Untitled
Untitled
Untitled
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Med Qumran-teksten i mente kan vi konkludere, at der højst sandsynlig har eksisteret:<br />
1. en anderledes udgave af Jeremiasepistlen (f.eks. den, som vi har fragmenter af fra<br />
Qumran), eller<br />
2. et tillæg hertil.<br />
Dette sandsynliggør, at forfatteren af Ep.2´s parafrase af brevet er sandfærdig, og jeg<br />
behøver på denne baggrund ikke at hævde eksistensen af en anden kilde til historien om,<br />
at Jeremias gemte arken, omend en sådan med sikkerhed eksisterede 357 .<br />
Efter denne kortere digression vender jeg nu tilbage til punkterne 1-10, som listet ovenover.<br />
Der er ingen tvivl om, at følgende (mindst 2:1-8) kan betragtes som en parafrase af en<br />
speciel udgave af den apokryfe Jeremias-epistel 358 .<br />
Ad 1: Forfatteren vil nu tale om Jeremias og sammenkæder på mærkværdig vis denne med<br />
den tidligere fortalte historie om Nafta. Eftersom Jeremias-epistlen sandsynligvis har været<br />
tilgængelig for jøderne i Egypten 359 , er der vel næppe tale om en opfindelse fra forfatterens<br />
side, selvom sammenkædningen med Nafta-historien sandsynlivis er dennes produkt.<br />
Jeremias nævnes:<br />
• fordi han låner troværdighed til Nafta-historien,<br />
• fordi han var respekteret i Egypten,<br />
• fordi hans udsagn (som citeret fra Jeremias-epistlen) understøtter Ep.2´s pointe: at ilden<br />
ved det nyindviede tempel var en fortsættelse af den gamle ild og derfor legitim.<br />
Ad 2: I det foreliggende kildemateriale er det ikke før nævnt, at Jeremias skulle have givet<br />
loven til jøderne. Otzen 360 henviser ukritisk til Jeremias´ Brev, der godt nok behandler<br />
afguderi, men hvori der intet er nævnt om, at Jeremias skulle have givet nogen lov til<br />
jøderne. Helt sikkert er det, at Jeremias som profet har udlagt loven og altid havde loven<br />
på sinde, når han talte. På den baggrund kunne man godt forstå udsagnet i metaforisk<br />
forstand. Han var gennem sin profession garant for loven og gennem sin status som profet<br />
bragte han Guds ord forstået som "lov". Goldstein foreslår, at man ved loven kan<br />
underforstå "om afgudsdyrkelse" 361 , hvilket jeg finder mindre sandsynligt.<br />
Ad 3: "Herrens bud" lader sig bedst udlægge, som Goldstein før foreslog det: Budet om<br />
monoteisme, hvilket giver god mening i forhold til vores kendskab til Jeremias-epistlens<br />
tema og indhold.<br />
Ad 4: Næsten ordret fra Septuagintas Jeremias-epistel 362 .<br />
Ad 5: Er en generel, from parafrase af Jeremiasepistlen lig den fromme, men polemiske<br />
benediktion i Ep.1 (1:4).<br />
Ad 6-8: Her benyttes Ð Ð ( WH[W eller VFULSWXUH 363 ) i modsætning til æ¼ i<br />
2:1. Her i 2:4 nævnes underligt nok kun (teltet og arken), hvorimod<br />
357<br />
Goldstein 1983, AB II, s. 182 nævner Alexander Polyhistor, Eupolemus og Eusebius som forfattere, der kendte til<br />
denne historie.<br />
358<br />
Goldstein 1983, AB II, s. 183<br />
359<br />
Goldstein 1983, AB II, s. 182<br />
360<br />
Otzen 1998, s.119<br />
361<br />
Goldstein 1983, AB II, s. 183<br />
362<br />
Se ovenstående citat fra EpJer 1:3.<br />
363<br />
Goldstein 1983, AB II, s. 183<br />
67