læs bogen her - Den Frie

EJ: Man kan kalde det et syntetisk rum. En iscenesættelse
af en kollektiv arvemasse der giver mulighed for et andet
slags nærsyn på et ellers velkendt materiale. Med elementer
som blandt andet narrativt episk og religiøs illustration,
komik og pathos, syntetisk form og konkret geometri, biopolitik,
systemæstetik, koncept og endda aura maleri. Og der
er masser af kitsch. Men det er især interessant, hvor meget
man kan overraskes over billeders indbyggede betydning
og historik i netop en sammenstillingens fremstillingsform
– her i et slags friere associativt fragmenteret forløb. Billeder,
hvis fortællinger ellers er fuldstændigt indoktrinerede
i os gennem flere generationer ’genoplives’ i ny kontekst og
rumligt format, der også kommenterer på selve konteksten
her. Jeg håber, at publikum også fornemmer det mnemoæstetiske
potentiale her i denne ikonologiske organisme,
som udstillingen jo dybest set er.
VH: Det, der også sker, er, at mange som ser de her billeder,
har en erfaring med dem. Det bærer vel også udstillingen,
ikke?
JM: Med hensyn til ”kitsch”, så er det en meget interessant
diskussion i forhold til moderne kunst. Det man interesserer
sig for, ved at afgøre om noget er kitsch eller ej, har meget
at gøre med ens smertetærskel, om man kan mærke det
afbillede motiv. Men det er også en måde at omgå et materiale
på, hvis man anlægger en historisk vinkel på det. Det
er interessant i forhold til udstillingens titel ”Autopsi”, på
engelsk autopsy som også er en obduktion, og så har man
også sagt retsmedicin og forbrydelse. Det billede er interessant
i forhold til den tradition, som vi står med som kunstnere,
nemlig den moderne avantgarde som senere er blevet
en institutionaliseret avantgarde, så vil der vise sig at være
nogle helt andre kitsch-effekter på færde. Hvad er det for
nogle mekanismer, der producerer kitsch?
Det er interessant i forhold til forbrydelsen, der er et afgørende
led mellem den tidliges modernisme og den overskridelses
logik, sådan som den er i dag. På det tidspunkt
var Duchamp og Picara kubister, futurister eller i hvert fald
tidligere radikale avantgardister. De producerede lig, de
foretog dissideret drab på den gode smag. Futuristerne ville
have floden ind igennem museerne for at rense ud, de skulle
dø og det var meget aggressivt. Men i forlængelse med Aby
Warburg og kunst, der opererer med arvemasse på en helt
anden måde, og hvordan man i stedet for at aflive en krop,
kan give en anden form for kompleksitet. Man kan konstatere,
at kunst i dag handler meget mere om at undersøge,
hvad det er for nogle mekanismer, der for eksempel producerer
kitsch. Eller hvad der producerer æstetik og æstetiske
effekter i det hele taget, eller hvordan det hænger
sammen med f. eks. smags politik. Og der får the autopsy,
altså den døde krops status i forhold til selvsynet, en anden
funktion.
OO: Man kunne indføre en distinktion mellem ”kitsch” og
”camp”; både som en produktionskategori, men også som
en æstetisk sensibilitet. Kigger man på østtysk design, er
der så mange ideologiske kræfter på spil i objektet, som gør
det diffust. I det østtyske objekt har du på den ene side en
meget billig produktionsmetode, der per definition vil genere
modernistisk udseende; det har en enkelt form, ved at
være masseproduceret. På den anden side har du i socialiststatens
forbud imod formalisme, så det går ikke. Derfor er
du nødt til at lave nogle æstetiske modifikationer, samtidig
med, at du har en befolkning, som gerne vil have ting, der
ser vesterlandske ud. Det jeg også ser i de kristne eller religiøse
tavler, er det her didaktiske socialdemokratiske drive,
der ikke fungerer i fremstillingen af de motiver – hvor det
ellers fungerer fantastisk ved fremstillingen af natur. Der
kommer de virkelig religiøse kræfter til udtryk
NC: Er tavlerne didaktik i dag?
VH: Ja, i det der hedder ”modellering” og ”demonstration”.
At modellere noget som eleverne skal lære, er inde igen.
Ikke i form af tavler, men det skal på en eller anden måde
repræsenteres. Man kunne godt hænge dem op i klasser i
dag, det ville helt klart skabe spørgsmål, men nok ikke om
17