Bilag [1,7 MB] - Morten Christiansen

D.2. RESULTATBEHANDLING 45
fastgøre måleinstrumenterne til de små porøse flader. På figur D.8 er dataene
fra de to flytningsmålere til måling af længdeflytning optegnet som funktion
af den påsatte kraft for H130_a_ce1.
Kraft [N]
350
300
250
200
150
100
50
Længdeflytning 1
Længdeflytning 2
0
0 0.5 1 1.5 2 2.5 3
Længdeflytning [mm]
Figur D.8: Variation på længdeflytningsmålerne for H130_a_ce1.
Af figur D.8 fremgår det, at der tilnærmelsesvis er en konstant forskel på
de to flytningsmålere uafhængigt af lastpåvirkningen, hvormed fejlen har en
mindre betydning på elasticitetsmodulet. Det fremgår af figuren, at der er
en forskel mellem de to flytningsmålere af størrelsesordenen 0,13-0,14 mm,
hvilket underbygger usikkerhederne på flytningsmålerne. Alternativt kunne
forskellen skyldes asymmetri i opstillingen. Forskellen mellem de to målere er
forskellig mellem de enkelte prøver, hvor der ved de inhomogene prøvelegemer
H130_a, H130_b og H130_c er en tendens til, at fejlen er mindre, som det
kan ses på figur D.9 for H130_a. Dette kan skyldes, at prøvelegemet er større
end de resterende, hvorfor flytningsmålerne evt. kan få bedre fat i legemet.
Udover at flytningsmålerne følges bedre ad ved de større elementer, er det
ligeledes fundet, at målestøjen i starten af arbejdskurven er mindsket.
Af tabel D.1 fremgår det, at der er stor forskel på elasticitetsmodulet, hvad
enten der betragtes kernerne eller kanterne. Ligeledes fremgår det, at de
prøvelegemer, der er blevet op- og aflastet to gange, type a, ikke giver nævneværdige
forskelle imellem de to opsamlinger, hvilket også kan betragtes
af arbejdskurverne for H130_a_ce, der kan ses på figur D.10. Af figuren
kan det ses, at de to opsamlinger følger hinanden pænt, hvorfor fejlen på de
mekaniske unøjagtigheder ikke mindskes ved anden oplastning.
Ved Poissons forhold er der stor spredning på de enkelte forsøgsresultater,