DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
222 Helge Kjær Nielsen<br />
navnlig kunne synes at problematisere SA's tolkning, i virkeligheden<br />
sigter til tiden før dåben. Med udtrykket »jeres dødelige legeme« (v.<br />
12) sigter Paulus da også if. SA til situationen før dåben. Endvidere<br />
gør SA gældende, at det er nødvendigt at være opmærksom på den<br />
betydningsbredde, som imperativen har. Der er langt fra altid tale om<br />
et egentlig påbud, 21 idet imperativen kan anvendes f.eks. som en indholdsbestemmelse,<br />
som en bøn, som en opmuntring og som en indbydelse,<br />
og i så fald foreligger der ikke nogen spænding i forhold til<br />
frelsestilsagnet i det foregående. 22<br />
SA's argumenter er dog ret anfægtelige. Sondringen mellem en indadvendt<br />
og en udadvendt imperativ og hævdelsen af, at en indadvendt<br />
imperativ er uforenelig med Paulus' opfattelse, modsiges af en række<br />
nytestamentlige tekster, af hvilke her skal nævnes Rom 8,12-13;<br />
13,12-14; Gal 5,16-17; Kol 3,5; Fil 2,12 og 3,12-13. 23 Det andet af de<br />
ovenfor anførte argumenter, at imperativerne i 6,12-13a skulle sigte<br />
til tiden før dåben, synes heller ikke at have megen bærekraft. Det er<br />
ikke meningsfuldt at forestille sig Paulus formulere formaninger med<br />
henblik på en tid, som ikke mere er, og tilmed ud fra en forudsætning,<br />
som if. SA ikke længere gælder for den døbte, nemlig at synden<br />
udgør en trussel? Hvad endelig det sidste argument angår, så er det<br />
naturligvis rigtigt, at en imperativ ikke kun forekommer, hvor der<br />
skal udtrykkes et påbud, men det er på den anden side meget vanskeligt<br />
at se, hvordan imperativerne i 6,12-13a skal give mening, hvis de<br />
ikke har imperativisk betydning. En gengivelse af den pågældende<br />
passage svarende til SA's forståelse kunne lyde: »Altså hersker synden<br />
ikke længere i kraft af jeres dødelige legeme, så I adlyder dets<br />
lyster. I stiller heller ikke længere jeres lemmer til rådighed for synden<br />
som redskaber for uretfærdighed.« Men havde det været det, Paulus<br />
ville give udtryk for, så havde han næppe formuleret sig, som han<br />
har. Det er ikke til at forlige de forekommende imperativer med en<br />
sådan forståelse.<br />
Trods det, at afhandlingen altså med rette kan betegnes som »forsinket«,<br />
og trods det forhold, at SA nok i virkeligheden har svækket<br />
sit anliggende lidt ved en uholdbar radikalisering af et par af hovedte-<br />
21. Det er i virkeligheden if. SA slet ikke det mest karakteristiske, at en imperativ<br />
skal udtrykke et påbud.<br />
22. SA har tidligere gjort rede for sin forståelse af imperativen i 6,12 i artiklen,<br />
»Rom 6,12 og det paulinske imperativ«, DTT 43, 1980, s. 36-47.<br />
23. Gerd Theissen fandt heller ikke spændingen mellem indikativ og imperativ<br />
ophævet ved SA's argumentation, og han foreslog at tolke den i lyset af V.<br />
Turners riteteori, if. hvilken riten bevirker en virtuel realitet, som mennesket<br />
træder ind i. Den nye realitet må de nu lade virke transformerende – også<br />
med henblik på sig selv – i det daglige liv, som de trods ritens virkning endnu<br />
ikke har forladt.