Untitled

,QGKROGHW
(S
Jeg har argumenteret for, at Ep.1 og epitomeet blev til på samme tid i samarbejde mellem
en oprindeligt hebraisk- eller aramæisktalende person, der skrev brevet og bestilte
epitomeet af en græskkyndig person. Jeg fokuserede på, hvorvidt der var tale om
propaganda rettet imod Leontopolis i Ep.1 og svarede bekræftende herpå:
%HQHGLNWLRQHUQH
Gennemgangen viste at:
1. på baggrund af de påviste forbindelser mellem Jeremias og de egyptiske jøder, er en
god sandsynlighed for, at forfatterne til Ep. 1 har benyttet sig propagandistisk af
denne viden og samtidigt har undgået direkte konfrontation,
2. Goldsteins ”konkordantiske” observationer holder stik i mange af tilfældene, i særlig
høj grad på grundlag af det faktum, at καταλλσσω kun forefindes i henholdsvis
Jeremias og 2 Makkabæerbog. På samme måde findes flere af de i Ep.1 benyttede
fraser, næsten ordret hos Jeremias og således også i Baruks bog. Man kunne -
overordnet set, - mene, at denne viden om Jeremias blev brugt til at lægge autoritet
bag opfordringen til at følge "nogle dage". Jerusalem har simpelthen en Egypten
overordnet status. Derfor bør de religiøse forskrifter, der er udstukket af instanserne i
Jerusalem, følges! Det er afgjort en del af det, brevet formår at kommunikere. Tages
allusionerne alvorligt, får benediktionerne et udvidet propagandistisk sigte, der må
formodes at have kunnet kommunikere:
a. at Jerusalem nok har været forkastet, men nu er renset og valgt på ny (Jer
33:9-10), og at profetien i Esajas 19:18-19 derfor ikke mere kunne have den
samme berettigelse som tidligere,
b. at selve Guds pagt med patriarkerne har med landet Israel – ikke Egypten - at
gøre,
c. at der ikke er plads til skismatiske templer,
d. at de egyptiske jøder, hvis de sonderer lovene og budene, vil finde, at
templet, ifølge Gud, hører til i Jerusalem og ligeledes, at de egyptiske jøder
bør vende hjem,
e. at de egyptiske jøder nu skal overlade det til Gud at stifte fred,
f. at jøderne i Jerusalem gennem bøn (og måske omvendelse) på deres side
har genetableret det rette gudsforhold (hvilket "bevises" med genetableringen
af tempelkulten), men at de egyptiske jøder på deres side mangler at gøre det
samme (hvilket "bevises" ved deres udlændighed fortolket som straf).
Etablerer de egyptiske jøder ligeledes det rette gudsforhold, vil de vende
hjem, og den fulde grad af hellighed kan vende tilbage til Jerusalem.
Således fandt jeg frem til, at Ep.1 konformerer sig særligt godt med Ep.2, men også med
epitomeet, og at Ep.1 på sin vis kan anskues som værende et komprimeret budskab af,
hvad Ep.2 formår at kommunikere.
Jeg fandt ved en analyse af Ð ôÚ ¼ Ú Ð frem til, at "dagene"
kunne tænkes at betegne:
8. qua 3 Mos. 23:43: propaganda rettet imod Leontopolis, for hvem fejringen af
udvandringen fra Egypten ikke kunne give nogen mening udover stof til eftertanke
over deres perifere og "forkerte" position,
9. en ihukommelse af befrielsen fra Antiokus´ åg gennem erindringen af tiden i
vildmarken, hvor oprørerne levede i telte,
10. at festen blev indstiftet i måneden Kislev, fordi:
91