27.07.2013 Views

Untitled

Untitled

Untitled

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Med Qumran-teksten i mente kan vi konkludere, at der højst sandsynlig har eksisteret:<br />

1. en anderledes udgave af Jeremiasepistlen (f.eks. den, som vi har fragmenter af fra<br />

Qumran), eller<br />

2. et tillæg hertil.<br />

Dette sandsynliggør, at forfatteren af Ep.2´s parafrase af brevet er sandfærdig, og jeg<br />

behøver på denne baggrund ikke at hævde eksistensen af en anden kilde til historien om,<br />

at Jeremias gemte arken, omend en sådan med sikkerhed eksisterede 357 .<br />

Efter denne kortere digression vender jeg nu tilbage til punkterne 1-10, som listet ovenover.<br />

Der er ingen tvivl om, at følgende (mindst 2:1-8) kan betragtes som en parafrase af en<br />

speciel udgave af den apokryfe Jeremias-epistel 358 .<br />

Ad 1: Forfatteren vil nu tale om Jeremias og sammenkæder på mærkværdig vis denne med<br />

den tidligere fortalte historie om Nafta. Eftersom Jeremias-epistlen sandsynligvis har været<br />

tilgængelig for jøderne i Egypten 359 , er der vel næppe tale om en opfindelse fra forfatterens<br />

side, selvom sammenkædningen med Nafta-historien sandsynlivis er dennes produkt.<br />

Jeremias nævnes:<br />

• fordi han låner troværdighed til Nafta-historien,<br />

• fordi han var respekteret i Egypten,<br />

• fordi hans udsagn (som citeret fra Jeremias-epistlen) understøtter Ep.2´s pointe: at ilden<br />

ved det nyindviede tempel var en fortsættelse af den gamle ild og derfor legitim.<br />

Ad 2: I det foreliggende kildemateriale er det ikke før nævnt, at Jeremias skulle have givet<br />

loven til jøderne. Otzen 360 henviser ukritisk til Jeremias´ Brev, der godt nok behandler<br />

afguderi, men hvori der intet er nævnt om, at Jeremias skulle have givet nogen lov til<br />

jøderne. Helt sikkert er det, at Jeremias som profet har udlagt loven og altid havde loven<br />

på sinde, når han talte. På den baggrund kunne man godt forstå udsagnet i metaforisk<br />

forstand. Han var gennem sin profession garant for loven og gennem sin status som profet<br />

bragte han Guds ord forstået som "lov". Goldstein foreslår, at man ved loven kan<br />

underforstå "om afgudsdyrkelse" 361 , hvilket jeg finder mindre sandsynligt.<br />

Ad 3: "Herrens bud" lader sig bedst udlægge, som Goldstein før foreslog det: Budet om<br />

monoteisme, hvilket giver god mening i forhold til vores kendskab til Jeremias-epistlens<br />

tema og indhold.<br />

Ad 4: Næsten ordret fra Septuagintas Jeremias-epistel 362 .<br />

Ad 5: Er en generel, from parafrase af Jeremiasepistlen lig den fromme, men polemiske<br />

benediktion i Ep.1 (1:4).<br />

Ad 6-8: Her benyttes Ð Ð ( WH[W eller VFULSWXUH 363 ) i modsætning til æ¼ i<br />

2:1. Her i 2:4 nævnes underligt nok kun (teltet og arken), hvorimod<br />

357<br />

Goldstein 1983, AB II, s. 182 nævner Alexander Polyhistor, Eupolemus og Eusebius som forfattere, der kendte til<br />

denne historie.<br />

358<br />

Goldstein 1983, AB II, s. 183<br />

359<br />

Goldstein 1983, AB II, s. 182<br />

360<br />

Otzen 1998, s.119<br />

361<br />

Goldstein 1983, AB II, s. 183<br />

362<br />

Se ovenstående citat fra EpJer 1:3.<br />

363<br />

Goldstein 1983, AB II, s. 183<br />

67

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!