Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

med en ”statistisk høj tæthed af acceptable svigerbørn”,
som sociologen Henrik Dahl har formuleret det.
Det at være på linje socialt set, handler også om
uskrevne regler for god opførsel i boligkvarteret. Må parcellen
gerne ose af aktivt gør-det-selv, eller er det vigtigt at
alle huse i kvarteret tager sig præsentable ud? Hver tredje
dansker, der føler, at de falder væsentligt ud fra normerne
i deres kvarter, har planer om at flytte. Når det drejer sig
om indkomst, er de mest tilfredse dem, som ligger lidt
over gennemsnittet for deres referencegruppe. 26
Findes der positive ghettoer?
”Man må forsøge at skabe rammer for, at mennesker, som er rela-
tivt ens, kan finde hinanden i boligområderne, Denne menneske-
lige trang til at bo sammen med mennesker som en selv er dog
en dobbelttydig størrelse” (Interview med forfatter og journalist
Signe Wenneberg)
Et af de mange paradokser, som kendetegner udviklingen
er, at individualiseringens fokus på forskellighed
går hånd i hånd med en øget tendens til, at folk gerne vil
bo side om side med nogle, som ligner dem selv. Denne
opdeling eller segregering strider mod de politiske ønsker
om blandede boligkvarterer, som også befolkningen deler,
når man bliver spurgt i meningsundersøgelser etc.
Men den sociale opdeling, som folk i praksis foretager,
kan omvendt være en klar fordel, hvis man ønsker tætte
sociale relationer i nabolaget. De er måske ligefrem en
nødvendig betingelse herfor. 27 Hvis ikke man har tilstrækkeligt
meget tilfælles med naboerne, vælger man andre
fællesskaber og netværk, fordi den lokale dimension spiller
en aftagende rolle, når teknologien (trafik- og kommunikationsmidler
etc. ) gør os mindre bundet af tid og sted.
Tætte sociale relationer i nabolaget (bonding) er kun
et samfundsmæssigt plus, hvis det omfatter socialt velfungerende
individer. I de socialt belastede ghettoer handler
det tværtimod om at åbne boligområderne og skabe flere
forbindelseslinjer til omverdenen (bridging), ikke om at
styrke og udbygge de sociale relationer indadtil. 28
Individualiseringens skyggesider - modreaktion
Individualiseringen har også en bagside, og der er tegn
på, at der i fremtiden kommer øget fokus på de negative
bivirkninger. Stress, angst og depressioner er i stigning.
Det moderne liv med de mange valgmuligheder stiller
krav om konstante valg, hvilket kan give usikkerhedsfølelse
og kan resultere i mindsket selvværd, hvis man ikke
oplever succes med sine selvrealiseringsprojekter.
Individualisering, som indebærer konstante valg,
betyder også, at man selv ”kommer på valg”, i jobbet, i
ægteskabet og i naboskabet etc. En bivirkning heraf kan
være øget eksistentiel ensomhed og utryghed. Derfor må
26 Mandag Morgen: Fremtidens boligpolitik, temanummer. Nr. 41. November 2003
27 Se også interview med Signe Wenneberg
28 Akademiet for de tekniske videnskaber: Den gode by - hvorfor går det ofte galt, maj 2003
49
vi forvente, at parallelt med en fortsat individualisering,
vil vi se flere tendenser til at styrke og dyrke forskellige
former for meningsskabende fællesskaber. Det kan være
familiefællesskaber, skolens fællesskab og nabofællesskaber,
som giver mening og tryghed i hverdagen.
I fremtiden falder andelen af husstande, som lever
som en helt traditionel kernefamilie, og det er sandsynligt,
at flere vil se sig om efter alternativer til den traditionelle
kernefamiliebaserede livsfasemodel, hvor man flytter
hjemmefra for at bo alene, for derefter at danne par
og siden etablere kernefamilie for derefter at blive alene i
reden og til sidst ende sit liv som enlig.
De frie 1 udskyder de forpligtende og bindende valg
og bliver ældre, inden de etablerer sig og får børn. De
frie 2 og de ældre lever længere. De få år ud af et helt liv,
hvor man er forældre i traditionel kernefamilie forstand,
fylder relativt mindre, måske kun 15 år ud af et voksenliv
på op til 80 år. Er det så også disse 15 år, som skal forme
hele ens liv? I takt med at kernefamilien fylder mindre i
billedet, må det – i det mindste udfra en logisk tankegang
– forventes, at fællesskaber, som rækker udover parforholdet
og den lille kernefamilie, bliver vigtigere. Det kan
være intime venskaber, den udvidede familie, bofællesskaber
og nabofællesskaber.
Velstandsudvikling
og boligøkonomi
Velstanden pr. indbygger målt ved BNP stiger med halvanden
til to procent om året i gennemsnit. Når velstanden
stiger, øges boligforbruget i mindst samme tempo. Det
skyldes dels, at boligstandarden øges men også, at boligpriserne
stiger relativt mere end priserne på andre forbrugsgoder,
hvor der ofte sker større produktivitetsstigninger.
Hertil kommer, at udbuddet af godt beliggende grunde og
huse er et knapt gode, som flere og flere får råd til.
Velstandsudviklingen betyder også, at stadigt flere
får økonomisk mulighed for at anskaffe sig ejerbolig og
enfamiliehus. Det sker blot senere i livet.
Det må påregnes, at omkostningerne ved at bo også
stiger i fremtiden. Den statslige støtte til boligforbrug via
tilskud, skattefordele og kunstigt lave huslejer er faldende.
Boligstandarden er efterhånden høj for de fleste og den
generelle velstandsstigning betyder, at flere og flere har
råd til selv at betale for deres bolig.
Det er også sandsynligt, at energipriser vil forblive
høje, og at der kommer flere grønne afgifter. Et øget energiforbrug
i de såkalde BRIK-lande (Brasilien, Rusland,
Indien og Kina) og den gradvise udtømning af let tilgæn-