DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

More documents

Recommendations

Info

196 Eskil Dickmeiss Møllers sammenvævning af præstegerning, erfaring og teologisk refleksion er et markant træk ved hans tænkning. 3 Det er indenfor denne enhedstænkning, at teologien naturligt finder sin plads under vidnesbyrdets kategori. At læse Møller indebærer dermed også at blive udfordret på den gældende grænsedragning mellem kirke og universitet, mellem tro (forkyndelse) og forskning. Den indgroede urgering af forskningens hellige frihed, herunder friheden fra så godt som enhver form for kirkelig orientering i den teologiske uddannelse, må overvejes en gang mere. I forhold til Møllers horisont kan den højt besungne videnskabelige frihed godt skjule et tankeløst forsøg om at ville reflektere uden alvor, at ville sysle med store ord og dybe tanker i det store, tomme ingenting. Det er ikke moderne med Møller at stille spørgsmålstegn ved dyrkelsen af frihedsbegrebet. Men måske nok postmoderne. Forskningens tids- og stedlige bundethed, forskerens determinerede og determinerende perspektiv etc. anerkendes i dag i takt med, at troen på en neutral, objektiv tilgang til det virkelige, det rigtige og det sande opgives. Hermed rykker den gammeltroende Møller højest overraskende vor tid nærmere. Det bud på en vidnesbyrdets teologi, som vi finder hos ham, kan til tider være meget fremmedartet, især pga. Møllers tunge, mytologiske sprog. Men hans teologiske modus er hævet over tidsbundne og personlige særegenheder. Hans arbejde med at tyde kristendommen begynder der, hvorfra kirken altid må tage sin begyndelse: i menighedens bekendelse til Kristus som sin levende Herre og frelser. Besindelsen på menigheden som teologiens sted bliver nødvendig for Møller i forbindelse med opgøret med liberalteologien. 4 Her bliver den receptivitet, der præger hans kristne tro og teologi, formuleret i små, formelagtige sætninger. Kristendom er »Kristus givet og givende« (1905 s. 12, 22, 25). Eller kristendom er »Guds Storværk til Verdens Frelse« (1907 s. 15, 26f, 38). Det er ikke tilfældigt, at Møllers første bog fra 1866 hedder Smaabidrag til at oplyse den kirkelige Anskuelses Berettigelse. For hans forfatterskab kan med rette ses som et forsøg på at tage Grundtvigs kirkelige anskuelse i teologisk anvendelse. Som tænker begynder Gyllingpræsten med andre ord dér, hvor han befinder sig som menneske. I al sin enkelthed har denne tilgang til teologien videnskabsteoretiske følger, der har berøring med nutidige 3. Dette træk har J.I. Jensen grundigt belyst i sine Møller-studier, jf. især Teologi og erfaring. En side af Møllers tænkning, i: Kirkehistoriske samlinger 1970, s. 53-84; Kristendommens sammenhæng. Synsvinkler på Otto Møllers kritik af den liberale teologi, i: Fønix 1978, s. 143-176 4. Jf. især Den faste Grundvold, et lille Lejlighedsskrift (1905) og Imod Christendomsforfalskning, en Indsigelse (1907)
Ensidighedens tænker 197 indsigter. I alle forskningsgrene tages der afsked med det moderne projekt at ville gribe virkeligheden in se, uhildet, fordomsfrit, objektivt. Det kan efterlade os med en virkelighed i stumper, fragmenteret og uden sammenhæng. Men det kan også afføde en ny, teologisk frimodighed, der ikke lader sig tyrannisere af frygten for subjektivisme, men giver tænkeren mod til at stå ved sig selv og sin religiøse tradition, livshorisont og tro – i bevidstheden om aldrig at kunne gribe det hele. Det var den frimodighed, Møller tænkte med, og det er