Hvilken - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...
Hvilken - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...
Hvilken - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
AFART #19 side 9<br />
findes i den danske antropol<strong>og</strong> Perle Møhls beretning om sit<br />
feltarbejde blandt emerillon-indianerne i Fransk Guineas jungle.<br />
Møhl konstaterer, at hendes tilstedeværelse med kamera langt<br />
fra ansporede til ”spontan <strong>og</strong> naturlig adfærd”, men derimod til<br />
en selvbevidst ”kulturel per<strong>for</strong>mance” (Møhl 2003). Sådanne<br />
erfaringer kan overføres <strong>og</strong> er<br />
blevet overført til den per<strong>for</strong>ma-<br />
tive del af de æstetiske fag, fx via<br />
antropol<strong>og</strong>en Victor Turner. Men<br />
hvad angår ud<strong>for</strong>skning af fysiske<br />
objekter, såsom arkitektur <strong>og</strong> skulptur,<br />
der er i fokus i denne artikel, er<br />
det derimod erfaringerne fra refleksiv<br />
visuel antropol<strong>og</strong>i angående<br />
påvirkningen af fot<strong>og</strong>rafens interne<br />
erkendelsesproces, der er afgørende.<br />
Inden <strong>for</strong> visuel antropol<strong>og</strong>is refleksive retning mener man,<br />
at <strong>for</strong>skerens tilstedeværelse med et kamera rummer n<strong>og</strong>le<br />
unikke muligheder <strong>for</strong> at udnytte dimensioner af den videnskabelige<br />
erkendelsesproces, der normalt ikke ekspliciteres,<br />
eller ligefrem negligeres, ud fra hårde positivistiske idealer om<br />
”ren objektivitet”. Den refleksive retning lægger således vægt<br />
“... <strong>for</strong>skerens tilstedeværelse med et<br />
kamera rummer n<strong>og</strong>le unikke muligheder<br />
<strong>for</strong> at udnytte dimensioner af den<br />
videnskabelige erkendelsesproces, der<br />
normalt ikke ekspliciteres, eller ligefrem<br />
negligeres ...<br />
på kameraet som et unikt erkendelsesværktøj, der muliggør<br />
erkendelser, man ikke kan producere på anden vis. Et af midlerne<br />
hertil er <strong>for</strong>skerens imødekommelse af subjektivitet.<br />
At subjektiviteten anses som et centralt middel i denne særlige<br />
vidensskabelse er ikke ensbetydende med, at man undsiger<br />
fot<strong>og</strong>rafiets indeksikalitet<br />
eller devisen om ”en privilegeret<br />
synsvinkel”. Denne klassiske<br />
<strong>for</strong>skningsmæssige anvendelse<br />
af kameraet indebærer imidlertid,<br />
ifølge udøvere af den refleksive<br />
retning, en risiko <strong>for</strong>, at man<br />
udelukkende indfanger det umiddelbare<br />
<strong>og</strong> skaber en kon<strong>for</strong>m<br />
repræsentation. En erfaring man<br />
i øvrigt <strong>og</strong>så kender fra undersøgelser<br />
af arkitekturfot<strong>og</strong>rafi, der<br />
har påvist, at arkitekturfot<strong>og</strong>rafi har en tendens til at prioritere<br />
en bygnings integritet, som var den en autonom størrelse fri af<br />
omgivelserne (Robinson <strong>og</strong> Herschman 1987).<br />
Men hvordan arbejder man med vægt på n<strong>og</strong>et så diffust<br />
som subjektivitet? Et af midlerne er <strong>for</strong> mig at se udnyttelsen<br />
af kreativitet <strong>og</strong> kropslighed. Kreativitet drejer sig i denne sam-<br />
<strong>Hvilken</strong> metode?
Change language