DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ensidighedens tænker 195<br />
historie. Jeg vil søge ind i hjertet af hans tænkning, ind til hans<br />
ensidighed for at se, hvor den førte hans teologi hen. Når jeg har kredset<br />
mig ind på hans ensidighed, vil jeg undersøge, hvordan den påvirker<br />
hovedpulsåren i hans kristendomsforståelse: forsoningslæren,<br />
herunder gudsbilledet.<br />
Det er inde fra det inderste lag, den basale energi i al teologisk<br />
tænkning er. Det vidste Møller. Og det demonstrerede han til overmål.<br />
Det var via ensidigheden, hans teologi tog form. Spørgsmålet er,<br />
om hans ensidighed samtidig bliver en væsentlig årsag til, at hans teologiske<br />
konception i nogen grad løber af sporet. På hvilken måde er<br />
ensidighed i teologien en styrke – og på hvilken måde en svaghed?<br />
Teologi mellem vidnesbyrd og erfaring<br />
I sit forord til bogen fra 1903 sammenfatter Møller hele sit teologiske<br />
forfatterskab som et lille vidnesbyrd til opbyggelse. Med den karakteristik<br />
indfanges meget præcist det, der for præsten Otto Møller var<br />
bærende for hans teologiske produktion. I snæver forstand betyder<br />
vidnesbyrd at bære vidne om Kristus i liv og tale, men det skal hos<br />
Møller også høres i bredere betydning, nemlig som det teologiske<br />
projekt overhovedet: at gennemtænke og fremstille kristendommen i<br />
dens sammenhæng. Hvordan gør man det? Man »taler det, man ved,<br />
og vidner det, man har set« (1903 s. 3). Teologien kan med andre ord<br />
ikke trække sig ud af eller hæve sig over troens liv, men hører for<br />
Møller at se hjemme under vidnesbyrdets kategori.<br />
Det gør ikke nødvendigvis teologien til from opbyggelighed. Møller<br />
turde selv være et eksempel på det modsatte. Han rev meget af det<br />
overleverede ned, arbejdede altid med en kompromisløs vilje til at<br />
tænke selv og kunne skrive med en bidende, polemisk pen. Som tænker<br />
var han principielt engageret, som vidne stillet overfor fordringen<br />
om at være sin Gud tro. Måske er det i virkeligheden slet ikke dækkende<br />
at tale om en fordring hos Møller. Det er nok rigtigere at sige,<br />
at Møllers verden var én. Præstegerning, teologisk refleksion og erfaring<br />
befandt sig indenfor samme rum. Sikkert er det, at for ham kunne<br />
Gudstro ikke skilles fra almene grunderfaringer. Hans teologiske vidnesbyrd<br />
hentede næring og vandt skikkelse af de grunderfaringer,<br />
som bundfældede sig i ham.<br />
2. (fortsat fra forrige side) Gregersen finder faktisk i Møllers nadverforståelse<br />
et »blivende memento til en luthersk nadverteologi«, der enten ensidigt har<br />
set nadveren i forlængelse boden eller reduceret den »til en dublet af forkyndelsen«<br />
i øvrigt. (s. 168)