Untitled
Untitled
Untitled
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4. det sproglige; navnene for Gud m.fl.<br />
der gør skriftet til en "makkabæerbog".<br />
3 Makkabæerbog er således stærkt influeret af 2 Makkabæerbog 67 og det i en grad, så man<br />
nærmest får lyst til at tale om "tyveri" (sammenlign f.eks. 3 Makk. 1:8-2:24 med 2 Makk. 3:22-<br />
40).<br />
3 Makkabæerbog har relevans for specialets problematik, eftersom den udsiger meget<br />
væsentligt om forholdet til Jerusalemtemplet, hvilket er særligt interessant, da 3<br />
Makkabæerbog sandsynligvis er forfattet i Egypten.<br />
-RVHIXV<br />
En vigtig kilde til informationer om denne periodes forhold er Josefus´ $QWLTXLWDWHV -XGDLFDH,<br />
bog XII til XIV og 'H %HOOR MXGDLFR bog I.<br />
Josefus skriver ikke helt objektivt om begivenhederne eftersom han:<br />
1. nedstammer fra hasmonæerne (hans jødiske navn; Josef Ben Mattathias 68 nærmere<br />
betegnet Jonatan) og er stolt af dette. (Goldstein kalder ham en "super-hasmonæisk<br />
propagandist" 69 )<br />
2. er historieskriver for romerne (der slet ikke har interesse i eller sympati for<br />
lokalpatriotiske oprør) og derfor ikke frit kan tillade sig ubetinget at hylde<br />
hasmonæernes bedrifter.<br />
3. for det meste benytter (familiehistorien) 1 Makkabæerbog som forlæg og dermed giver<br />
os et indblik i hvorledes han selv skriver historie.<br />
Det hævdes endvidere, at han havde 2 Makkabæerbog til rådighed og måske ligefrem Jason<br />
af Kyrenes værk 70 , hvilket dog er umuligt at bevise. Josefus er særligt relevant for specialets<br />
fokus, eftersom han er kilden til en hel del væsentlige informationer om grundlæggelsen af<br />
Leontopolis og oniaderne. Josefus´ beretninger om disse ting behandles i kapitlet<br />
"Leontopolis".<br />
4XPUDQ<br />
Qumran-samfundet blev sandsynligvis grundlagt et sted imellem 150 f.kr. og 140 f.kr. 71 –<br />
altså midt i hasmonæernes storhedstid. Hvad Qumransamfundet således måtte have at sige<br />
om hasmonæerne, templet etc. må siges at have stor relevans for min opgaves fokus.<br />
Qumran-teksterne udsiger sammen med dokumenter fra Cairo Genizah-samlingen (særligt<br />
"fragments of a zadokite work" 72 en hel række væsentlige forhold om templet, kulten,<br />
ypperstepræsterne og hasmonæerne. Måske udsiger de også noget om<br />
Leontopolisprobelmatikken, hvilket vil blive nærmere undersøgt i dette speciale.<br />
Som bekendt taler Qumran-teksterne i koder, men allusionerne i dem er så kraftige, at de -<br />
sammen med de øvrige vidnesbyrd, som vi besidder, som f.eks. Josefus og<br />
makkabæerbøgerne - med relativt stor sikkerhed kan dechifreres og sættes ind i historisk<br />
perspektiv. Der tales en del om løgnepræsten, Den sidste præst, Den onde<br />
præst (sandsynligvis en ypperstepræst eftersom – er en paronomasia af<br />
67<br />
Således også Momigliano, Arnaldo 1994, Essays on Ancient and Modern Judaism, s.44.<br />
68<br />
De Bello judaico, II,XX;IV – Vermes mener mellem 200 og 170 f.kr. (James C. Vanderkap, Identity and History of the<br />
Community, 1999, s.509).<br />
69<br />
Goldstein 1975, AB I, s. 57.<br />
70<br />
Goldstein 1975, AB I, s. 56, i "The Tales of the Tobiads" hævdes det med 100% sikkerhed.<br />
71<br />
Geza Vermes, The dead sea scrolls: Qumran in perspective, Collins, London 1977, pg. 151.<br />
72<br />
S. Schechter, Documents of Jewish Sectaries – Fragments of a zadokite Work, KTAV Publishing House, Inc., 1970.<br />
15