Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

I dette afsnit ses der på en række megatrends og deres konsekvenser for familie og hjem og for parcelhussektoren
på 10 års sigt.
- Befolkningsstagnation og aldring, herunder livsfaser og nye familiemønstre
- Individualisering og modreaktionen i form af ønsker om netværk og fællesskab
- Velstandsudvikling og polarisering i boligefterspørgslen
- Immaterialisering – immaterielle behov får øget vægt
- Sundhed fortrænger ”miljø” som megatrend
- Digitalisering, netværk og elektroniske services
- ”Den nye geografi” omfatter følgende tendenser samt modreaktioner herpå:
- Globalisering
- Mobilitet og forankring
- Centralisering
- Offentligt privat samspil omfatter
- Liberalisering
- Rollefordeling og partnerskaber mellem stat, marked og civilsamfund
Stagnerende befolkning
og aldring
Befolkningstallet stiger moderat frem mod år 2015.
Tilvæksten skyldes primært indvandring, da fødselsoverskuddet
er meget begrænset. Indvandrerne er en gruppe,
som ikke hidtil har været særligt stærkt repræsenteret i
parcelhuskvartererne. Det må forventes at ændre sig i de
kommende år. Da en stor del af indvandrerne befinder
sig i den lave ende af indkomstskalaen, må det forventes,
at indvandrerne især vil interessere sig for parcelhuse i
den billige ende. Det kan fx være mindre typehuse fra
1960’erne.
Der er store geografiske forskelle. I vækstcentrene i
hovedstadsregionen og i Østjylland vokser befolkningen,
mens den stagnerer eller falder i den øvrige del af landet.
I de dele af Danmark, hvor der er stor befolkningsmæssig
tilbagegang, er der risiko for overskud af parcelhuse i
landsbyer og købstæder.
Aldring er en del af denne megatrend, som også vil
præge boligmarkedet på landsplan markant. Også her er
der er store geografiske forskelle mellem de enkelte dele
af landet, men også mellem nabokommuner.
I Københavns kommune falder andelen af ældre i de
nærmeste år. I de to vækstcentre, hovedstadsområdet og
Østjylland, er stigningen i antallet af yngre næsten lige så
stor som stigningen i antallet af seniorer. Det er med til
at lægge en dæmper på stigningen i seniorandelen i disse
områder. Til gengæld stiger ældreandelen nærmest dramatisk
i nogle egne af landet, hvilket er med til at skærpe
de demografiske udfordringer og give vidt forskellige
udfordringer på boligområdet i forskellige dele af landet.
39
Boligmarkedets udvikling kan forstærke denne tendens.
Når børnefamilier, som er aktive på arbejdsmarkedet,
presser priserne på boliger i vækstcentrene op, vil
der være et incitament til at seniorer og andre, som ikke
er afhængig af arbejdsmarkedet, søger bolig længere væk
fra vækstcentrene. Det kan forstærke tendensen til at gøre
nogle områder af landet til egentlige seniorområder. Ikke
alene flytter de unge bort. Der flytter måske også nye
grupper af seniorer til.
I stedet for at se på en øget seniorandel som et problem,
som man bruger en masse kræfter på at imødegå,
blandt andet ved at søge at tiltrække børnefamilier,
kunne man også se på seniorerne som et aktiv og i stedet
arbejde på at skabe attraktive boligområder for seniorer,
oprindelige såvel som nytilflyttere. På langt sigt er der
mere idé i at investere i boliger til ældresegmentet end i
boliger til børnefamilier, fordi seniorerne er den stærkest
voksende befolkningsgruppe. Det gælder både på samfundsplan
og i forbindelse med den enkelte boligejers
investering i sin bolig.
I vækstcentrene, særligt i hovedstadsområdet, vil
udfordringen også fremover være mangel på parcelhuse
snarere end problemer med at komme af med dem.
Udfordringen er at få seniorerne til at flytte væk fra de
store parcelhuse, som er velegnet til børnefamilier og ind
i mindre parcelhuse eller i bylejligheder. I den forbindelse
er det en udfordring at gøre flere af de almene boliger
attraktive for seniorer.
Stigningen i singleandelen har toppet
Andelen af énpersoners husstande er steget fra 16 pct.
i 1960 til 38 pct. i 2003. Singleandelen påvirker boligefterspørgslen,
fordi singler efterspørger egen bolig.