DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

Frihed, ejendom og anerkendelse 183
slipper os ud af livegenskabet eller ud fra evangeliet beretter for os, at
vi skal være det (nemlig livegne – JGM)«. 4
Som det fremgår af den ikke ganske mundrette tekst (her forsøgt nogenlunde
ordret oversat), drager bønderne uden videre politiske konsekvenser
af evangeliet. Af Kristi »kostbare blodsudgydelse« følger,
at livegenskabet må ophæves, og at de livegne er og vil være fri. Og
der henvises til Es 53, 1 Pet 1, og 2 Kor 7. Kristus er »befrieren«, som
det mange århundreder senere blev hævdet i den sydamerikanske befrielsesteologi.
Kravet om ophævelse af livegenskabet går igen i de
oberschwabiske bønders klageskrifter, som Lotzer sammenfattede i
»De 12 artikler«. 5 Og at livegenskabet og den dermed sammenhængende
»Fron«, personlig tjeneste for herrerne, nogle steder har været
tyngende, er der ikke tvivl om. Men andre steder har det ikke betydet
meget, og i nogle egne fandtes det slet ikke mere. 6 At kravet ikke desto
mindre fremføres i »De 12 artikler« viser derfor, at dets indhold
nok så meget er ideologisk eller moralsk. Vi skal straks se nærmere
på dette moralske indhold. Imidlertid betyder kravet om ophævelse af
livegenskabet ikke, at bønderne dermed stiller spørgsmålstegn ved
uligheden i det feudale samfund. De accepterer, at der må være øvrighed,
og at de skal adlyde øvrigheden »i alle sømmelige og kristelige
sager«. Og de tilbyder endelig, her som overalt i »De 12 artikler«, at
de frafalder deres krav, hvis modparten ud fra Skriften kan overbevise
dem om, at de ikke har den guddommelige ret på deres side.
Luthers afvisning af kravet i Ermahnung er overordentlig voldsom.
Når bønderne i deres 1. artikel forlanger frit præstevalg, har han selvfølgelig
intet principielt at indvende. Og hvad artiklerne 4 – 12 angår
– de handler om bøndernes gamle græsnings- og andre rettigheder –
overlader han dem til juristerne. Men deres 2. artikel, om udnyttelse
af tienden, hvoraf de vil opbevare en del med henblik på almindelige
nødstilstande gør ham rasende. Den er udtryk for »den rene udplyndring
og åbenlyst røveri, for dermed vil de tilrive sig tienden, som ikke
er deres egen, men øvrighedens, og gøre med den, hvad de vil«. Og
raseriet fortsætter, når han kommer til den 3. artikel. Luther skriver:
»Der må ikke være livegne, fordi Kristus har gjort os alle fri. Hvad vil
det sige? Det betyder at gøre den kristne frihed helt kødelig (fleischlich).
Har Abraham og andre patriarker og profeter ikke også haft liv-
4. »De 12 artikler« er bl.a. trykt i Günther Franz, Quellen zur Geschichte des
Bauernkrieges, München: R. Oldenbourg, 1963, s. 174-179.
5. Günther Franz, »Der deutsche Bauernkrieg«, Darmstadt 1975 (1933): Wissenschaftliche
Buchgesellschaft, s. 119.
6. Op.cit., s. 126.