Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

MEDEJERBOLIGER I PARCELHUSSEKTOREN, JYLLANDSPOSTEN, 25. JUNI 2008 Idéen med medejerboliger har bredt sig fra den almene sektor til det private marked og parcelhusene. Kommuner og almene boligforeninger kan ved hjælp af denne model skaffe boliger i parcelhussektoren til grupper, som ellers ikke ønsker eller har mulighed herfor. Et stigende antal parcelhusejere er mere interesserede i at leje end at eje. Det gælder unge, som flytter relativt ofte og derfor ikke ønsker at binde så stor en formue i boligen. Mange seniorer er heller ikke interesseret i at investere ret meget i egen bolig. På den anden side er der ikke mange udlejere, som ønsker at udleje parcelhuse, fordi det er sværere at sikre sig, at disse individuelle boliger bliver vedligeholdt ordentligt, hvis ikke beboeren har en økonomisk interesse heri. Ved af hjælp af medejerboliger kan disse modstridende hensyn tilgodeses. Ofte sker der det, at husets ydre renoveres og indmaden pilles ud, før huset genudlejes. Lejerne finansierer ofte selv nyindretningen af boligen med køkken, bad og gulve etc. efter princippet om medejerboliger, som er udviklet af de almene boligselskaber. Der er flere modeller. Man kan leje grunden plus råhuset, men finansierer selv boligindretning og haveanlæg. Alternativt kan halvdelen af husprisen være baseret på leje og den andel halvdel baseret på køb. Det største problem er bankerne, som gerne vil tage pant i grunden, men som ikke er så villige til at belåne indretning og haveanlæg separat. Modellen er derfor mest velegnet til seniorer, som har egne midler at skyde i medejerboligen. Interessen for flere lejeboliger fik et løft, da retten til at fradrage renter bortfaldt med skattereformen i 2008, hvor de fleste fradrag blev afskaffet til gengæld for en markant reduktion af skattesatserne. ÆNDREDE BEHOV FOR BYFORNYELSE, DAGBLADET BØRSEN, 20. JANUAR 2010 Behovet for byfornyelse og kvarterløft har ændret sig markant de sidste 20 år. De store saneringer, byfornyelser og kvarterløft i bykvarterer med udlejningsejendomme er for længst overstået. De fleste af de byfornyede ejendomme i de gamle bykerner repræsenterer i dag millionformuer for de private ejere. Det offentlige har ikke som modydelse for tilskuddene til byfornyelsen fået direkte andel i værdistigningen, men har indirekte fået et ”afkast” i form af højere ejendomsskatter og gode skatteindtægter fra borgere, som værdsætter disse bysanerede boliger. Det offentlige har i det nye årtusinde været mere 72 restriktivt med tilskud til byfornyelse. Opgaven i de gamle bykerner er afsluttet, og fokus er flyttet til ”ring 2” udenom bykernen. Her er byfornyelsen af boligerne primært foregået for private midler, men det offentlige har investeret i omgivelserne i form af fx pladser og grønne områder i forbindelse med kvarterløft. Her i år 2010 er der behov for at flytte byfornyelsesindsatsen mod truede parcelhuskvarterer i byernes yderste ”ring 3” med særligt fokus på købstæder og landsbyer i udkantområder. Der har hidtil ikke været vilje til at yde tilskud til ejere af private enfamiliehuse. Det gælder både boligtilskud og tilskud til byfornyelse. Argumentet har været, at parcelhuskvarterer ikke er socialt belastede kvarterer, men tværtimod bebos af borgere med friværdi og formue, som kan klare sig selv. Men sådan er billedet ikke helt længere. På grund af befolkningsudviklingen er der opstået et overskud af boliger en række steder i landet. I større købstæder som Frederikshavn og Skælskør har man delvist klaret problemet ved at rive almene boliger ned. Man sparer udgifter på kort sigt og lider ikke noget formuetab på papiret, sådan som private ejendomsbesiddere ville gøre. Andre steder har man ryddet boligerne for indmad og lagt små boliger sammen. Disse ”råboliger” er derefter privatiseret og solgt med tilhørende projekter. Det er der kommet nogle gode og meget forskellige boliger til seniorer og singler ud af – uden udgift for det offentlige. Skrotningen af en del almene boliger har ”reddet” nogle af parcelhuskvartererne i disse byer. Unge har været nødt til at anskaffe et parcelhus i en yngre alder end ellers, og seniorerne har ikke haft andet valg end at blive boende i parcelhuset, hvis de ville blive i byen. En del steder har der imidlertid slet ikke være nogle almene boliger at reducere boligoverskuddet med. I mange små købstæder, stationsbyer og landsbyer er der kun privat ejede enfamiliehuse og mindre private udlejningsejendomme. Mens behovet ved byfornyelse af bylejligheder ofte er sammenlægning af for små lejligheder, er behovet i mange parcelhusområder opdeling og fortætning for at tilgodese behovet for små boliger til ældre og enlige. Da interessen for at opdele parcelhuse hidtil har være meget begrænset, har det offentlige måttet indføre nogle incitamenter hertil. Højere ejendomsværdiskat ved stort kvadratmeterforbrug pr. person er kombineret med tilskud til opdeling af parcelhuse i flere lejligheder.
