læs bogen her - Den Frie

More documents

Recommendations

Info

AUTOPSI MERE END 500 ANSKUELSESTAVLER 8. august – 9. september 2009 Udstillingen AUTOPSI MERE EN 500 ANSKUELSESTAVLER blev produceret i et samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Mere end 500 tavler blev udvalgt og installeret af billedkunstnerne Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen. Selve ordet AUTOPSI betyder selvsyn og henviser til det pædagogiske princip, at man bedst lærer gennem egen sanseerfaring. Kunstnerne tog udgangspunkt i anskuelsestavlerne som historiske betydningsobjekter, der på udstillingen fremtrådte i overvældende mængde for det nutidige blik. Tavlerne repræsenterer tidligere epokers måde at skildre, fortolke og formidle verden på, og udstillingen satte fokus på visuel betydning og dermed generelt vores syn på billedet som gengivelse af virkeligheden. Integreret i kunstinstitutionens rammer fik beskueren mulighed for at rette opmærksomheden mod den måde, man dengang og i dag producerer og formidler viden på. Anskuelsestavlerne kan betragtes som kulturarv eller som æstetiske objekter i egen ret, men på denne udstilling kunne de ses som et historisk visuelt fænomen, der inviterer os til selvkritisk refleksion af det, vi ser; det, vi tror vi ser; og det, vi giver videre. KAFFEBORDS DELTAGERE: NINA CHRISTENSEN lektor DPU, Aarhus Universitet VIBEKE HETMAR professor i didaktik, DPU, Aarhus Universitet ELSEBETH JØRGENSEN billedkunstner og medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling JOHANNE LØGSTRUP kunsthistoriker og kurator JØRGEN MICHAELSEN billedkunstner og medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling MALENE NATASCHA RATCLIFFE udviklingsleder i Den Frie Udstillingsbygning OLOF OLSSON billedkunstner LARS QVORTRUP dekan ved DPU, Aarhus Universitet INGER SØRENSEN senior forsker ved DPU, Aarhus Universitet 9
KUNST OG FORNUFT, AUTOPSI OG HETEROPSI, KITSCH ELLER PÆDAGOGIK? Jørgen Michaelsen (JM): Mit udgangspunkt for dette forum er tavlerne og de diskussioner, der allerede har været på gulvet herinde i Den Frie Udstillingsbygning til ferniseringer og øvrigt, samt det vi her har diskuteret med formen for forskellige fora, samtaleformen i 1600-1700 tallet osv. Jeg kunne godt tænke mig at udkaste overskriften ’kunst og fornuft’: Kunstens forhold til fornuften, som er et stadig omdebatteret emne i kunsten, og har været det op igennem tiden, specifikt i den moderne kunsts udvikling. Det er også relevant i forhold til, at vi her sidder som kunstnere og diskuterer kunst sammen med forskningsrelaterede personer, der på en eller anden måde repræsenterer en form for institutionaliseret fornuft. Nogle andre modsætninger som man kunne kaste ud her, er det som Lars Qvortrup berører i udstillingens katalog: modsætningen mellem udstillingens titel ”Autopsi” på den ene side, altså selvsyn, og på den modsatte side ”heteropsi”, som er fremmedsyn eller lærerens syn – og det er faktisk en ligeså vigtig del som selvsyn, idet at den er en traditionel læringsproces som plancherne repræsenterer. Det er altså ikke et spørgsmål om, at man ser alting igennem ens eget blik, men at man også ser igennem lærerens blik. Der er en form for dialektik mellem ”autopsi” og ”heteropsi”. Når man siger fornuft, kunst, og 1600 - 1700-tallet, så siger man også modsætninger mellem imperialisme og rationalisme, hvilket også har