Bilag [1,7 MB] - Morten Christiansen

66 APPENDIKS F. BØJNINGSFORSØG
Kraft [N]
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
TB_1
TB_2
0
0 0.1 0.2 0.3
Udbøjning [mm]
0.4 0.5 0.6
Figur F.9: Op- og aflastningskurver for TB, hvor udbøjningen er målt midt på bjælken.
der for prøvelegeme TB_1 er målt en udbøjning på 0,47 mm. Denne forskel
skyldes, at lasten i TA-forsøgene er placeret ortogonalt på lagdelingen, mens
den i TB-forsøgene er placeret parallelt med lagdelingen. Dermed har TAforsøgene
et større bøjningsinertimoment, hvormed udbøjningen reduceres.
For at undersøge forskellen på målingen ved de to flytningsmålere, er der
også ved TB-forsøgene optegnet oplastningskurver fra flytningsmåler 1 og 3,
hvilket kan ses på figur F.10.
Igen ses det, at der er en forskel på udbøjningen målt ved flytningsmåler 1
og 3. Grundet belastningens retning i forhold til lagdelingen burde forskellen
mellem flytningsmåler 1 og 3 ved TB-forsøget ikke være så stor som ved
TA-forsøget, hvilket den dog viser sig at være. Dette viser, at der ligeledes
er nogle mekaniske måleusikkerheder ved måling på det cellulære materiale.
F.2.3 Forsøgsserie TC
I TC-forsøgsserien er der lavet fire forsøg. De målte data er for flytningsmåler
2 optegnet for både op- og aflastning, hvilket kan ses på figur F.11
De fire kurver burde ligge tæt op af hinanden, da bjælken kun består af
kernemateriale, og dermed burde kunne betragtes som værende homogen.
Af figuren ses dog, at TC2_1 varierer væsentligt i forhold til de resterende