DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

Om forståelsen af dåben og det nye liv ifølge Rom 6,1-14 221
forestillingskompleks er en integreret del af Paulus' teologi, vidner
ikke mindst 2 Kor 3 om.
Opponenterne fandt det endvidere nødvendigt at vende sig mod en
efter deres opfattelse uberettiget radikalisering af et af hovedsynspunkterne
i afhandlingen, i dette tilfælde i tolkningen af Rom 6,1-14
og dermed i forståelsen af den paulinske teologi. 18 Det er if. SA Paulus'
væsentligste hensigt i den analyserede tekst at indskærpe, at der i
dåben er sket en ganske radikal ændring. Afhængigheden af syndens
og dødens magt er endegyldigt og totalt blevet fortid. Den døbte er
definitivt taget ud af syndens sfære og kan ikke længere synde, for det
lever nu et helt nyt liv. 19
I lyset af denne forståelse rejser ikke mindst 6,12-14 problemer, for
hvad skulle grunden være til anvendelsen af imperativer i den nye
situation, som dåben har bragt den døbte ind i? Hvis Paulus mener, at
de døbte endegyldigt er fri af syndens magt, at den ikke længere er
nogen trussel for dem, hvorfor så formaningen: »Lad derfor ikke synden
herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller
ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdigheden,
men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før
var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed.
Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under
loven, men under nåden.«
I sin afhandling anfører SA navnlig følgende – indbyrdes ikke ganske
konsistente – argumenter for, at der kun tilsyneladende foreligger
et problem. For det første må man skelne mellem en indadvendt og en
udadvendt imperativ, og hvad der foreligger her er en udadvendt
imperativ, der er at forstå som en invitation til at være med i Guds
kamp for retfærdighed. 20 Et andet argument er, at Rom 6,12-13a, der
18. At påvise det uberettigede i denne radikalisering var et hovedanliggende i
min opposition.
19. I stedet for – som det er almindeligt – at karakterisere den paulinske opfattelse
på dette område med udtrykket »allerede – endnu ikke«, vil SA tale om
»allerede – endnu mere«. Hans intention er naturligvis at undgå »endnu
ikke«, da det efter hans opfattelse let giver anledning til den opfattelse, at
bruddet med fortiden alligevel ikke er radikalt, og at den nuværende situation
trods alt også er præget af en mangel, og det ville være en forkert Paulustolkning.
Man kan dog spørge, om der overhovedet kan opereres med et »endnu
mere«, uden at det i det mindste uudtalt implicerer et »endnu ikke«. Det indgår
i SA's tolkning, at ejsovmeqa i 6,5 og suzhvsomen i 6,8 ikke opfattes som
»ægte futurum« eller »eskatologisk futurum«, men som former, der skal
betone visheden i det udsagte.
20. En indadvendt imperativ ville være en tilskyndelse til den døbte til at kæmpe
mod syndens magt og på den måde værne og bevare det nye liv, som dåben er
indgang til. Men SA's synspunkt er, at en sådan indadvendt imperativ for
Paulus er overflødig.