Untitled

44
templet er renset, Esajas har mistet sin betydning. Nu er det tid til at genoverveje
tempelsituationen! Oniaden Jason var den væsentligste årsag til problemerne (hvilket
Onias III helt sikkert var enig i, eftersom Jason "stjal" embedet fra ham), og nu har en
oniade igen muligheden for at gøre skaden god.
2. Tages min teori om sammenhængen mellem epistlerne og epitomeet for pålydende,
var det meningen, at modtagerne umiddelbart efter læsningen af brevene skulle stifte
bekendtskab med miraklet i Heliodorus-historien, som de egyptiske jøder
sandsynligvis kendte i forvejen fra Onias III´s egen mund eller gennem
slægtsoverleveringen, hvilket ikke nødvendigvis implicerer en afvisning af Goldsteins
"bevis" for Guds udvælgelse.
3. Brevets kortfattethed bl.a. i henseende til alle detaljerne om, hvorfor og hvorledes
disse dage skulle fejres, kunne vidne om at:
a. epitomeet hørte med som yderligere, uddybende forklaring,
b. ep.0 muligvis har indeholdt detaljer om disse ting.
4. Indholdet af Goldsteins "udvælgelsesteori" udgør vel ret beset et mirakel i sig selv.
-DVRQV RSU¡U
"Jason og hans folk svigtede det hellige land og kongeriget": således oversættes der i den danske
oversættelse. Denne oversættelse er ikke helt præcis, eftersom DSRVWHQDL DSR ifølge
Goldstein bør oversættes med "gøre oprør imod" 243 , hvilket også understøttes af Daniel 9:9
i både græsk og hebraisk forlæg: Ð ô æ¼ Ú æ¼ Ð (af
Ð Ó Ó Ú Ð som ifølge Lidell-Scott skal oversættes med "UHYROW IURP") k Fra Stuttgartensia;
som ifølge Gesenius skal oversættes med "UHEHO DJDLQVW", oversættes således også
med "gøre oprør imod". Denne oversættelse antages her. I Daniel-pasagen er der tale om
en generel og kollektiv handling fra jødernes side rettet mod Gud.
I Jeremias 19:4 244 optræder nogle af de samme ord som her: "fordi de forlod mig og gjorde dette
sted [templet] fremmed og tændte offerild der for andre guder….". På græsk er der ikke store ligheder
med dette stykke, og jeg tror jeg må afvise det som indeholdende de allusioner, som
Goldstein ønsker at se i det.
Goldstein diskuterer, hvori Jasons oprør bestod og nævner i denne sammenhæng templet
Araq el-Emir i Jordan. Udfra hans (utroværdige) tese om en specifik Onias-kilde (som ifølge
Goldstein kan isoleres fra teksten 245 ) rekonstruerer han Jasons mulige tankegang og
retfærdiggørelse af Jasons tjeneste i det fremmede tempel, en tankegang, som ligger tæt
opad den tankegang jeg observerede i forbindelse med Onias III´s grundlæggelse af
Leontopolis 246 . Goldstein hævder at læse i denne kilde, at Jerusalem ikke længere - eller ikke
endnu - er stedet, som Gud har valgt 247 og slutter deraf, at templer kan eksistere over alt.
Denne holdning understøttes ikke af nogen kilder, og den afgørende forskel mellem
Leontopolis og Araq el-Emir består i retfærdiggørelsen af Leontopolis gennem Esajaspassagen,
der knytter sig specifikt til Egypten og ikke til Jordan.
Synden skal forstås langt mere håndgribeligt som de anitjudaistiske, prohellenistiske
foranstaltninger, Jason traf i Jerusalem og videre det blodbad, han foranstaltede mod sine
egne (2 Makk. 5:6). Afsenderne er med sikkerhed ikke bange for at krænke de egyptiske
jøder ved at anklage oniaden Jason, så hvorfor skulle de ikke også fordømme templet i
Jordan, hvis det var dette, de havde på sinde? Vi har før set forfatteren til 2 Makkabæerbog
243 Goldstein 1983, AB II, s. 145
244 Således Goldstein 1983, AB II, s. 145
245 Se kapitlet "Oniaskilden"
246 Se kapitlet "Leontopolis".
247 Goldstein 1983, AB II, s. 148-149