Untitled

47
6. I 2 Makk. 2:18-36 forkommer ordet Ð ¼
bindeled til "indvielse".
Ð 3 gange og tjener som forklaring og
7. 1 Makk. 4:56: î¼ î Ú ôÚ
8. Ant. 12,325: "they should keep a festival, on account of the restoration of their temple
worship, for eight days. And from that time to this we celebrate this festival, and call it
Lights"
I 1:9 genoptages tråden fra 1:6 med gentagelsen af – brevets egentlige anliggende:
" ê ôÚ ¼ Ú ." - "Og nu skriver vi til jer, at I skal fejre
løvhyttefestens dage i måneden Kislev". Oversættelsen af " " + imperativ er der ikke helt
enighed om: Den danske oversættelse har: "nu skriver vi til jer, at I skal…"
Oversættelsen med en befaling (skal) går ikke godt i spænd med tonen i resten af brevet og
ville implicere konsekvenser, der går imod alt, hvad jeg har sagt indtil nu og således
sandsynliggøre:
1. at der på forhånd var et veldefineret autoritetsforhold mellem Jerusalem og Egypten,
hvor Jerusalem havde autoritet til at befale afholdelsen af helligdage,
måneobservationer o. lign.,
2. at der ikke er tale om nogen propaganda i det tidligere fremførte.
Goldstein oversætter med "ZH DVN \RX", 259 hvilket er den gængse oversættelse af passagen.
Det bedste på dansk ville nok være: "Vær så venlig…" eller som i Galaterbrevet 2:10: ÐÚ
¼ Ú Ú Ú ÐkÐblot skulle vi…".
ôÚ ¼
For at kunne forstå, hvad "løvhyttefesten i Kislev" indebærer, må jeg først finde frem til, hvad
"løvhyttefesten" står for.
"Løvhyttefesten" var oprindeligt en nytårsfest, der fandt sted ved årets udgang og først efter
kultcentraliseringsreformen blev til en valfartsfest til Jerusalem. I ældre kilder blev den
betegnet "frugthøstfesten". Ifølge 5 Mos.16:13 skulle løvhyttefesten ( ) fejres, når
udbyttet fra tærskepladsen og vinpersen var i hus. Ifølge Mishna fandt der i denne
forbindelse en vandøsningsceremoni sted i templet.
3 Mos. 23:40 ff. fortæller, hvorledes festen blev fejret i eftereksilsk tid 260 : Festen skulle foregå
på den femtende dag i den syvende måned (Tishri) ved høsten i syv dage. Den første og den
ottende dag skulle der hviles (Hanukkah, som vi kender den i dag, varer otte dage). Der
skulle tages frugter fra træer, palmegrene og grene af løvrige træer. Toraen skulle hvert
syvende år læses højt for folket til løvhyttefesten 261 . De indfødte israelitter skulle bo i
løvhytter til ihukommelse af den gang, Gud førte israelitterne ud af Egypten. Dette formål
kunne, idet det bringes til erindring i Ep.1, igen tydes som propaganda. Tydningen af festen
som ihukommelse af Guds føren israelitterne ud fra Egypten og festens nyfortolkning som
ihukommelse af rensningen af templet i Jerusalem måtte have gjort et dårligt indtryk på
jøderne i Egypten, hvis det skulle tages for pålydende: et (i deres øjne rent) tempel havde de
i Leontopolis, og det lå jo i Egypten. Det kan således igen sandsynliggøres, at propagandaen
var et af Ep.1´ hovedformål. Goldstein hævder, at alle tre vedhæftede breves primære formål
LNNH var annonceringen af festen, men antioniadisk propaganda 262 . Jeg er uenig i Goldsteins
betegnelse for propagandaen og dens natur: "antioniadisk". Intet i brevene eller epitomeet er
259
Goldstein 1983, AB II, s. 153 henviser til bestemte leksika til understøttelse for denne oversættelse. Schürer, I, s.163,
note 65 tolker stedet som en "invitation".
260
Gads Bibelleksikon 1998, under "løvhyttefesten".
261
Bickerman, The Jews in the Greek age", s.170 og Neh 8:18, hvor Ezra læser loven op ved løvhyttefesten.
262
Goldstein 1983, AB II, s. 159-160