DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

Om forståelsen af dåben og det nye liv ifølge Rom 6,1-14 219
hæng mellem de fremførte synspunkter, hvilket må ses som en konsekvens
af, at hele afhandlingen er båret af et overordnet helhedssyn.
SA vedkender sig på velgørende måde forpligtelsen til at forsøge at
føre argumentationen for den tolkning, der lægges frem, konsekvent
igennem, og han søger i den forbindelse også i vidt omfang at udnytte
sin filologiske kompetence i den minutiøse analyse af den centrale
tekst Rom 6,1-14. I denne tekstanalyse gennemfører SA den del af
opgaven, der if. den valgte metode består i den elementære tekstudlægning,
dvs. i eksegesen, og afhandlingen er et godt eksempel på
betydningen af, at dette intense arbejde med teksten ikke forsømmes.
Diskussionen
Som nævnt er opgøret med den forskningstradition, der har set Paulus
og Paulusskrifterne influeret – positivt eller negativt – af forestillinger
inden for mysteriereligiøsiteten, et væsentligt tema i afhandlingen,
og det blev derfor naturligt nok taget op i diskussionen. Med
henvisning til bl.a. G. Wagner 13 og A.J.M. Wedderburn 14 blev det
påpeget, at afhandlingen ikke er innovativ i opgøret med den religionshistoriske
forskningstradition. Såvel navnene på de forskere, der
diskuteres og gøres op med, som hele problemstillingen og den metodiske
tilgang kan i det hele taget godt være med til at give afhandlingen
en lidt »forsinket« karakter. 15 SA kan hertil med en vis ret sige, at
hans intention har været at føre en diskussion, der ganske vist ikke
længere har tidligere tiders intensitet, til afslutning, idet hele problematikken
stadig er af væsentlig betydning for den rette tolkning af
Paulusskrifterne og herunder ikke mindst for tolkningen af et tekstafsnit
som Rom 6,1-14.
Ingen problematiserede, at SA grundliggende har ret i sit opgør
med den tidligere så dominerende religionshistoriske forskningstradition.
16 Denne vigtige forudsætning for hans tolkning af Rom 6,1-14
antastedes altså ikke. Men Gerd Theissen fandt anledning til at føje et
par ikke helt uvæsentlige nuanceringer til. Den ene vedrører det ind-
13. Das religionsgeschichtliche Problem von Römer 6,1-11, AThANT 39, Zürich
1962.
14. Baptism and Resurrection, WUNT 44, Tübingen 1987.
15. Ikke mindst Anders Klostergaard Petersen efterlyste større inddragelse af de
allerseneste årtiers forskning såvel vedrørende Paulus som vedrørende det
religionshistoriske spørgsmål. Han savnede også en bredere gennemtænkning
af den metodiske tilgang.
16. Man medgav også det berettigede i afvisningen af at tolke Rom 6,1-14 som
vendt mod en entusiastisk front, idet dog Gerd Theissen anerkendte det
begrundede i at tale om antientusiasme hos Paulus i den forstand, at
korintherne, der antagelig have fået en kopi af Rom., næppe kunne læse brevet
uden at registrere en polemik mod en entusiasme, som ikke var dem
fremmed.