Untitled

2:13: Disse (føromtalte) ting skulle ligeledes være berettet i optegnelserne (æ ), der
ikke er det samme som Nehemias´ notater ( ¼ Ú Ú Ú Ú ). . Disse
optegnelser befandt sig måske i et egentligt tempelarkiv 374 . Der kunne måske henvises til 1
Esd 5:46 eller Ez 3:1-4, som tentativt kan læses som en bekræftelse på, at "Zerubbabel-
Nehemias" fejrede indvielsen af altret på den otte dage lange løvhyttefest 375 . Ligeledes
skulle man kunne læse i disse notater, hvorledes Nehemias grundlagde et bibliotek
( ), hvor han samlede kongebøgerne ( ¼ ), Profeterne
(¼ ) og Davids bøger ( ) samt kongernes breve om tempelgaverne
(î¼ ¼ æ Ú ).
2:14: Formålet med nævnelsen af dette bibliografiske stof er at gøre opmærksom på, at
Judas i lighed med Nehemias havde samlet et bibliotek af bøger, der ellers ville være gået
tabt i krigen. Eftersom Goldstein daterer brevet meget sent (103 f.kr.), har han ingen
problemer med at forklare biblioteket 376 . Det er brændt eller destrueret af Menelaos eller
Alkimos, og forfatteren kan derfor trygt henvise til det som kilde, idet kilderne ikke længere
kan kontrolleres. Argumentation er vag og usandsynlig, og den kan ikke dokumenteres.
Gennemgangen af brevet viser med al tydelighed, at forfatteren havde kildemateriale til
rådighed, som han brugte i sine "beviser", og der er ingenting, der tyder på at hans påstand
om et bibliotek skulle være usand 377 . Judas havde reddet bøgerne fra udryddelse (1 Makk.
1:56 beskriver, hvorledes bøgerne blev revet i stykker, når seleukiderne fandt dem). På den
ene side fungerer omtalen af biblioteket som kildebevis: Hvis i ikke kan læse jer til de ting,
vi har påstuleret/citeret, så send nogle folk efter en kopi af vore "kanoniske" tekster. På den
anden side giver det Judas en god og ærefuld placering i historien i godt selskab med
Nehemias. Alle disse "ligninger" med kendte bibelske personer og historier har til formål at
underbygge brevets autoritet og redelighed.
I 2:16 tages 1:10b og 1:18 op igen. At forfatteren selv gør opmærksom på dette, fremgår af
det lille ord
378
. Brevets egentlige formål var jo bekendtgørelsen af festen, der her får
navnet "renselsen"( Ú ). Opfordringen ¼ ê ôÚ synes at
bekræfte, at oversættelsen af 1:9 skulle være mildere end "skal" 379 og vidner altså om, at
der ikke er tale om "ordrer" fra Jerusalem.
2:17-18a griber igen tilbage til 1:11 og 1:17 og gentager disse pasager. Der føjes dog
yderligere noget centralt til: ¼ æ¼ Ú
¼ ü Ú ç Ú î¼ Ú Men det
er Gud der har frelst hele sit folk og han gav arveloden tilbage til os alle sammen og kongedømmet og
præsteskabet og helliggørelsen/indvielsen, sådan som han har givet løfte om det i loven 380 .
Goldstein foretager en væsentlig tekstændring i dette stykke 381 . Eftersom tekstændringen
tjener som støtte for min teori, vil jeg her bringe Goldsteins grammatiske forudsætninger for
ændringen. Disse anfører jeg på engelsk for ikke at skabe unødig usikkerhed i et i forvejen
374
Goldstein 1983, AB II, s. 186
375
Goldstein 1983, AB II, s. 187
376
Goldstein 1983, AB II, s. 166
377
Hvilket Goldstein dog heller ikke mener (se Goldstein 1983, AB II, s. 187)
378
Goldstein 1983, AB II, s. 187
379
Se eksegesen af 1:9.
380
Dette er min egen oversættelse, eftersom den autoriserede danske udgave er forkert og mangelfuld – oversætter f.eks.
slet ikke ç Ú
381
Goldstein 1983, AB II, s. 187
73