Untitled

48
decideret antioniadisk, – snarere tværtimod. Identifikationen af Jason som værende
ophavsmand til mange af Israels ulykker var, som før nævnt noget, oniaderne sandsynligvis
selv kunne være enige i. Propagandaen er snarere UHWWHW LPRG oniaderne på en uhyre subtil
og suggestiv måde, hvor propagandistiske skrifthenvisninger, respekt og ærbødighed
(modtagerne er "brødre", kap.3 o.a.) går hånd i hånd med brevenes og epitomeets
formodede formål: at få de egyptiske jøder og oniaderne tilbage til Israel og fuldende
templets hellighed.
Hvorfor skulle indvielsen i Kislev netop foregå i forbindelse med løvhyttefesten?
1. 1 Makk. 4:54, angiver 25 Kislev som årsdag for Antiokus´ profanering af templet.
2. Salomon indviede altret omkring denne tid (1 Kong. 8:2 (Tishri) og ligeledes
Zerubbabel (Ezra 3:4-6 (Tishri)) 263 . Vi har ligeledes beretninger om, hvorledes Moses
og Hezekia håndterede lignende situationer 264 . Tishri og Kislev udgør to måneders
forskel, og forklaringen holder derfor ikke.
Den bogstavelige læsning af 1 Kong. 8:2 og 65 udsiger, at Salomon fordoblede længden af
efterårsfestivalen ( ) pga. tempelindvielsen og indvielsen af altret, og det var
sandsynligvis dette, Judas valgte at følge 265 .
Indvielsen varede i 18 dage 266 . De første otte udgjorde den tvivlsomme 267 løvhyttefest, der for
Judas og hans brødre havde været en stor skuffelse, eftersom der ikke var indtruffet nogen
mirakler (f.kes. ild fra himlen) til at bekræfte Guds genudvælgelse af stedet 268 . I 2 Makk. 10:2-
3 står der således, at det var præsterne, der tændte ilden. 1 Makk 4:53 forbigår derimod
dette aspekt i stilhed og refererer blot, at ilden tændtes, eftersom det var et pinligt faktum, at
hellig ild ikke var kommet ned fra himlen og antændte offeret, som det havde gjort det for
Moses (2 Mos 40:22-27) og Salomon (2 Krøn 7:1-3). Derefter fulgte to dages forberedelse.
Begge perioder medførte skuffelser for alle religiøse grupperinger, skuffelser der
forårsagede, at de for eftertiden ikke blev observeret. Dette blev imidlertid de sidste otte dage
af den forlængede festival, der udgjorde selve indvielsesfestivalen 269 . På denne baggrund
forstås også, at 1 Makkabæerbog ikke, gør brug af det "skuffende" navn for festivalen med
dets uheldig påmindelser om udeblevne mirakler,.
Goldsteins udlægning er ekstremt spekulativ og beror på alt for mange tvivlsomme
skrifthenvisninger. Jeg er enig så langt, at Judas havde problemer med at fortolke, hvorledes
han burde observere festen. At holde den på årsdagen for profaneringen synes mig en
tilstrækkelig forklaring på måneden Kislev. At festen skulle hedde "løvhyttefesten" undrer
ikke, eftersom både Moses og Salomon fejrede deres indvielser i Tishri – sikkert i forbindelse
med løvhyttefesten (de senere ændrede betegnelser kunne godt afspejle forskellige
holdninger til hasmonæerne). Doran 270 lægger således i udlægningen af 2 Makk. 10:6
( Ú ¼ ) vægt på festens karakter af ihukommelse af befrielsen fra Antiokus
Epifanes i modsætning til den normale løvhyttefest, i og med at festen erindrer, hvorledes
oprørerne boede i telte under forfølgelsen (2 Makk. 5:27), hvilket bestemt også er et
troværdigt motiv. At festen skulle vare i otte dage var måske problematisk. Man
263 Goldstein 1975, AB I, s. 278
264 Se Goldstein 1975, AB I, s. 278 for skrifthenvisninger til Moses og Hezekia.
265 Goldstein 1975, AB I, s.279
266 Følgende udlægning af festens tilblivelse og historie baserer sig hovedsagligt på Goldsteins tese om denne. Faktum er, at
det langt fra med sikkerhed kan vides, hvorledes festen blev til, og hvorfor den har de forskellige navne, – det er blot
interessant spekulation.
267 Goldstein 1975, AB I, s.279-281 gør rede for en problemstilling vedrørende festen, der eksisterede mellem
Kongebøgerne og Krønikebøgernes forståelse af Salomons indvielse, der androg længden af festivalen.
268 For Guds manglende udvælgelse af templet, se kapitlet "Jerusalem og templet"
269 Goldstein 1975, AB I, s. 280
270 Doran 1991, s.5, note 9 – kommenterer oversættelsen af "σκηνωµαττων τροπον -"somløvhyttefesten"