DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
196 Eskil Dickmeiss<br />
Møllers sammenvævning af præstegerning, erfaring og teologisk<br />
refleksion er et markant træk ved hans tænkning. 3 Det er indenfor<br />
denne enhedstænkning, at teologien naturligt finder sin plads under<br />
vidnesbyrdets kategori. At læse Møller indebærer dermed også at<br />
blive udfordret på den gældende grænsedragning mellem kirke og<br />
universitet, mellem tro (forkyndelse) og forskning. Den indgroede<br />
urgering af forskningens hellige frihed, herunder friheden fra så godt<br />
som enhver form for kirkelig orientering i den teologiske uddannelse,<br />
må overvejes en gang mere. I forhold til Møllers horisont kan den<br />
højt besungne videnskabelige frihed godt skjule et tankeløst forsøg<br />
om at ville reflektere uden alvor, at ville sysle med store ord og dybe<br />
tanker i det store, tomme ingenting.<br />
Det er ikke moderne med Møller at stille spørgsmålstegn ved dyrkelsen<br />
af frihedsbegrebet. Men måske nok postmoderne. Forskningens<br />
tids- og stedlige bundethed, forskerens determinerede og<br />
determinerende perspektiv etc. anerkendes i dag i takt med, at troen<br />
på en neutral, objektiv tilgang til det virkelige, det rigtige og det<br />
sande opgives. Hermed rykker den gammeltroende Møller højest<br />
overraskende vor tid nærmere. Det bud på en vidnesbyrdets teologi,<br />
som vi finder hos ham, kan til tider være meget fremmedartet, især<br />
pga. Møllers tunge, mytologiske sprog. Men hans teologiske modus<br />
er hævet over tidsbundne og personlige særegenheder. Hans arbejde<br />
med at tyde kristendommen begynder der, hvorfra kirken altid må<br />
tage sin begyndelse: i menighedens bekendelse til Kristus som sin<br />
levende Herre og frelser. Besindelsen på menigheden som teologiens<br />
sted bliver nødvendig for Møller i forbindelse med opgøret med liberalteologien.<br />
4 Her bliver den receptivitet, der præger hans kristne tro<br />
og teologi, formuleret i små, formelagtige sætninger. Kristendom er<br />
»Kristus givet og givende« (1905 s. 12, 22, 25). Eller kristendom er<br />
»Guds Storværk til Verdens Frelse« (1907 s. 15, 26f, 38). Det er ikke<br />
tilfældigt, at Møllers første bog fra 1866 hedder Smaabidrag til at<br />
oplyse den kirkelige Anskuelses Berettigelse. For hans forfatterskab<br />
kan med rette ses som et forsøg på at tage Grundtvigs kirkelige<br />
anskuelse i teologisk anvendelse.<br />
Som tænker begynder Gyllingpræsten med andre ord dér, hvor han<br />
befinder sig som menneske. I al sin enkelthed har denne tilgang til<br />
teologien videnskabsteoretiske følger, der har berøring med nutidige<br />
3. Dette træk har J.I. Jensen grundigt belyst i sine Møller-studier, jf. især Teologi<br />
og erfaring. En side af Møllers tænkning, i: Kirkehistoriske samlinger<br />
1970, s. 53-84; Kristendommens sammenhæng. Synsvinkler på Otto Møllers<br />
kritik af den liberale teologi, i: Fønix 1978, s. 143-176<br />
4. Jf. især Den faste Grundvold, et lille Lejlighedsskrift (1905) og Imod Christendomsforfalskning,<br />
en Indsigelse (1907)