kvinder er blevet tilskrevet alle mulige lugte gennem tiden, som man differentierer dem efter. Så jeg mener, det er interessant rent sociologisk og politologisk, hvordan sanserne spiller en rolle for den måde, vi skaber og indretter det sociale på. Og jeg har været begejstret for de lugte-værker, jeg har set, fordi jeg ser det som et forsøg på at lukke lugten ind, hvilket må være en temmelig stor udfordring. Det må være svært at skabe den form for sanseindtryk. Der er det visuelle nemmere modellerbart. MM: Kan man tænke sig, at der findes flere fælleskoder omkring det visuelle, hvor lugt er mere individuelt betonet og sværere at styre? CB: Ja, både og, tror jeg. Der er nogen, der hævder, at den vestlige kultur altid har været visuelt orienteret – at der er en præference for det visuelle. Bare begrebet om viden går tilbage til evnen at se. Så de andre sanser er på mange måder underprioriteret. Én forklaring på dette kunne være, at de forekommer mere personlige og mindre sociale. Men der findes interessant forskning, der handler om, at sanserne er dybt socialt forankret. Der bl.a. er feromonteori, der handler om, at når vi fysiske sammen i et rum, kan én persons affektive tilstand transmitteres til andre personer, og at denne transmission sker gennem næsen, idet de andre personer så at sige indsnuser de feromoner, der bliver udsondret som følge af den affektive tilstand. BN: Det er klart, når man ser billeder fra Afrika, så lugter de ikke af noget som helst. Men jeg synes, at vi skal gøre os klart, at vi taler om forskellige genrer og discipliner. Hvis man skriver en roman eller en rejsebeskrivelse om Afrika, så lugter <strong>bogen</strong> ikke som Afrika. Men det er kunstnerens disciplin igennem sproget at føre os derhen, og det samme med den rummelige eller den formmæssige disciplin nemlig billedhuggerkunsten det er igennem formen og gennem det rum og de rummelige konstruktioner, vi laver, at man skal føre sig selv og beskueren derhen, uden at det lugter. Der er en meget skæg anekdote, som siger lidt om det <strong>her</strong>: Lau- rence Olivier spiller sammen med Dustin Hoffman i en film, hvor Dustin Hoffman skal spille en eller anden udhungret, forarmet person. Hvorefter han i den realistiske amerikanske stil sulter sig i 14 dage, sover ikke om natten osv. og møder op i filmstudiet med skægstubbe, træt og udhungret for at være den person, han nu skal spille. Hvilket resulterer i, at han hele tiden glemmer replikkerne, og scenerne skal tages om, og til sidst bliver Laurence Olivier vældig irriteret på ham og siger: ”Young man, go home, get some sleep and learn how to act”. Det er lidt det, vi står over for <strong>her</strong>. Det er rigtig, at udgangspunktet for 1960’erne var, at nu skulle grænsen imellem liv og kunst en gang for alle bankes i stykker, og det skulle lugte og stinke og det hele. Men problemet er, om vi ikke i dag er blevet lidt mere ydmyge og må konstatere, at nogle gange så skal det lugte og stinke, men disciplinerne har altså en mening, og for overhovedet at forstå og videreføre dele af den tradition, som vi nu er et resultat af, så skal vi forholde os til de formelle udgangspunkter der har været. Og jeg oplever, at denne udstillings tre forskellige udtryksformer på hver sin måde, er en eksegese over den sekulære proces, som det kunstneriske udtryk har været igennem. Eksegese er en tolkning af bibelske tekster, men <strong>her</strong> er det så de modernistiske tekster, der fortolkes. Til og med 1960’erne var der en sti at vælge stilmæssigt, som kunne antages at være det sidste nye bud, det kunne være ekspressionisme, konstruktivisme, surrealisme osv., der havde sat sig på den ultimative måde at tolke modernisme på. Men vi har ikke lige nu en mulighed for at have den absolutte sti, der favner det hele, i stedet har vi en række mulige spor. Det vigtige er, at vi lader de forskellige spor formulere sig. Og kunstnerens opgave er at gøre det umulige, og det er at insistere på og erkende, at det ikke er muligt at have et demokratisk samfund uden at have nogle stærke demokratiske institutioner. Og det er vores opgave at genopbygge dem. CB: Hvilke institutioner mener du, der er behov for? Hvad skal etableres mere positivt? 151
