DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

Frihed, ejendom og anerkendelse 191
kroppe. Ejes hans krop af en anden, så er han lige så lidt fri som den
ikke-kristne livegne. Den anerkendelse, han henholder sig til, retfærdiggørelsen
af tro, er netop en trossag.
Man kan så undre sig over, at Luther og senere lutherske teologer
fastholder en tankemæssig konstruktion, der hviler på så svage fødder.
Én grund er selvfølgelig, at den nu engang i forskellige udformninger
foreligger i den kristne tradition i det mindste tilbage til
Augustin og hans lære om de to civitates. Men en anden og efter min
mening nok så væsentlig forklaring kan man finde hos John Dewey i
hans berømte Gifford-forelæsninger fra 1929: The Quest for Certainty.
26 I dem argumenterer Dewey for, at filosofien og teologien (han
nævner dog hverken Augustin eller Luther) fra deres oprindelse har
søgt efter det visse og sikre, det uforanderlige vis à vis en farlig og
usikker daglig tilværelse. Og det visse og sikre har filosoffer og teologer
på mange forskellige måder lokaliseret i en anden og højere verden.
Han skriver f.eks. om Aristoteles og Platon: »… they brought
with them the idea of af higher realm of fixed reality of which alone
true science is possible and of an inferior world of changing things
with which experience and practical matters are concerned«. 27 Resultatet
har filosofisk og teologisk været en adskillelse af teori og praksis,
af »knowing« og »doing«. Og i den vestlige verden efter naturvidenskabens
fremmarch en konflikt mellem »værdier« (values) og
videnskabelig erkendelse, som han bl.a. illustrerer med et noget firkantet
citat af kardinal Newman: »The Church holds that it were better
for sun and moon to drop from heaven, for the earth to fall, and for
all the many millions who are upon it to die of starvation in extremest
agony than that one soul should commit one venial sin«. 28
Det er denne dualisme, Dewey ville overvinde med sin »pragmatic
instrumentalism« 29 og erstatte med en ikke-dualistisk opdragelse af
mennesker til sande demokrater. Mod Dewey’s pædagogiske filosofi
opponerede ikke mindst hans samtidige, den lutherske teolog Reinhold
Niebuhr. I indledningen til Moral Man and Immoral Society
skriver han f.eks. med adresse til Dewey: »Since reason is always, to
some degree, the servant of interest in a social situation, social injustice
cannot be resolved by moral and rational suasion alone, as the
educator and social scientist usually believes. Conflict is inevitable,
and in this conflict power must be challenged by power. That fact is
26. Her benyttet i udgaven med undertitlen A Study of the Relation of Knowledge
and Action, New York: G.P. Putnam’s Sons, 1960.
27. Op.cit., s. 16f.
28. Op.cit., s. 52.
29. Op.cit., s. 37, noten.