læs bogen her - Den Frie

KOLLEKTIVITET OG
FÆLLESSKABSFORMER
Peter Holst Henckel (PHH): Selv har jeg været medlem af
Den Frie Udstilling i 2 år, så min deltagelse i sammenslutningen
er forholdsvis ny. Kigger jeg tilbage på min egen tid som
billedkunstner, som startede for 25 år siden, da jeg kom på
Akademiet, så var kunstverdenen på det tidspunkt rimelig
klar og tydelig. Der var nærmest udstukket et karriereforløb
for, hvilke muligheder man havde. Det var lidt karikeret
selvfølgelig, at man startede med at søge ind på Efterårsudstillingen
KE her i huset, så kunne man så blive inviteret på
Forårsudstillingen på Charlottenborg, hvorefter man måske
kunne blive inviteret som gæsteudstiller på en af sammenslutningerne,
og derefter måske endda blive inviteret ind
som medlem af en sammenslutning. Dermed åbnede der sig
en kanal til, at man kunne begynde at sælge sine værker til
museer, fonde osv. og man kunne få udsmykningsopgaver af
den vej, og eventuelt supplere med et galleri. På den økonomiske
side af sagen så kunne man få et arbejdslegat eller
rejselegat af Statens Kunstfond, og derefter kunne man få
et 3-årigt arbejdslegat af Kunstfonden, og endelig måske
endda få livsvarigt legat af Statens Kunstfond. Det var der
en del, der syntes, det var en anstrengende måde at tænke
på, og i midten af 80’erne opstod der modstand til det system.
Så i form af civil ulydighed var der mange, der startede
på at etablere udstillingssteder selv. Der kom en hel
del kunstnerinitierede udstillingssteder og tidsskrifter, som
blandt andet prøvede at fokusere på dels den kunst, man
syntes var interessant, og dels et mere internationalt fagligt
diskussionsforum. Ud af de miljøer voksede der en ung, meget
professionel og international orienteret kunstscene op.
Det er en udvikling, der har gjort, at i dag 25 år efter står
gallerierne som et væsentligt punkt i dagsordenen angivende
hvilken kunst, der er interessant, hvilke ting der bliver
fagligt diskuteret, og som dermed kommer videre til museer
og samlinger og når et bredere publikum. Der er nogen,
både i Danmark og internationalt, der har beskrevet denne
62
udvikling som, at 80’erne var kunstnernes årti, 90’erne var
kuratorernes årti, og 00’erne var samlernes årti. Det lyder
måske firkantet, men jeg mener, der er noget om snakken.
Hvad der så kommer til at ske nu, er det åbne spørgsmål,
og kunne være startskuddet til vores samtale i dag. Hvad er
det for nogle kunstneriske fællesskaber og møder mellem
kunstnere og publikum, der aktiveres? Særligt til i dag og
Den Frie Udstillings udstillingsperiode; er der nogen idé i at
videreføre kunstnersammenslutninger? Kan de noget, eller
skal de udvikle eller forandre sig for at kunne leve videre
fremover?
Jeg har et par konkrete spørgsmål til denne udstilling, og
det første handler om publikum og offentlighed. En af de
anmeldelser, der har været af den aktuelle udstilling siger,
at udstillingen er alt for introvert, og ophængningen og
værkerne ikke involverer publikum. Er I enige i det? Skal
sammenslutningen mest ses som et mødested mellem kunstnere,
eller er det primære møde det mellem kunstner og
publikum? Hvad er det primære i en sammenslutnings idé,
er det indad-pegende, udviklende eller er det udadrettet?
Ann Lumbye Sørensen (ALS): Jeg vil sige, at en sammenslutning,
formidlingsmæssigt, hvor det er de samme kunstnere,
der udstiller år efter år, og man kommer tilbage til
og ser igen, kan være en tryg ting for et publikum. Fordi
kuraterede udstillinger slet ikke kan appellere, som en sammenslutning
kan. Dermed synes jeg også, at sammenslutninger
skal være introverte, kunsten skal have lov til at være
introvert, men formidlingsmæssigt synes jeg, at den skal
mere. Til det synes jeg, at de ugentlige arrangementer, I afholder
her i huset, er rigtig gode og fantastiske muligheder
for at få indblik i kunsten.
PHH: Jo, der er en vis tryghed i traditionen og gensynet,
men det kan også være lidt bagstræberisk.
Kristian Handberg (KH): Apropos den efterspørgsel der har
været efter anmeldelser, så tror jeg nok, dette har været
formidlingens årti. Der investeres rigtig meget i formidling