meget med det her at gøre. Lars beskriver også i teksten, hvordan anskuelsestavler og en anskuelsesidé i høj grad har rødder i empirisme først og fremmest i Storbritannien, hvor den har sin vigtigste repræsentant med David Young. Hele ideen om, at viden er noget, der går igennem sanserne, hvor selvsynet står helt centralt. Modsat har man så rationaliteten repræsenteret f.eks i Descartes cogito ergo sum (jeg tænker, ergo er jeg), hvor man helt modsat tager udgangspunkt i fornuftens medium, som derfor også smuldrer til den ydre 10 virkelighed. Jeg vil afslutte med en skitse, som peger mere i retning af kunsten, da det i forhold til de her positioner er interessant at sige noget om. Primært fordi det godt kan se ud som om, at der stadigvæk er en kløft eller grænser mellem en perceptionistisk position og en konceptionistisk position. Perceptionismen forstået som højmodernismens position, hvor man virkelig lægger vægt på, at kunstværket har et fysisk nærvær i et rum. Altså en form for et dekonceptualiseret kunstværk, der lever i form af sin egen essens. Det var en måde at tænke moderne kunst på, som var meget udbredt efter 1945 og først og fremmest i amerikansk regi. Så fik man i 1960’erne en meget massiv reaktion, som helt kort er konceptkunst – altså konceptualisme. Mange af dem der hævdede at være konceptkunstnere, viste hen til en form for uskreven tradition, som gik tilbage til den franske dadaist Marcel Duchamp - berømt for sin pissoirkumme, der blev udstillet som såkaldt ready-made. Konceptualismen gjorde op med perceptualismen, og man begyndte i stedet at interessere sig for, hvordan kunstværket genereres i kraft af ydre mekanismer bl.a. institutionelle mekanismer: forholdet mellem sprog og objekt kom ind. Der skete også en helliggørelse i kunsten, som tjente som en slags spændetrøjeagtigt samleterm for meget kunst, der ikke er perceptionistisk. Jeg hørte et foredrag af Jan Bäcklund, en svensk/dansk æstetikteoretiker, udøvende kunstner og underviser på Kunstakademiets Billedkunstskoler i København, hvor han problematiserede konceptkunsten i 1960’erne. Han påpeger, at man kan tale om ren visualitet by proxy – altså at der stadig var tale om kunst, der fokuserede på det visuelle, men via teoretiske stedfortræder mekanismer. Bäcklund påpegede, at der egentlig mere var tale om, at man videnskabeliggjorde de mekanismer, der vedrørte kunsten, og det kaldte han algoritmisk princip – en kaosdrift. Jeg vil afslutte med modsætningen mellem perceptualisme og konceptualisme, som jeg mener, er problematisk på mange måder. Et eksempel fra Danmark er fra dagbladet Information, der hyrede kunstanmelderen Tom Jørgensen til at
Page 1 and 2: KAFFEBORD 2009 -2010 DEN FRIE UDSTI
Page 3 and 4: REDAKTION / EDITORS: Kirse Junge-St
Page 6 and 7: INTRODUKTION KAFFEBORD 2009 - 2010
Page 9: UDSNIT FRA UDSTILLINGEN AUTOPSI 8
Page 13 and 14: spørge, om det også er noget I bi
Page 15 and 16: ortodokse kunsthistorie, og udvikle
Page 17 and 18: logiske forskning og anvendelse af
Page 19 and 20: hvordan det er - mere om selve bill
Page 21 and 22: nem, så forplanter det sig igennem
Page 23 and 24: MOGENS OTTO NIELSEN: Anticopyright,
Page 25 and 26: KAFFEBORDS DELTAGERE: SØREN ANDREA
Page 27 and 28: står for hvad. I og med at jeg er
Page 29 and 30: CT: Men der er nogle af kunstnerne,
Page 31 and 32: SA: Det er der, ophavsret gør sig