dens ældre. Det gælder særligt i områder med et begrænset generationsskifte i parcelhusene, hvor kommunerne må forberede sig på boligkvarterer, med en meget høj andel af ældre. Hvordan støtter man bedst muligt udviklingen i et boligområde på vej mod en seniorby? I områder med befolkningsstagnation eller tilbagegang er man for det første klar over, at det vil kunne ødelægge parcelhusmarkedet at bygge nye ældreboliger andre steder i kommunen, da det vil tømme nogle af disse parcelhuskvarterer. Det handler derfor i høj grad om strategier for, hvordan man udvikler parcelhuskvarterer til attraktive boligkvarterer for ældre. Parcelhuskvarterer med mange étplans parcelhuse uden indvendige eller udvendige trapper er særdeles ældrevenlige og blev i 2008 udråbt til ”fremtidens ældrebolig”. Kommunerne gik herefter overalt i landet i gang med at identificere områder med denne type små og ”ældrevenlige” parcelhuse og lægge dem ud til seniorboligområder. Særligt i områder med mangel på store parcelhuse til børnefamilier, er man meget fokuseret på at motivere de ældre i de store parcelhuse til at flytte over til disse mindre parcelhuse. Processen med at motivere parcelhusejere med store parcelhus til at flytte over i små parcelhuse har imidlertid vist sig meget vanskelig. De ældre synes ikke, at det er besværet værd. Så hellere flytte til noget helt andet, fremfor at ”gå ned i standard”. De fleste vil hellere lukke dele af det store hus helt af, fx overetagen eller den tidligere teenage afdeling. For at få de ældre til at flytte til små parcelhuse er ejendomsværdibeskatningen ændret, så den stiger i takt med kvadrameterforbruget pr. person. Ældre, der flytter til noget mindre, er også blevet fritaget for at betale stempelafgift til staten. Ejendomsmæglerne er tillige gået med til at halvere salæret for ældre, der flytter i mindre parcelhuse, for at få gang i salget. Lejeboliger i parcelhuskvartererne For at få gang i de ældres flytning til noget mindre er kommuner og de almene boligforeninger også begyndt at opkøbe parcelhuse og indrette dem til velegnede seniorboliger. Det giver de ældre den tryghed, at de fremover ikke behøver at bekymre sig så meget om renovering og vedligeholdelse. Ofte kan noget af grunden sælges fra til naboer. Husets ydre og indre renoveres, så det er så ”vedligeholdelsesfrit” som muligt og således at den nødvendige pasning kan foretages enkelt og billigt af servicefirmaer, hvis de ældre ikke er i stand til at overkomme det. Lejekonceptet blev først introduceret i yderområder, hvor kommuner og almene boligforeninger kunne opkøbe parcelhuse til meget små priser og dermed hjælpe med til at holde hånden under markedet og sætte en kvarterløft proces i gang. Siden har konceptet bredt sig til andre områder af landet, hvor der ikke er en befolkningstilvækst, men et behov for en omrokering i boligmassen. 73 Scenarie 3: Værdifællesskaber - specialiserede boligkvarterer Tidsånd Her i år 2015 er det danske samfund blevet langt mere opdelt og polariseret, end det har været tidligere. Fodboldmesterskaber og større begivenheder i kongehuset kan stadig samle danskerne, men derudover lever danskerne i øget omfang i vidt forskellige verdener. Det kan blandt andet ses ved en langt mere fintmasket opdeling af befolkningen efter livsform, livsfase, livsstil, etniske tilhørsforhold og indkomstniveau m.v. Specialisering har været et gennemgående træk ved udviklingen. Samfundet er kendetegnet ved langt større kompleksitet. Der er kommet mange flere dimensioner af differentiere sig på. Der er ikke længere kun én verden men mange verdener, som ikke har ret meget til fælles, undtagen når der opstår konflikter. Forskelligheden er især et resultat af globaliseringen på den ene side og individualiseringen på den anden side. På globalt plan er resultatet en verden, der er blevet mere ens. Det er globale brands, som præger supermarkedshylder, TV-kanaler og gadebilleder, uanset hvilken storby eller provinsby man kommer til. Den anden side af denne udvikling er en langt større forskellighed på lokalt niveau. I alle større byer finder man et væld af forskellige kulturer: arabiske, kinesiske, latinske og vestligt orienterede kvarterer. Set på makroniveau er samfundet blevet mere broget og mangfoldigt, men kommer man ned på mikroniveau, er samfundet blevet mere polariseret og præget af opdeling af befolkning og levevis i forskellige bydele. Som reaktion på den øgede opsplitning og atomisering søger danskerne i øget omfang sammen i ”selvvalgte” fællesskaber med dem, som man har noget til fælles med. ”Klubber og klaner” er i vækst. Det samme er bofællesskaber eller rettere nabofællesskaber, som er den mest dækkende betegnelse for boligformer, hvor der både er plads til at være sig selv og til fællesskab. Den globale konkurrence har skabt en polarisering af danskernes levevilkår og levevis. For det første har globaliseringen resulteret i langt større indkomstforskelle. De, der har evnet at udnytte mulighederne i den globale videns- og oplevelsesøkonomi til fulde, er blevet meget rigere. Efterspørgslen efter denne type arbejdskraft har drevet deres indtjening kraftigt i vejret. Omvendt er der en stor gruppe, som er hægtet af udviklingen, fordi deres arbejdspladser enten er blevet automatiseret eller er udlagt til lande med lavere lønninger. Stigende mangel på højt kvalificeret arbejdskraft er gået hånd i hånd med en øget arbejdsløshed blandt ufaglærte.
Page 1 and 2:
Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4:
Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6:
Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8:
Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10:
hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12:
Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14:
nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16:
”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18:
af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20:
nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22: der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24: Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26: 1960´erne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28: y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30: Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32: fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34: dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36: det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38: II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42: Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54: mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71: at flytte større, både på grund
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78: derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80: har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92: Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94: en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96: Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98: lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100: Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102: Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104: eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106: - Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108: øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110: Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112: Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114: Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?