152 MARTIN ERIK ANDERSEN: More give me more - dette dit dørtin, 2010
- Page 1 and 2:
KAFFEBORD 2009 -2010 DEN FRIE UDSTI
- Page 3 and 4:
REDAKTION / EDITORS: Kirse Junge-St
- Page 6 and 7:
INTRODUKTION KAFFEBORD 2009 - 2010
- Page 9 and 10:
UDSNIT FRA UDSTILLINGEN AUTOPSI 8
- Page 11 and 12:
KUNST OG FORNUFT, AUTOPSI OG HETERO
- Page 13 and 14:
spørge, om det også er noget I bi
- Page 15 and 16:
ortodokse kunsthistorie, og udvikle
- Page 17 and 18:
logiske forskning og anvendelse af
- Page 19 and 20:
hvordan det er - mere om selve bill
- Page 21 and 22:
nem, så forplanter det sig igennem
- Page 23 and 24:
MOGENS OTTO NIELSEN: Anticopyright,
- Page 25 and 26:
KAFFEBORDS DELTAGERE: SØREN ANDREA
- Page 27 and 28:
står for hvad. I og med at jeg er
- Page 29 and 30:
CT: Men der er nogle af kunstnerne,
- Page 31 and 32:
SA: Det er der, ophavsret gør sig
- Page 33 and 34:
BRIGHT UGOCHUKWHO EKE: Acid Rain, 2
- Page 35 and 36:
KUNSTNERISK MAGT OG FRIRUM? POLITIS
- Page 37 and 38:
heden, jo større modvilje og raser
- Page 39 and 40:
status quo? Er kunstens rolle i sam
- Page 41 and 42:
den, som der skal kæmpes for. Det
- Page 43 and 44:
værk, at kunstnerens intention var
- Page 45 and 46:
UDSNIT FRA UDSTILLINGEN AF PROJEKTE
- Page 47 and 48:
46 ARRANGEMENTER I forbindelse med
- Page 49 and 50:
INSTALLATION VIEW TUPILAKUSAURUS 48
- Page 51 and 52:
SEMINAR DISCUSSION PARTICIPANTS: FR
- Page 53 and 54:
lems with regulative principles of
- Page 55 and 56:
of experiments without any ethical
- Page 57 and 58:
February 6 - 7, 2010: INTERNATIONAL
- Page 59 and 60:
58 HANS E MADSEN: Lysrelief, 2010
- Page 61 and 62:
PETER HOLST HENCKEL: To remember To
- Page 63 and 64:
KOLLEKTIVITET OG FÆLLESSKABSFORMER
- Page 65 and 66:
PHH: Det er interessant, at der er
- Page 67 and 68:
osv. Der har sammenslutninger være
- Page 69 and 70:
KJS: Det har også noget at gøre m
- Page 71 and 72:
70 ARRANGEMENTER I relation til DEN
- Page 73 and 74:
ELI BENVISTE: Creation of it, 2010
- Page 75 and 76:
KUNSTNERSAMMENSLUTNIN- GER: FÆLLES
- Page 77 and 78:
uhyre vigtigt, at Den Frie Udstilli
- Page 79 and 80:
om. Men jeg er glad for, at jeg i d
- Page 81 and 82:
der måtte være i gruppen. I samme
- Page 83:
82 ARRANGEMENTER I forbindelse med
- Page 86 and 87:
PARTY AND LOST 24. maj - 27. juni 2
- Page 88 and 89:
PARTY AND LOST, 2010 fællesskabet
- Page 90 and 91:
linger, som igen er en helt anden m
- Page 92 and 93:
PARTY AND LOST, 2010 91
- Page 94 and 95:
VM: Det var der, det hele startede.
- Page 96 and 97:
ARRANGEMENTER I relation til det so
- Page 98 and 99:
UDENFOR- EKSPERIMENTER ULTRA GRØN
- Page 100 and 101:
ULTRA GRØN: teltinstallation på
- Page 102 and 103: GROUND FLOOR AMERICA 3. July - 8. A
- Page 104 and 105: INSTALLATION VIEW GROUND FLOOR AMER
- Page 106 and 107: interesting to look at it from your
- Page 108 and 109: JINOOS TAGHIZADEH: Cafe Konj Perfor
- Page 110 and 111: urg. Also, with the tradition of th
- Page 112 and 113: is because it fits our idea of what
- Page 114 and 115: ARRANGEMENTER I forbindelse med uds
- Page 116 and 117: BEDLAM 21. august - 26. september 2
- Page 118 and 119: NANNA GRO HENNINGSEN: Twisted Gaze
- Page 120 and 121: PKS: Du taler om arten af viden og
- Page 122 and 123: Fælles værk af de udstillende kun
- Page 124 and 125: inger nogle andre indfald ind på d
- Page 126 and 127: JG: Jeg har en overvejelse over det
- Page 128 and 129: ARRANGEMENTER I relation til udstil
- Page 130 and 131: ALD CARMARKET KØBENHAVN EN UDSTILL
- Page 132 and 133: JENS HAANING: Ald Carmarket Københ
- Page 134 and 135: at alle plastisiteter der opstår p
- Page 136 and 137: CJ: Min oplevelse var også, at jeg
- Page 138 and 139: om kunsten har brug for det løfte
- Page 140 and 141: JENS HAANING: Ald Carmarket Københ
- Page 142 and 143: JS: Det er også interessant at se
- Page 144 and 145: ARRANGEMENTER I forbindelse med ALD
- Page 146 and 147: WORKSHOP OPLEV KUNSTEN, SOMMER 2010
- Page 148 and 149: CARL NIELSENS OG ANNE MARIE CARL- N
- Page 150 and 151: MARTIN ERIK ANDERSEN: Gospel og Tru
- Page 154 and 155: BN: Sådan noget, som de tre udstil
- Page 156 and 157: perspektiver? Ligesom det billede c
- Page 158 and 159: SOPHIA KALKAU, 2010 157
- Page 160 and 161: ARRANGEMENTER Sideløbende med udst