Untitled

2. Er der bibelske referencer i Ep.1, og repræsenterer disse i positivt fald propaganda
mod det jødiske tempel i Leontopolis?
3. Hvorfor er der i henholdsvis Ep.2 og epitomeet to forskellige beretninger om
Antiokus´død?
Ovennævnte problemstillinger vil løbende blive drøftet under behandlingen af brevene og
særskilt til sidst i denne.
For mit særlige fokus på "Leontopolis", ”tempel” og "Ypperstepræster" i 2 Makkabæerbog
har brevene en særlig betydning, idet et af deres udtalte formål er at få de egyptiske jøder til
at observere ”nogle dage” - altså en ny festival. Denne festival, dens indhold og betydning vil
modtage særlig opmærksomhed.
Inden vi går videre med en eksegese af Ep.1, er der en række forhold, der først skal afklares:
• Forholdet mellem Jerusalem/Judæa og Alexandria/Egypten (både Ep.1 og Ep.2 er
sendt fra Jerusalem til Egypten)
• De sibyllinske orakler (udsiger noget om det ovenstående og understående forhold)
• Leontopolis (muligvis rummer begge brevene propaganda rettet mod dette sted)
• Qumran (udsiger måske noget om oniaderne og Leontopolis).
-HUXVDOHP -XG D YHUVXV $OH[DQGULD (J\SWHQ
I det følgende vil jeg søge at klarlægge det indbyrdes forhold mellem Egypten og Israel,
eftersom brevene og måske også epitomeet blev sendt til Egypten. Hvorledes var
autoritetsforholdet, holdningerne mv.?
I Israel var der flere forskellige grupperinger, der kunne være påvirket af politiske, religiøse
eller merkantile interesser. Eftersom Israel altid har ligget i brændpunktet mellem flere
nationer, var det politisk set vigtigt at afgøre, hvilken side man valgte at stå på. I den periode
jeg beksæftiger mig med stod valget således mellem seleukiderne og ptolemæerne (og
senere romerne). Politisk havde seleukiderne nok i særlig grad støtte fra den del af den
israelske befolkning, der var hellenistisk indstillet. Oniaderne og mange i de præstelige
kredse foretrak ptolemæisk herredømme. Et politisk standpunkt kunne også være religiøst
funderet. Den holdningen, at det var at gøre oprør mod Gud at gøre oprør mod den
bestående magtstruktur, var fremherskende i Israel og var et produkt af jødernes traumatiske
oplevelser i krig og eksil 105 .
I "min" periode eksisterede der et negativt spændingsforhold mellem Jerusalem og
Alexandria. I Judæa var hassidim med til at formulere religiøse love, der definerede de
hedenske lande og deres varer som levitisk urene (religiøst). Dette skulle forhindre
emigration af jøder til Alexandria og hindre handel (merkantilt) med Alexandria. Det var bla.
merkantile diskussioner mellem Simon (tempelforstanderen, som støttede tobiaderne, der
havde tætte handelsforbindelser til Egypten) og ypperstepræsten Onias III, der i sidste
instans førte til afsættelsen af Onias 106 . At jøder (nok særligt de "helleniserede") i "min"
periode frivilligt emigrerede til Egypten, har således været uhørt for de mere troende,
judaistisk indstillede jøder, der på manipulerende vis senere prøvede at udlægge det faktum,
at jøder frivilligt forlod det hellige land, som et udtryk for Guds straf for deres synder 107 .
Jøderne i diasporaen befandt sig i et konstant spændingsforhold mellem judaisme og
hedensk religion. 2 Makkabæerbog er det første sted overhovedet, hvor en tydelig
105
Denne holdning vil jeg komme ind på senere i specialet.
106
Hengel 1973, 1, s.52
107
Se f.eks. Baruks bog 2:27-35
20