DANSK TEOLOGISK TIDSSKRIFT 3/2000 - Anis

Dansk Teologisk Tidsskrift 63. årg., 2000 s. 194 - 213
Ensidighedens tænker
Om forsoningslære og gudsbillede hos Otto Møller
ADJUNKT VED ILISIMATUSARFIK, GRØNLANDS
UNIVERSITET, CAND.THEOL., ESKIL DICKMEISS
»Der er i ethvert Vidnesbyrd af den enkelte og maa være noget ensidigt,
men i denne Ensidighed har den enkelte baade sin Styrke og sin Svaghed;
og naar nogle i deres Ophøjethed vil hæve sig over Ensidigheden og
mene, at deres Vidnesbyrd ligeligt omfatter alt, virker det nærmest kun til
at afkøle og søvndysse. Det er ved at samle sin Smule Kraft paa det
enkelte, man selv har oplevet og har Erfaring i, at der aflægges et Vidnesbyrd,
som faar nogen virkelig og blivende Betydning«
Sådan skrev Otto Møller (1831-1915) i sit forord til bogen Om Død
og evigt Liv, nogle Aftentanker fra 1903. Med den bog samlede han
op og ønskede at sætte et punktum for sit store forfatterskab. Det er
en mærkelig bog, som ikke i et og alt stemmer overens med resten af
forfatterskabet. Men det er samtidig en prægnant bog, hvor Møller så
at sige rendyrker de centrale træk i sin kristendomsforståelse. Det er
baggrunden for, at jeg primært vil læse Møller, som han præsenterer
sig her, dog med sideblik til andre dele af forfatterskabet undervejs,
især til Gjenløsningen, hans hovedværk.
Det indledende citat er taget som en optakt til følgende Møller-studie,
fordi det giver nogle interessante og kendetegnende stikord til
hans tænkning, og fordi det i sig rummer et spørgsmål til os. Stikordene
er: vidnesbyrd, erfaring, ensidighed. Spørgsmålet er: hvorfor fik
Møller ikke nogen virkelig og blivende betydning? Møller øvede uden
tvivl en vis indflydelse på sin samtid, men kan næppe siges at have
haft betydning for det 20. århundredes teologi. Var han for polemisk?
For uortodoks? Rummede han for mange modsætninger til at andre
siden har kunnet håndtere ham? 1 Med sin polemiske, karikerende stil
har han uden tvivl skubbet mange læsere fra sig. Desuden står den
massive mytologi, der præger hans tankeverden, også hindrende i
vejen for en tilegnelse af ham i dag. 2 Med denne artikel vil jeg forsøge
at give en teologisk forklaring på Møllers manglende virknings-
1. A. Pontoppidan Thyssen har meget træffende karakteriseret Møller som »en
besynderlig Janusnatur«, jf Teologiens ret og uret. En Otto Møller-studie, i:
Dansk Teologisk Tidsskrift 1965, s. 134
2. Jf. Niels Henrik Gregersen: Den organisk-åndelige stofveksel – om Otto
Møllers nadverteologi, s. 169, i: Verbum Dei – verba ecclesiae. Festskrift til
Erik Kyndal, red. af Theodor Jørgensen og Peter Widmann, Aarhus 1996.