ikke mindst den, der gør ham udfordrende at læse i dag. Teologien aflægger vidnesbyrd. Dette åbenbaringsteologiske perspektiv gennemtrænger Møllers tænkning. Der er sket noget afgørende nyt i forholdet mellem Gud og menneske med Jesu Kristi liv, død og opstandelse. I ham har den, der tror, fået noget givet, noget som hun er sat til at bære vidne om. Noget ufatteligt: Guds underfulde gerning til menneskets frelse. Men dette perspektiv krydses af det skabelsesteologiske. Møllers tænkning er fra først til sidst erfaringsbåren. Hans tale om frelsen i Kristus knytter altid an ved almene grunderfaringer som fx den intuitive rædsel for døden, den dybe længsel efter evigt liv, samvittighedens sans for lovens bud. 5 Erfaringer som disse er religiøse. Møller tolker dem som spor af Gud i skabelsen. Det er det faldne menneske, skabt i Guds billede, der gør religiøse erfaringer. Der er med andre ord intet paradoksalt ved Møllers forståelse af kristendommen. Det paradoksale ville overskære forbindelsen mellem 1. og 2. trosartikel. Men Møller tænker i sammenhæng. Genløsningstankernes intention er blandt andet at sikre, at frelsens Gud også fastholdes som skabelsens Gud. Og at dernæst det frelste menneske fastholdes som skabelsens menneske, genløst, ikke nyskabt, til sand, gudbilledlig menneskelighed. Hvorvidt det virkelig lykkes Møller at leve op til denne intention, er et væsentligt spørgsmål, som jeg vil vende tilbage til om lidt. Møllers tænkning befinder sig altså i spændingsfeltet mellem 1. og 2. trosartikel, mellem erfaring og vidnesbyrd. Det turde gælde som en generel karakteristik i fugleøjeperspektiv af et stort forfatterskab, der løber fra årene 1866 til 1907 og omfatter over 30 bøger, langt over 200 artikler, prædikener mv. For at få fat på, hvordan dette spændingsforhold tænkes igennem, vil jeg forlade fugleøjets overblik og i stedet forsøge at belyse hans tænkning inde fra, helt i overensstemmelse med hans egen teologiske konception. Bevægelsen fra det generelle til det specifikke går via hans ensidighed, mit tredje stikord fra det indledende citat. 5. Jf. især En Opdrager til Christus, for dem, »som ikke have Loven«. En Betragtning af de 10 Buds Forhold til Hedningernes Sandhedslov og Forsøg til Fremstillling af »danske Lov«, Kbh. 1900.
Page 1 and 2: (fortsat fra 2. omslagsside). Borge
Page 3 and 4: Dansk Teologisk Tidsskrift 63. årg
Page 5 and 6: Døtre, skøger og mødre i Jahves
Page 23 and 24: Dansk Teologisk Tidsskrift 63. årg
Page 25 and 26: Frihed, ejendom og anerkendelse 183
Page 37: Ensidighedens tænker 195 historie.
Page 41 and 42: Ensidighedens tænker 199 et Haab o
Page 43 and 44: Ensidighedens tænker 201 Rent bort
Page 45 and 46: Ensidighedens tænker 203 skabervæ
Page 47 and 48: Ensidighedens tænker 205 bort fra
Page 49 and 50: Ensidighedens tænker 207 som et me
Page 51 and 52: Ensidighedens tænker 209 ud i en e
Page 53 and 54: Ensidighedens tænker 211 eftertide
Page 55 and 56: Ensidighedens tænker 213 SUMMARY O
Page 57 and 58: Om forståelsen af dåben og det ny
Page 77 and 78: lige historie er konstatérbar, vis
Page 79 and 80: Eftersom Räisänen i sin bog har b
Page 81 and 82: Er det ikke en stereotyp, som tjene
Page 83 and 84: gennemfører en konsekvent intern a
Page 85 and 86: ning og en række oplysende noter,
Page 87 and 88: v. Treitschke, og af faderen til be
Page 89 and 90:
ske sager, som professorerne ved un
Page 91 and 92:
greb ham, da han sidst i livet gjor
show all

DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?