Untitled

de i specialet fremsatte spørgsmål vil blive besvaret, uden at jeg først har konsulteret 1
Makkabæerbog, såfremt denne måtte have noget relevant at udsige om disse spørgsmål.
2QLDVNLOGHQ
Goldstein har fra teksten udsondret en speciel kilde, som han kalder "The Memoirs of Onias
IV" 63 . I dette værk behandlede Onias sin egen karriere, sine forfædre og særligt sin fader,
Onias III, de forskellige konger, der regerede i perioden samt tobiaderne. Her skulle der
findes lidet smigrende portrætter af usurpatorerne af ypperstepræsteembedet, og oniadernes
forrang til embedet skulle være et centralt element i kilden. Doktrinen; at templet ikke er (eller
endnu ikke er) "stedet som Herren har valgt", således at templer legitimt kan eksistere
overalt, hævdes ifølge Goldstein i denne kilde.
The Memoirs of Onias IV er ifølge Godstein benyttet følgende steder: 2 Makk. 3:1-23,26-28,
31-36, 4:1-6, 23-50, 5:5, 11-16, 23, 9:29. 12:17-18, 35, 13:3-8, 15:11-16 og udgør endvidere
Josefus´ primærkilde til Josef-romancen (Josefus, Ant.12).
Kilden skulle ifølge Goldstein 64 søge at bevise:
1. Jøder kunne uden problemer samarbejde med ptolemæiske grækere – ikke
seleukidiske.
2. Faderen Onias III havde vundet jøderne store fordele ved sine positive relationer til
grækerne – selv til seleukiderne
3. Hans egne tobiadiske slægtninge, Josef og Hyrkanus, og selv hans onkel Jason
havde ført en pro-hellenistisk/ptolemæisk politik igen til jødernes fordel men dette blev
ødelagt af onde pro-seleukidiske tobiader og Menelaos.
4. Udover toraen var oniaderne den sidste forbindelse til Israels originale kultinstitutioner.
Kilden er, særligt for dette speciales fokus, interessant og fristende, men må ikke desto
mindre afvises som udokumenteret og spekulativ. Goldstein identificerer kilden gennem en
analyse af den tobiadiske Josef-historie hos Josefus. I Goldsteins jagt på en kilde/forfatter til
denne historie når han slutteligt frem til, at Onias IV er den eneste, der kunne have skrevet
en historie rummende holdninger (særligt positive i forhold til ptolemæerne) som dem, der
forefindes i den tobiadiske romance. Her er simpelthen tale om spekulativ, velargumenteret
ønsketænkning.
0DNNDE HUERJ
3 Makkabæerbog er oprindeligt skrevet på græsk, sandsynligvis i Alexandria, mellem 31 f.kr-
37e.kr. 65 . At skriftet er en "makkabæerbog" til trods for at ingen makkabæere nævnes heri,
skyldes ifølge Hammershaimb 66 ligheden i emne: Jøderne vinder overraskende over den
hedenske overmagt. Jeg mener ikke dette er en rigtig og præcis begrundelse, eftersom dette
tema ret beset er et tema som de fleste gammeltestamentlige, apokryfe og
pseudoepigrafiske bøger har til fælles. Snarere må det være
1. tidsligheden; bogen lægger sig tidsligt tæt op ad de to første makkabæerbøger (lidt
før) idet den omhandler begivenheder omkring Ptolemæus IV Filopator og Antiokus III
og ypperstepræsten Simon (Onias III´s fader).
2. tematikken; Filopators besøg i Jerusalem (som Heliodorus og Antiokus IV i 2 Makk,)
og mirakler.
3. stilistikken; patetisk historie
62
Goldstein, Jonathan A, 7KH 7DOHV RI WKH 7RELDGV (s.85-123) , I Christianity, Judaism and other Greco-Roman Cults: part
3, Leiden, E. J. Brill 1975
63
Goldstein 1983, AB II, s. 35-37 og Studies Smith, Part III, "Tales of the Tobiads".
64
Goldstein 1975, AB I, s. 58
65
Hammershaimb m.fl., 5 bind, s.602-603
66
Hammershaimb m.fl., 5 bind, s.596
14