THILO FRANK: Vertical skip, 2009 39
den, som der skal kæmpes for. Det at regeringen sidder og forhandler lømmelpakke, og der diskuteres om folk har retten til at demonstrere og protestere eller ej. Det er <strong>her</strong>, jeg reagerer som menneske – og kunstner. MNR: Der er to ting. <strong>Den</strong> ene er, hvorfor jeg mener, at kunst skal bestræbe sig på at have så meget magt som muligt, og det er ikke for at monopolisere, for det ville ikke være ønskescenariet. Men hvorfor jeg mener, at kunsten har en rolle på COP15 mødet, og hvorfor det er i orden at spørge dig, om du vil skrive en tekst, er fordi, at du som kunstner eller som del af kunstfeltet, har en lidt utopisk, men alligevel unik rolle i samfundet, fordi man kan agere interesseløst. Det kan politikere på ingen måde, så det vil sige, at det er en rolle, som faktisk kan ytre og forme nogle måder at tænke og agere på, som andre ikke har. IV: Hvad mener du med interesseløst? MNR: At kunsten ikke mærkes med de kompromisser, som partipolitik er hængt op på. JL: Jeg er ikke helt uenig med dig. Men betingelsen for at samfundet skal tildele kunsten en eller anden magt, er at den kan relatere sig til det samfund, og derfor kan det ikke være interesseløst, det er netop interessebelagt. Derfor mener jeg, at man er nødt til at spørge om, hvad det er, vi bidrager med til i samfundet? Jeg mener at gøre kunsten interesseløst, er at fjerne kunstneren fra det billede, han er i samfundet, og han skal bidrage til samfundet. Derfor er det for let at komme udenom problemet, for hvad er det, du vil med den magt? MNR: For mig er det implicit at tænke kunst som en form for ansvarlighed, en form for etik, som ikke er bundet op på nogle fastlagte ideologier, der skal tilfredsstille andre. Men der er selvfølgelig kunstnere, der prøver at blande sig i nogle diskussioner på en måde, som er ekstremt uheldig og uproduktiv for opfattelsen af kunsten og kunstnerrollen. 40 JL: Men politik er jo også en definition, og derfor er du nødt til at definere området, du vil tillægge magt. MNR: Der er ikke kun et kunstnerisk perspektiv, det må være op til den enkelte kunstner, der ytrer sig. Kunstneren må tage det ansvar, det er at skulle være det kunstneriske input til en meget vigtig diskussion. JR: Der er nogle ur-samfundsroller for kunstneren såsom naturbarnet, det ansvarsløse individ, og så er der den mere moderne teknokratiske kunstner, som på moderne markedsvilkår er i stand til at indgå i enormt mange sociale strukturer og italesætte dem. Så der er mange roller, også alfaderen, der er en slags urmoral i samfundet, mange efterkrigstidsforfattere såsom Günt<strong>her</strong> Grass ser sig selv således. Men man skal være naiv for at forestille sig, at kunstneren ville få frit råderum til at f.eks åbne en klimakonference, så det jeg burde have gjort i den situation var at lave et rent æstetisk værk. Et værk, der betjente sig af se oprindelige kunstneriske virkemidler: Skønhed, som i mine øjne er kunstens første betingelse. Men det kunne hypotetisk handle om alt, og bliver uvedkommende og kunne virke dekadent. Jeg vil gerne undgå det teknokratiske, men jeg er ikke i tvivl om, at kommende samfund vil være en integration af politik, religion og kunst i en ny treenighed af beslutningsdygtighed. Du har en æstetisk oplevelse af at kigge på noget, som fanger dig. Jeg mener ikke, at ting skal være smukke og figurative, helt så konservativ er jeg ikke. Men jeg mener, at den æstetiske kategori i det menneskelige sind er enormt vigtig for at gøre os hele som individer, og jo mere etisk kunsten bliver, jo mere forfalder en grundliggende ting i mennesket, der er det rent æstetiske. MNR: Kunst er æstetisk. Jeg taler ikke for, at kunst bliver uæstetisk, men jeg mener, at al kunst er politisk uanset hvad. Både dem der kalder sig politiske kunstnere, og dem der beskæftiger sig med sociologisk kunst og dem, der ikke gør. Men hvad mener du, er kunstens ærinde? Det lyder en lille smule til at være et underholdende æstetisk show.
