DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

216 Helge Kjær Nielsen
historiske baggrund. 6 En væsentlig opgave er her at fremlægge en
oversigt over hellenistisk mysteriereligiøsitet (ud fra de eleusinske
mysterier, Osiris- og Isis-mysterierne; Attiskulten, »Themistiosfragmentet«,
»Mithras-liturgien« og Naasenerprædikenen) og nå til en
begrundet vurdering af, hvorvidt den som typisk antaget udgør en
nødvendig baggrund for forestillingerne i Rom 6,1-14 med tolkningen
af dåben som en død og opstandelse. SA når bl.a. til den konklusion,
at der ikke kan påvises en egentlig mysterieteologi, som er disse
religioners fælles officielle forståelse og kulternes hemmelige kerne.
Der er derfor ikke noget, der umiddelbart taler for, at dåbssynet skulle
være direkte afhængigt af mysteriernes teologi. 7 Dertil kommer, at de
træk, mysteriereligionerne er fælles om, er basale religiøse fænomener
(som imitation, renselsesriter, kamp mod dødlignende farer og
forestillingen om et nyt liv), der kan påvises også uden for disse religioner.
Med en sådan vurdering af den hellenistiske mysteriereligiøsi
tet har SA taget det første skridt i sin problematisering af en dominerende
tolkning af Rom 6,1-14.
Et yderligere skridt består i argumentationen for, at der heller ikke
er baggrund for at antage, at Paulus indirekte forholder sig til mysteriereligiøsiteten,
nemlig via de hellenistisk-kristne menigheder, hvis
indflydelse fra mysteriereligionerne skulle afspejle sig i deres entusiastiske
præg, i forståelsen af dåbsriten som en mystisk gentagelse af
Kristi død og opstandelse, og endelig i den opfattelse, at der i dåben
sker en mystisk 'indlemmelse/indføjelse i'. SA's argumentation for, at
der ikke er en sådan indirekte forbindelse mellem mysteriereligiøsiteten
og Paulus er baseret på en analyse af en række paulinske tekster. 8
SA's konklusion er, at der ikke er nogen tvingende grund til den antagelse,
at Paulus – positivt eller negativt – skulle være bestemt af
mysteriereligiøse opfattelser.
5. (fortsat fra forrige side) skelnes mellem på den ene side eksegese, dvs. en
elementær tekstudlægning, og på den anden side historisk kritik, dvs. en vurdering
af teksten i forhold til strømninger og begivenheder i samtiden. SA
finder det af metodiske grunde væsentligt, at eksegesen går forud for den
historiske kritik.
6. På baggrund af den forudgående redegørelse for den metodiske fremgangsmåde
kan det overraske, at SA indleder med en undersøgelse af den historiske
baggrund. Hertil vil SA dog svare, at rækkefølgen i den offentliggjorte
afhandling ikke afspejler den arbejdsgang, han i sit arbejde med den pågældende
tekst har været igennem.
7. I øvrigt må man være opmærksom på , at terminologi og billeder fra mysteriereligionerne
kan være og undertiden også er anvendt helt uden den oprindelige
betydning.
8. Af udtryk, der indgår centralt i argumentationen, kan nævnes Cristou',
baptivzesqai ei;"..., e;n Cristw'/ og su;n Cristw'/. Endvidere gælder det f.eks.
forestillingen om at dø og opstå med Kristus i dåben.