læs bogen her - Den Frie

JS: Det er også interessant at se på, om brugtvognsforhandlerens
brug af udstillingen tager noget fra kunstværket. En
ting er, at Jens går ind og flytter biler ind i kunstrummet, og
at det bliver kunst på grund af rummet. Men jo mere de sælger,
desto mere er det en kommerciel succes. Mon påvirker
vores forståelse for kunst? Hvis ALD Carmarket havde været
her længere tid og begyndte at tage det frirum, de har fået
her, hvordan ville det påvirke vores opfattelse for kunst?
SKO: Så havde det vel været fuldendt, havde det ikke?
KJS: Eller måske havde værket flydt ud. Jeg ser det meget
som et statement, et visuelt billede, der er meget stærkt,
og havde det været her tre måneder i stedet for fem uger,
så tror jeg ikke, at det ville have været bedre.
MHB: Men hvad er succesen? Ville det have været en utvetydig
værksucces, hvis udstillingen havde været udsolgt med
bilerne? Gør det det til en mere vellykket kunstudstilling?
JH: Det bliver ikke et bedre værk af, at der potentielt bliver
solgt flere biler. Jeg er meget interesseret i det moment,
hvor man demonterer værkidéen: hvor folk har betalt penge
for at komme ind og se biler og ikke ved, hvordan de skal
se på den. Du ved ikke, om du skal tage det for gode varer,
at den koster 250.000, eller om det er det rent æstetiske
ved den eller, hvad det er. Den interessesammenflydning, er
interessant. Derudover er der ting, der har irriteret mig ved
udstillingen, nemlig legepladsaspektet, og at folk er meget
fysiske og hopper ind og ud af bilerne, hvilket man tillader
med brugte biler. Det synes jeg ikke, er grobund for nogle
særligt vidtrækkende associationer, det er mere banalt.
CJ: Men det banale er vel også en del af oplevelsen? Det som
jeg synes, er mest interessant, er at det spektrum, eller det
felt hvori oplevelsen bevæger sig, går fra det banale og så
til kunstrefleksion på højt niveau.
JH: Det er et spørgsmål om materialiseringen af konceptet
er målet i sig selv, eller om materialiseringen af konceptet
er en manifestering i verden, hvor vi nu, hvor det er overstået,
kan vende tilbage til idéen og snakke videre om den.
Er materialitet egentlig værkets omdrejningspunkt.
JS: Ja, havde man overhovedet behøvet at realisere det her
værk?
MHB: For mig er materialiteten det der gør, at det er så
tavst. Og at værket, mere end mange af Jens’ andre projekter,
bare står og glor på mig. Det mere kunstinkarnerede
publikum kan have følt sig trådte over tæerne af stilheden
og af, at bilerne bare står og står. Man kan sige, at idéen
om brugtvognsforhandleren på en måde er en mere spændstig
idé konceptuelt, end når den materialiserer sig. Men
der sker noget andet, for mig uventet, når man endelig står
over for bilerne.
141