- Page 1 and 2: KAFFEBORD 2009 -2010 DEN FRIE UDSTI
- Page 3 and 4: REDAKTION / EDITORS: Kirse Junge-St
- Page 6 and 7: INTRODUKTION KAFFEBORD 2009 - 2010
- Page 9 and 10: UDSNIT FRA UDSTILLINGEN AUTOPSI 8
- Page 11 and 12: KUNST OG FORNUFT, AUTOPSI OG HETERO
- Page 13 and 14: spørge, om det også er noget I bi
- Page 15 and 16: ortodokse kunsthistorie, og udvikle
- Page 17 and 18: logiske forskning og anvendelse af
- Page 19 and 20: hvordan det er - mere om selve bill
- Page 21 and 22: nem, så forplanter det sig igennem
- Page 23 and 24: MOGENS OTTO NIELSEN: Anticopyright,
- Page 25 and 26: KAFFEBORDS DELTAGERE: SØREN ANDREA
- Page 27 and 28: står for hvad. I og med at jeg er
- Page 29 and 30: CT: Men der er nogle af kunstnerne,
- Page 31 and 32: SA: Det er der, ophavsret gør sig
- Page 33 and 34: BRIGHT UGOCHUKWHO EKE: Acid Rain, 2
- Page 35 and 36: KUNSTNERISK MAGT OG FRIRUM? POLITIS
- Page 37 and 38: heden, jo større modvilje og raser
- Page 39: status quo? Er kunstens rolle i sam
- Page 43 and 44: værk, at kunstnerens intention var
- Page 45 and 46: UDSNIT FRA UDSTILLINGEN AF PROJEKTE
- Page 47 and 48: 46 ARRANGEMENTER I forbindelse med
- Page 49 and 50: INSTALLATION VIEW TUPILAKUSAURUS 48
- Page 51 and 52: SEMINAR DISCUSSION PARTICIPANTS: FR
- Page 53 and 54: lems with regulative principles of
- Page 55 and 56: of experiments without any ethical
- Page 57 and 58: February 6 - 7, 2010: INTERNATIONAL
- Page 59 and 60: 58 HANS E MADSEN: Lysrelief, 2010
- Page 61 and 62: PETER HOLST HENCKEL: To remember To
- Page 63 and 64: KOLLEKTIVITET OG FÆLLESSKABSFORMER
- Page 65 and 66: PHH: Det er interessant, at der er
- Page 67 and 68: osv. Der har sammenslutninger være
- Page 69 and 70: KJS: Det har også noget at gøre m
- Page 71 and 72: 70 ARRANGEMENTER I relation til DEN
- Page 73 and 74: ELI BENVISTE: Creation of it, 2010
- Page 75 and 76: KUNSTNERSAMMENSLUTNIN- GER: FÆLLES
- Page 77 and 78: uhyre vigtigt, at Den Frie Udstilli
- Page 79 and 80: om. Men jeg er glad for, at jeg i d
- Page 81 and 82: der måtte være i gruppen. I samme
- Page 83: 82 ARRANGEMENTER I forbindelse med
- Page 86 and 87: PARTY AND LOST 24. maj - 27. juni 2
- Page 88 and 89: PARTY AND LOST, 2010 fællesskabet
- Page 90 and 91:
linger, som igen er en helt anden m
- Page 92 and 93:
PARTY AND LOST, 2010 91
- Page 94 and 95:
VM: Det var der, det hele startede.
- Page 96 and 97:
ARRANGEMENTER I relation til det so
- Page 98 and 99:
UDENFOR- EKSPERIMENTER ULTRA GRØN
- Page 100 and 101:
ULTRA GRØN: teltinstallation på
- Page 102 and 103:
GROUND FLOOR AMERICA 3. July - 8. A
- Page 104 and 105:
INSTALLATION VIEW GROUND FLOOR AMER
- Page 106 and 107:
interesting to look at it from your
- Page 108 and 109:
JINOOS TAGHIZADEH: Cafe Konj Perfor
- Page 110 and 111:
urg. Also, with the tradition of th
- Page 112 and 113:
is because it fits our idea of what
- Page 114 and 115:
ARRANGEMENTER I forbindelse med uds
- Page 116 and 117:
BEDLAM 21. august - 26. september 2
- Page 118 and 119:
NANNA GRO HENNINGSEN: Twisted Gaze
- Page 120 and 121:
PKS: Du taler om arten af viden og
- Page 122 and 123:
Fælles værk af de udstillende kun
- Page 124 and 125:
inger nogle andre indfald ind på d
- Page 126 and 127:
JG: Jeg har en overvejelse over det
- Page 128 and 129:
ARRANGEMENTER I relation til udstil
- Page 130 and 131:
ALD CARMARKET KØBENHAVN EN UDSTILL
- Page 132 and 133:
JENS HAANING: Ald Carmarket Københ
- Page 134 and 135:
at alle plastisiteter der opstår p
- Page 136 and 137:
CJ: Min oplevelse var også, at jeg
- Page 138 and 139:
om kunsten har brug for det løfte
- Page 140 and 141:
JENS HAANING: Ald Carmarket Københ
- Page 142 and 143:
JS: Det er også interessant at se
- Page 144 and 145:
ARRANGEMENTER I forbindelse med ALD
- Page 146 and 147:
WORKSHOP OPLEV KUNSTEN, SOMMER 2010
- Page 148 and 149:
CARL NIELSENS OG ANNE MARIE CARL- N
- Page 150 and 151:
MARTIN ERIK ANDERSEN: Gospel og Tru
- Page 152 and 153:
kvinder er blevet tilskrevet alle m
- Page 154 and 155:
BN: Sådan noget, som de tre udstil
- Page 156 and 157:
perspektiver? Ligesom det billede c
- Page 158 and 159:
SOPHIA KALKAU, 2010 157
- Page 160 and 161:
ARRANGEMENTER Sideløbende med udst