DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

More documents

Recommendations

Info

Dansk Teologisk Tidsskrift 63. årg., <strong>2000</strong> s. 194 - 213 Ensidighedens tænker Om forsoningslære og gudsbillede hos Otto Møller ADJUNKT VED ILISIMATUSARFIK, GRØNLANDS UNIVERSITET, CAND.THEOL., ESKIL DICKMEISS »Der er i ethvert Vidnesbyrd af den enkelte og maa være noget ensidigt, men i denne Ensidighed har den enkelte baade sin Styrke og sin Svaghed; og naar nogle i deres Ophøjethed vil hæve sig over Ensidigheden og mene, at deres Vidnesbyrd ligeligt omfatter alt, virker det nærmest kun til at afkøle og søvndysse. Det er ved at samle sin Smule Kraft paa det enkelte, man selv har oplevet og har Erfaring i, at der aflægges et Vidnesbyrd, som faar nogen virkelig og blivende Betydning« Sådan skrev Otto Møller (1831-1915) i sit forord til bogen Om Død og evigt Liv, nogle Aftentanker fra 1903. Med den bog samlede han op og ønskede at sætte et punktum for sit store forfatterskab. Det er en mærkelig bog, som ikke i et og alt stemmer overens med resten af forfatterskabet. Men det er samtidig en prægnant bog, hvor Møller så at sige rendyrker de centrale træk i sin kristendomsforståelse. Det er baggrunden for, at jeg primært vil læse Møller, som han præsenterer sig her, dog med sideblik til andre dele af forfatterskabet undervejs, især til Gjenløsningen, hans hovedværk. Det indledende citat er taget som en optakt til følgende Møller-studie, fordi det giver nogle interessante og kendetegnende stikord til hans tænkning, og fordi det i sig rummer et spørgsmål til os. Stikordene er: vidnesbyrd, erfaring, ensidighed. Spørgsmålet er: hvorfor fik Møller ikke nogen virkelig og blivende betydning? Møller øvede uden tvivl en vis indflydelse på sin samtid, men kan næppe siges at have haft betydning for det 20. århundredes teologi. Var han for polemisk? For uortodoks? Rummede han for mange modsætninger til at andre siden har kunnet håndtere ham? 1 Med sin polemiske, karikerende stil har han uden tvivl skubbet mange læsere fra sig. Desuden står den massive mytologi, der præger hans tankeverden, også hindrende i vejen for en tilegnelse af ham i dag. 2 Med denne artikel vil jeg forsøge at give en teologisk forklaring på Møllers manglende virknings- 1. A. Pontoppidan Thyssen har meget træffende karakteriseret Møller som »en besynderlig Janusnatur«, jf Teologiens ret og uret. En Otto Møller-studie, i: Dansk Teologisk Tidsskrift 1965, s. 134 2. Jf. Niels Henrik Gregersen: Den organisk-åndelige stofveksel – om Otto Møllers nadverteologi, s. 169, i: Verbum Dei – verba ecclesiae. Festskrift til Erik Kyndal, red. af Theodor Jørgensen og Peter Widmann, Aarhus 1996.
Ensidighedens tænker 195 historie. Jeg vil søge ind i hjertet af hans tænkning, ind til hans ensidighed for at se, hvor den førte hans teologi hen. Når jeg har kredset mig ind på hans ensidighed, vil jeg undersøge, hvordan den påvirker hovedpulsåren i hans kristendomsforståelse: forsoningslæren, herunder gudsbilledet. Det er inde fra det inderste lag, den basale energi i al teologisk tænkning er. Det vidste Møller. Og det demonstrerede han til overmål. Det var via ensidigheden, hans teologi tog form. Spørgsmålet er, om hans ensidighed samtidig bliver en væsentlig årsag til, at hans teologiske konception i nogen grad løber af sporet. På hvilken måde er ensidighed i teologien en styrke – og på hvilken måde en svaghed? Teologi mellem vidnesbyrd og erfaring I sit forord til bogen fra 1903 sammenfatter Møller hele sit teologiske forfatterskab som et lille vidnesbyrd til opbyggelse. Med den karakteristik indfanges meget præcist det, der for præsten Otto Møller var bærende for hans teologiske produktion. I snæver forstand betyder vidnesbyrd at bære vidne om Kristus i liv og tale, men det skal hos Møller også høres i bredere betydning, nemlig som det teologiske projekt overhovedet: at gennemtænke og fremstille kristendommen i dens sammenhæng. Hvordan gør man det? Man »taler det, man ved, og vidner det, man har set« (1903 s. 3). Teologien kan med andre ord ikke trække sig ud af eller hæve sig over troens liv, men hører for Møller at se hjemme under vidnesbyrdets kategori. Det gør ikke nødvendigvis teologien til from opbyggelighed. Møller turde selv være et eksempel på det modsatte. Han rev meget af det overleverede ned, arbejdede altid med en kompromisløs vilje til at tænke selv og kunne skrive med en bidende, polemisk pen. Som tænker var han principielt engageret, som vidne stillet overfor fordringen om at være sin Gud tro. Måske er det i virkeligheden slet ikke dækkende at tale om en fordring hos Møller. Det er nok rigtigere at sige, at Møllers verden var én. Præstegerning, teologisk refleksion og erfaring befandt sig indenfor samme rum. Sikkert er det, at for ham kunne Gudstro ikke skilles fra almene grunderfaringer. Hans teologiske vidnesbyrd hentede næring og vandt skikkelse af de grunderfaringer, som bundfældede sig i ham. 2. (fortsat fra forrige side) Gregersen finder faktisk i Møllers nadverforståelse et »blivende memento til en luthersk nadverteologi«, der enten ensidigt har set nadveren i forlængelse boden eller reduceret den »til en dublet af forkyndelsen« i øvrigt. (s. 168)
Page 1 and 2: (fortsat fra 2. omslagsside). Borge
Page 3 and 4: Dansk Teologisk Tidsskrift 63. årg
Page 5 and 6: Døtre, skøger og mødre i Jahves
Page 23 and 24: Dansk Teologisk Tidsskrift 63. årg
Page 25 and 26: Frihed, ejendom og anerkendelse 183
Page 35: Frihed, ejendom og anerkendelse 193
Page 39 and 40: Ensidighedens tænker 197 indsigter
Page 41 and 42: Ensidighedens tænker 199 et Haab o
Page 43 and 44: Ensidighedens tænker 201 Rent bort
Page 45 and 46: Ensidighedens tænker 203 skabervæ
Page 47 and 48: Ensidighedens tænker 205 bort fra
Page 49 and 50: Ensidighedens tænker 207 som et me
Page 51 and 52: Ensidighedens tænker 209 ud i en e
Page 53 and 54: Ensidighedens tænker 211 eftertide
Page 55 and 56: Ensidighedens tænker 213 SUMMARY O
Page 57 and 58: Om forståelsen af dåben og det ny
Page 77 and 78: lige historie er konstatérbar, vis
Page 79 and 80: Eftersom Räisänen i sin bog har b
Page 81 and 82: Er det ikke en stereotyp, som tjene
Page 83 and 84: gennemfører en konsekvent intern a
Page 85 and 86: ning og en række oplysende noter,
Page 87 and 88:
v. Treitschke, og af faderen til be
Page 89 and 90:
ske sager, som professorerne ved un
Page 91 and 92:
greb ham, da han sidst i livet gjor
show all

DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?