DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Døtre, skøger og mødre i Jahves hænder 163<br />
rette skade på hendes indvolde (Num 5,11-31), eller hendes forældre<br />
skulle bevise, at beskyldningerne var uretfærdige (Deut 22,13-29).<br />
Kvinden måtte ikke komme til orde, og skulle det ske, ville hendes<br />
ord ikke blive tillagt nogen værdi. 4<br />
Jesajabogens litterære kvindelige figurer indgår i profetskriftets<br />
massive billedsprog, der er blevet formidlet til Israels religiøse og<br />
dermed mandlige repræsentanter. Som teoretisk udgangspunkt for<br />
min tilgang til billedsprog er jeg inspireret af Kirsten Nielsens funktionelle<br />
billedsprogsdefinition i For et træ er der håb. Om træet som<br />
metafor i Es 1-39 5 , hvor billedsprog forstås som et fænomen bestående<br />
af to udsagn, der eksisterer side om side i et gensidigt vekselvirkningsforhold.<br />
Som et eksempel fra Jesajabogen kan anføres<br />
Jahves udbrud »Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by« (Es<br />
1,21). Citatets litterære kontekst sikrer, at de mandlige tilhørere ved,<br />
at der er tale om, at Jahve anklager Jerusalem – centrum for Israels<br />
folk, som de mandlige tilhørere selv er del af. Men når byen samtidigt<br />
omtales som »skøge«, opfordres tilhørerne ligeledes til at tænke byen<br />
i menneskelige termer som en uanstændig, foragtelig kvinde. De to<br />
udsagn dækker ikke over det samme indhold, men i kraft af deres<br />
vekselvirkning præciseres anklagen, og billedsprogets betydning opstår:<br />
Israels folk har opført sig syndigt. At folket har syndet er lige til<br />
at forstå, men det budskab har indbyggerne sikkert hørt for ofte til, at<br />
de standser op og hæfter sig ved indholdet. Ved derimod at anvende<br />
billedsprog tvinges tilhørerne til at tænke to tanker samtidigt. De må<br />
standse op og engagere sig for at forstå sammenhængen mellem de to<br />
tanker. Det er selve engagementet, der medfører, at tilhørerne dels<br />
tager talerens udkast til en ny virkelighedsforståelse til sig som deres<br />
egen, dels overvejer, om de selv indgår i det anklagende billedsprog.<br />
At overdrage et nyt udkast til virkelighedsforståelse synes at være billedsprogets<br />
informative funktion, og overraskes tilhørerne ved gennem<br />
den formidlede virkelighedsforståelse at opfatte sig selv som<br />
tiltalt, ændrer tilhørerne i bedste fald deres adfærd, hvilket understreger<br />
billedsprogets performative funktion (Nielsen 1985, 57-61). Da<br />
det er min tese, at Jesajabogens kvindebilleder dækker over et budskab,<br />
der for de mandlige tilhørere er ilde hørt, men som har til formål<br />
at få de selv samme mandlige tilhørere til dels at erkende sig selv som<br />
4. I K. Nielsen: »Kvindens stilling i Det gamle Testamente« i: Hansen & Madsen<br />
(red.): Thi Gud er jeg, ikke mand – Studier over kvindebilleder i Det gamle<br />
Testamente, TF-Tryk, Århus 1981, s. 69-91 nævnes det, at ovennævnte<br />
lovtekster trods alt har udgjort en væsentlig sikkerhed for kvinden i datidens<br />
samfund.<br />
5. K. Nielsen: For et træ er der håb. Om træet som metafor i Es 1-39, Gad, København<br />
1985, s. 55-90.