Bilag [1,7 MB] - Morten Christiansen
Bilag [1,7 MB] - Morten Christiansen
Bilag [1,7 MB] - Morten Christiansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
B.4. ELEMENTSTIVHEDSMATRIX FOR 8-KNUDERS ELEMENT 21<br />
Herefter kan matricen DN,exp findes som:<br />
DN,exp =<br />
⎡<br />
∂N1<br />
⎢ ∂ξ<br />
⎢ ∂N1<br />
⎢<br />
∂η<br />
⎢ 0<br />
⎢<br />
⎣<br />
0<br />
0<br />
0<br />
∂N1<br />
∂ξ<br />
∂N1<br />
∂η<br />
∂N2<br />
∂ξ<br />
∂N2<br />
∂η<br />
0<br />
0<br />
0 ···<br />
0 ···<br />
∂N2<br />
∂ξ<br />
∂N2<br />
∂η<br />
∂N8<br />
∂ξ<br />
∂N8<br />
∂η<br />
··· 0<br />
··· 0<br />
⎤<br />
0<br />
⎥<br />
0 ⎥ ∂N8 ⎥<br />
∂ξ ⎥<br />
∂N8 ⎦<br />
∂η<br />
(B.54)<br />
Ved hjælp af Jacobian matricen, jf. formel B.38, kan den ekspanderede Jacobian<br />
matrix, J −1<br />
exp, findes som:<br />
hvor J −1 er givet ved:<br />
J −1<br />
<br />
J −1 0<br />
exp =<br />
0 J −1<br />
J −1 = 1<br />
<br />
J22 −J12<br />
detJ −J21 J11<br />
<br />
<br />
(B.55)<br />
(B.56)<br />
hvor determinanten til J, det J, kaldes Jacobianen, og relaterer arealer i<br />
kartesiske og isoparametriske koordinater ved: [Ottosen & Petersson 1992, s.<br />
376 -380]<br />
dA = dξ · dη · detJ (B.57)<br />
For de isoparametriske elementer kan integralet i formel B.48 ikke løses analytisk,<br />
hvorfor det i stedet løses ved numerisk integration. Til dette benyttes<br />
Gauss kvadraturet, der forklares i afsnit B.4.2.<br />
Når elementstivhedsmatricen, K e , vha. formel B.48, er fundet for alle elementerne,<br />
kan den globale stivhedsmatrix findes ved at addere elementstivhedsmatricerne<br />
således, at de passer med de respektive knudeflytninger og<br />
-kræfter.<br />
Randbetingelsesvektoren, f e<br />
e<br />
, og lastvektoren, f , for ét element kan bestem-<br />
b l<br />
mes ved formel B.24 og B.25, idet formfunktionerne, N e , og de øvrige størrelser,<br />
der indgår, kan udtrykkes ved variablerne ξ og η, da relationerne<br />
x = x(ξ,η) og y = y(ξ,η) anvendes.<br />
Ligningssystemet, K a = f, kan herefter løses ved at indføre passende randbetingelser.