Bilag [1,7 MB] - Morten Christiansen

F.2. RESULTATBEHANDLING 63
Kraft [N]
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
TA_1
TA_2
Oplastning
Aflastning
0
0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5
Udbøjning [mm]
Figur F.5: Op- og aflastningskurver for type TA, hvor udbøjningen er målt midt på
bjælken.
Af figuren ses det, at kurverne for både op- og aflastning er tilnærmelsesvis
retlinede bortset fra starten og slutningen. Dette skyldes, at systemet registrerer
en kraft, men ingen udbøjning. For at tage højde for denne målestøj
er kurverne i figur F.5 parallelforskudt, så oplastningen har startpunkt i origo,
hvilket kan ses på figur F.6. Korrektionen er foretaget på de efterfølgende
kurver.
AffigurF.6sesdet,atkurvernefordetoforsøgTA_1ogTA_2liggertilnærmelsesvis
op ad hinanden. Variationen i kurverne kan skyldes, at grænserne
mellem kanterne og kernen varierer for de to forsøgslegemer, jf. tabel F.1,
hvormed udbøjningerne ikke kan forventes at blive identiske.
For at undersøge forskellen på målingen ved flytningsmåler 1 og 3 er der på figur
F.7 optegnet oplastningskurven fra flytningsmåler 1 og 3 fra prøvelegeme
TA_1, der er repræsentativ for begge TA-forsøg.
Af figuren ses det, at der er forskel på de to flytningsmålere, og at kurverne
principielt kan opdeles i to dele. Forskellen ved den første del, hvor kurverne
krummer, forventes at skyldes mekanisk måleusikkerhed. På anden del
af kurven er der en tilnærmelsesvis lineært stigende forskel på de to flytningsmålere.
Denne forskel forventes hovedsageligt at skyldes, at materialet
er inhomogent, og at der dermed ikke nødvendigvis er en konstant fordeling
mellem kernen og kanterne over prøvelegemet. Ligeledes kan en asymmetrisk
opstilling give anledning til usikkerheder.