DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
220 Helge Kjær Nielsen<br />
byrdes forhold mellem mysteriereligionerne og i forlængelse heraf<br />
forholdet mellem disse og urkristendommen. Hvad mysteriereligionernes<br />
indbyrdes forhold angår, må det nok erkendes, at de trods alt<br />
kun har forholdsvis få almindelige træk fælles, og disse træk har de så<br />
til gengæld oftest fælles også med urkristendommen. Metodisk er det<br />
derfor problematisk at operere med to størrelser, der egner sig til en<br />
sammenligning, nemlig på den ene side mysteriereligionerne og på<br />
den anden side urkristendommen. Man må spørge om forholdet mellem<br />
de enkelte mysteriereligioner indbyrdes og om forholdet mellem<br />
de enkelte mysteriereligioner og urkristendommen, og det spørgsmål<br />
er forholdsvis åbent.<br />
Gerd Theissen gjorde sig i øvrigt på ét punkt til advokat for den<br />
forskningstradition, som SA gør op med, idet han mente, at SA – på<br />
linje med en tendens i nyere eksegese – i afhandlingen er for radikal i<br />
afvisningen af en forbindelse mellem mysteriereligionerne og urkristendommen,<br />
herunder Paulus. 17 Det gælder helt konkret verørende<br />
spørgsmålet om baggrunden for den dødssymbolik, der indgår i forståelsen<br />
af dåben. Denne forestilling om en symbolsk død er kendt fra<br />
adskillige mysteriereligioners initiationsriter. Der er ikke tale om en<br />
simpel overtagelse af disse forestillinger. Snarere om en videreudvikling<br />
og ret forstået en radikalisering af dem. Eksempelvis er det kun i<br />
urkristendommen, at den døende gud virkelig overvinder døden. Det<br />
er også kun i urkristendommen, at riten utvetydigt tolkes som identifikation<br />
med den døende gud. Det er endvidere først i urkristendommen,<br />
at den indviede (døbte) oplever en symbolsk opstandelse. Som<br />
en konsekvens af denne nytolkning, må initiationsriten være en<br />
engangsforeteelse, som den kristne dåb jo er det. Den således forudsatte<br />
forbindelse, der røber sig i henholdsvis mysteriereligionernes og<br />
urkristendommens sprog, vil Gerd Theissen ikke karakterisere som<br />
synkretisme, dvs. forstå som en simpel overtagelse af fremmede forestillinger.<br />
Hellere vil han i forsøget på at tydeliggøre, at urkristendommen<br />
har givet det med mysteriereligionerne fælles sprog nyt<br />
indhold, anvende betegnelsen overbydningssynkretisme.<br />
I sin opposition argumenterede Mogens Müller for, at det ville have<br />
været frugtbart, hvis SA i stedet for den dominerende fokusering på<br />
det pagane religionshistoriske traditionsmateriale havde bestræbt sig<br />
på at tolke dåbsforestillingen i Rom 6 i lyset af, at den tidligste kristne<br />
menighed forstod sig selv som virkeliggørelsen af forjættelsen om en<br />
ny og kvalitativ anderledes pagtslutning i de sidste tider. At dette<br />
17. Man kan tale om en nuancering af et efter Gerd Theissens opfattelse i det<br />
væsentlige berettiget grundsynspunkt hos SA.