27.07.2013 Views

DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Ensidighedens tænker 195<br />

historie. Jeg vil søge ind i hjertet af hans tænkning, ind til hans<br />

ensidighed for at se, hvor den førte hans teologi hen. Når jeg har kredset<br />

mig ind på hans ensidighed, vil jeg undersøge, hvordan den påvirker<br />

hovedpulsåren i hans kristendomsforståelse: forsoningslæren,<br />

herunder gudsbilledet.<br />

Det er inde fra det inderste lag, den basale energi i al teologisk<br />

tænkning er. Det vidste Møller. Og det demonstrerede han til overmål.<br />

Det var via ensidigheden, hans teologi tog form. Spørgsmålet er,<br />

om hans ensidighed samtidig bliver en væsentlig årsag til, at hans teologiske<br />

konception i nogen grad løber af sporet. På hvilken måde er<br />

ensidighed i teologien en styrke – og på hvilken måde en svaghed?<br />

Teologi mellem vidnesbyrd og erfaring<br />

I sit forord til bogen fra 1903 sammenfatter Møller hele sit teologiske<br />

forfatterskab som et lille vidnesbyrd til opbyggelse. Med den karakteristik<br />

indfanges meget præcist det, der for præsten Otto Møller var<br />

bærende for hans teologiske produktion. I snæver forstand betyder<br />

vidnesbyrd at bære vidne om Kristus i liv og tale, men det skal hos<br />

Møller også høres i bredere betydning, nemlig som det teologiske<br />

projekt overhovedet: at gennemtænke og fremstille kristendommen i<br />

dens sammenhæng. Hvordan gør man det? Man »taler det, man ved,<br />

og vidner det, man har set« (1903 s. 3). Teologien kan med andre ord<br />

ikke trække sig ud af eller hæve sig over troens liv, men hører for<br />

Møller at se hjemme under vidnesbyrdets kategori.<br />

Det gør ikke nødvendigvis teologien til from opbyggelighed. Møller<br />

turde selv være et eksempel på det modsatte. Han rev meget af det<br />

overleverede ned, arbejdede altid med en kompromisløs vilje til at<br />

tænke selv og kunne skrive med en bidende, polemisk pen. Som tænker<br />

var han principielt engageret, som vidne stillet overfor fordringen<br />

om at være sin Gud tro. Måske er det i virkeligheden slet ikke dækkende<br />

at tale om en fordring hos Møller. Det er nok rigtigere at sige,<br />

at Møllers verden var én. Præstegerning, teologisk refleksion og erfaring<br />

befandt sig indenfor samme rum. Sikkert er det, at for ham kunne<br />

Gudstro ikke skilles fra almene grunderfaringer. Hans teologiske vidnesbyrd<br />

hentede næring og vandt skikkelse af de grunderfaringer,<br />

som bundfældede sig i ham.<br />

2. (fortsat fra forrige side) Gregersen finder faktisk i Møllers nadverforståelse<br />

et »blivende memento til en luthersk nadverteologi«, der enten ensidigt har<br />

set nadveren i forlængelse boden eller reduceret den »til en dublet af forkyndelsen«<br />

i øvrigt. (s. 168)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!