Page 33 and 34: BRIGHT UGOCHUKWHO EKE: Acid Rain, 2
Page 35 and 36: KUNSTNERISK MAGT OG FRIRUM? POLITIS
Page 37 and 38: heden, jo større modvilje og raser
Page 39 and 40: status quo? Er kunstens rolle i sam
Page 41 and 42: den, som der skal kæmpes for. Det
Page 43 and 44: værk, at kunstnerens intention var
Page 45 and 46: UDSNIT FRA UDSTILLINGEN AF PROJEKTE
Page 47 and 48: 46 ARRANGEMENTER I forbindelse med
Page 49 and 50: INSTALLATION VIEW TUPILAKUSAURUS 48
Page 51 and 52: SEMINAR DISCUSSION PARTICIPANTS: FR
Page 53 and 54: lems with regulative principles of
Page 55 and 56: of experiments without any ethical
Page 57 and 58: February 6 - 7, 2010: INTERNATIONAL
Page 59 and 60: 58 HANS E MADSEN: Lysrelief, 2010
Page 61 and 62:
PETER HOLST HENCKEL: To remember To
Page 63 and 64:
KOLLEKTIVITET OG FÆLLESSKABSFORMER
Page 65 and 66:
PHH: Det er interessant, at der er
Page 67 and 68:
osv. Der har sammenslutninger være
Page 69 and 70:
KJS: Det har også noget at gøre m
Page 71 and 72:
70 ARRANGEMENTER I relation til DEN
Page 73 and 74:
ELI BENVISTE: Creation of it, 2010
Page 75 and 76:
KUNSTNERSAMMENSLUTNIN- GER: FÆLLES
Page 77 and 78:
uhyre vigtigt, at Den Frie Udstilli
Page 79 and 80:
om. Men jeg er glad for, at jeg i d
Page 81 and 82:
der måtte være i gruppen. I samme
Page 83:
82 ARRANGEMENTER I forbindelse med
Page 86 and 87:
PARTY AND LOST 24. maj - 27. juni 2
Page 88 and 89:
PARTY AND LOST, 2010 fællesskabet
Page 90 and 91:
linger, som igen er en helt anden m
Page 92 and 93:
PARTY AND LOST, 2010 91
Page 94 and 95:
VM: Det var der, det hele startede.
Page 96 and 97:
ARRANGEMENTER I relation til det so
Page 98 and 99:
UDENFOR- EKSPERIMENTER ULTRA GRØN
Page 100 and 101:
ULTRA GRØN: teltinstallation på
Page 102 and 103:
GROUND FLOOR AMERICA 3. July - 8. A
Page 104 and 105:
INSTALLATION VIEW GROUND FLOOR AMER
Page 106 and 107:
interesting to look at it from your
Page 108 and 109:
JINOOS TAGHIZADEH: Cafe Konj Perfor
Page 110 and 111:
urg. Also, with the tradition of th
Page 112 and 113:
is because it fits our idea of what
Page 114 and 115:
ARRANGEMENTER I forbindelse med uds
Page 116 and 117:
BEDLAM 21. august - 26. september 2
Page 118 and 119:
NANNA GRO HENNINGSEN: Twisted Gaze
Page 120 and 121:
PKS: Du taler om arten af viden og
Page 122 and 123:
Fælles værk af de udstillende kun
Page 124 and 125:
inger nogle andre indfald ind på d
Page 126 and 127:
JG: Jeg har en overvejelse over det
Page 128 and 129:
ARRANGEMENTER I relation til udstil
Page 130 and 131:
ALD CARMARKET KØBENHAVN EN UDSTILL
Page 132 and 133:
JENS HAANING: Ald Carmarket Københ
Page 134 and 135:
at alle plastisiteter der opstår p
Page 136 and 137:
CJ: Min oplevelse var også, at jeg
Page 138 and 139:
om kunsten har brug for det løfte
Page 140 and 141:
JENS HAANING: Ald Carmarket Københ
Page 142 and 143:
JS: Det er også interessant at se
Page 144 and 145:
ARRANGEMENTER I forbindelse med ALD
Page 146 and 147:
WORKSHOP OPLEV KUNSTEN, SOMMER 2010
Page 148 and 149:
CARL NIELSENS OG ANNE MARIE CARL- N
Page 150 and 151:
MARTIN ERIK ANDERSEN: Gospel og Tru
Page 152 and 153:
kvinder er blevet tilskrevet alle m
Page 154 and 155:
BN: Sådan noget, som de tre udstil
Page 156 and 157:
perspektiver? Ligesom det billede c
Page 158 and 159:
SOPHIA KALKAU, 2010 157
Page 160 and 161:
ARRANGEMENTER Sideløbende med udst
show all

læs bogen her - Den Frie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?