Hvilken - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...
Hvilken - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...
Hvilken - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
side 20<br />
AFART #19<br />
T I L B A G E T I L<br />
RENÆSSANCENS GRUND<br />
Rikke Lyngsø<br />
Christensen<br />
præsenterer sit<br />
ph.d.-projekt<br />
Rikke Lyngsø Christensen blev mag.<br />
art. fra Aarhus Universitet i 2003.<br />
Efterfølgende har hun undervist på<br />
<strong>Københavns</strong> Universitet, varetaget<br />
kunsthistoriske redaktionsopgaver <strong>og</strong><br />
fungeret som museumsinspektør på<br />
Nordjyllands <strong>Kunst</strong>museum. Den 1.<br />
februar 2007 påbegyndte hun sit<br />
ph.d.-projekt:<br />
Arkitektur <strong>og</strong> arkæol<strong>og</strong>i i Italien 1500-<br />
1600: Interdisciplinære relationer <strong>og</strong> <strong>for</strong>estillinger<br />
i skabelsen af all’antica-arkitektur<br />
Mit ph.d.-projekt, som jeg påbegyndte den 1. februar 2007, har arbejdstitlen: Arkitektur<br />
<strong>og</strong> arkæol<strong>og</strong>i i Italien 1500-1600: Interdisciplinære relationer <strong>og</strong> <strong>for</strong>estillinger<br />
i skabelsen af all’antica-arkitektur. Under denne overskrift er den overordnende<br />
hensigt med projektet at sammentænke 1500-tallets antikefterlignende arkitektur <strong>og</strong><br />
periodens antikundersøgelser. Dels <strong>for</strong> at undersøge hvordan tidens <strong>for</strong>m <strong>for</strong> arkæol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> de erkendelser, som <strong>for</strong>tidsgranskningerne fører med sig, har indflydelse på<br />
måden at tænke <strong>og</strong> ud<strong>for</strong>me arkitektur på. Dels <strong>for</strong> at rette opmærksomhed mod<br />
hvordan en traditionel opfattelse af 1500-tallets arkitektur har afskåret vores blik <strong>for</strong><br />
en nuanceret <strong>for</strong>ståelse af periodens arkitektur <strong>og</strong> dens relation til <strong>for</strong>tiden. Projektet<br />
vender så at sige tilbage til renæssancens grund – til undersøgelserne af <strong>for</strong>tidens<br />
levn som afsæt <strong>for</strong> en ny<strong>for</strong>tolkning af 1500-tallets italienske arkitektur.<br />
Baggrunden<br />
1500-tallets italienske arkitektur er om n<strong>og</strong>et karakteriseret ved brugen af et antikt<br />
<strong>for</strong>mspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> rekonstruerede antikke bygnings<strong>for</strong>mer – en omstændighed som<br />
<strong>og</strong>så i perioden bevirker, at arkitekturen får tilnavnet ‘all’antica’. All’antica-arkitekturens<br />
udbredelse finder sted simultant med, at arkitekter <strong>og</strong> humanister begynder<br />
at interessere sig markant <strong>for</strong> <strong>for</strong>tidens bygningsmæssige levn <strong>og</strong> intenst studerer<br />
Vitruvius’ ti bøger om arkitektur fra det 1. årh. e. Kr. Det er disse faktiske <strong>og</strong> tekstuelle<br />
<strong>for</strong>tidsstudier, som jeg giver fællesbetegnelsen ‘arkæol<strong>og</strong>i’. 1 I kølvandet på<br />
den arkæol<strong>og</strong>iske praksis <strong>for</strong>fattes <strong>og</strong>så en række arkitekturtraktater af tidens fremtrædende<br />
arkitekter. Traktaterne indeholder redegørelser <strong>for</strong> den <strong>for</strong>tidige arkitektur<br />
baseret på ruinundersøgelser <strong>og</strong> Vitruvius-læsninger <strong>og</strong> kommer tillige med <strong>for</strong>slag<br />
til, hvordan nye strukturer kan tage sig ud. Arkitekturtraktaterne er altså skriftlige<br />
bindeled mellem de arkæol<strong>og</strong>iske undersøgelser <strong>og</strong> skabelsen af den faktiske arkitektur.<br />
Til trods <strong>for</strong> at den arkæol<strong>og</strong>iske aktivitet betragtes som en selvfølgelig bestanddel<br />
i renæssancens erklærede mål om en genopvækkelse af antikkens kulturarv, så<br />
er dette felt, mig bekendt, endnu ikke blevet taget i betragtning i et <strong>for</strong>søg på at <strong>for</strong>stå<br />
1500-tallets all’antica-arkitektur. Denne opdagelse gjorde jeg på et tidspunkt under<br />
tilblivelsen af mit magisterkonferensspeciale, da jeg <strong>for</strong>søgte at <strong>for</strong>stå, hvad det var,<br />
der skete fra det øjeblik, da arkæol<strong>og</strong>-arkitekten bevægede sig ud i ruinlandskabets<br />
labyrint <strong>og</strong> efterfølgende gengav sine iagttagelser i en skriftlig <strong>for</strong>m, der kunne konsulteres,<br />
når der skulle bygges nyt. Det blev imidlertid hurtigt klart, at det ikke var et<br />
emne, der på retfærdig vis kunne redegøres <strong>for</strong> i en note, sådan som jeg havde <strong>for</strong>estillet<br />
mig. Imidlertid var det, hvad tiden <strong>og</strong> pladsen på daværende tidspunkt tillod.<br />
1 Vel vidende at ‘arkæol<strong>og</strong>i’ (af gr.= læren om <strong>for</strong>tiden) først etableredes som videnskabelig<br />
disciplin i traditionel <strong>for</strong>stand i midten af 1800-tallet, anvender jeg termen til bredt at betegne<br />
1500-tallets <strong>for</strong>tidsundersøgelser <strong>for</strong> derved at trække på den seriøsitet, som den moderne<br />
term sættes i <strong>for</strong>bindelse med.
Change language