Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Det gælder ved vurderingen af betalingsevne i forbindelse med lønindeholdelse.
Ifølge de svenske regler tager man udgangspunkt i et rådighedsbeløb,
som skal overlades restanten inden der kan foretages lønindeholdelse. Rådighedsbeløbet
beregnes ved hjælp af et såkaldt normalbeløb, som er fastsat ved
lov og som skal anses at indbefatte alle sædvanlige leveomkostninger dog
undtaget boligudgift. Normalbeløbet reguleres hvert år på baggrund af et
prisindeks og de fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel 4.2.1 Normalbeløb pr. måned i svenske kr. 2004-niveau
Rådighedsbeløb pr. måned
Enlige 4152
Ægtepar og samboende 6859
Børn t.o.m. det kalender år, hvor barnet fylder 6 år 2203
Børn fr.o.m. det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år 2535
Det forudsættes, at normalbeløbet dækker alle sædvanlige leveomkostninger
som mad, tøj, gas, el, telefon TV-licens, forsikringer etc. Boligomkostninger
beregnes særskilt og lægges efterfølgende til normalbeløbet. Andre særlige
omkostninger kan også komme på tale f.eks. udgifter til transport, rejser til
og fra arbejde etc. og de lægges også til normalbeløbet inden rådighedsbeløbet
bestemmes.
Ved bestemmelsen af rådighedsløbet indgår både restantens og ægtefællens
indkomst tillige med underholdsbidrag, børnebidrag, studiestøtte til hjemmeboende
børn. Derimod medregnes børnenes egen indkomst ved f.eks. feriearbejde
ikke.
Når rådighedsbeløbet er bestemt fordeles det mellem ægtefællerne så de
kommer til at bære deres del i forhold til deres økonomiske formåen. Dette
kan illustreres med følgende eksempel. Hustruens nettoløn er 15.000 sv.kr.
pr. måned og mandens er 10.000 sv.kr. per måned. Normalbeløbet udgør
ifølge tabel 4.2.1: 6.859 sv.kr. og deres boligudgift udgør 5.141 sv.kr. per måned,
svarende til et rådighedsbeløb på 12.000sv.kr. Det er hustruen, som er
restant og hendes andel af rådighedsbeløbet udgør 15.000 x 12.000 / 25.000
= 7.200 sv.kr. Der kan således indeholdes 15.000-7.200= 7.800 sv.kr. hos hustruen
per måned. Ved fordelingen af rådighedsbeløbet er det hustruens andel
af husstandens indkomst, der anvendes som vægt.
Lov om forældelse af skattefordringer m.m. (1982:188)
De svenske forældelsesregler adskiller sig også ganske væsentligt fra de danske,
idet hovedreglen er, at de skatte- og afgiftsfordringer forældes efter 5 år.
Forældelsen kan kun afbrydes efter dom afsagt af Lensretten og kun i tilfælde
hvor restanten bl.a. har afhændet fast ejendom for at vanskeliggøre inddrivelsen,
opholdt sig udlandet eller skjult sig for inddrivelsesmyndigheden. Forlængelsen
gælder i 5 år, svarende til udgangen af det femte kalenderår efter
det år, hvor den oprindelige forældelse ville have indtruffet.
I lyset af hovedreglen om forældelse efter 5 år er det ikke overraskende, at
den svenske lovgivning på inddrivelsesområdet ikke indeholder bestemmelser
om eftergivelse. Dette skal givetvis ses i lyset, at forældelsen ikke afbrydes,
når der ikke er betalingsevne – dvs. hvis en restant i fem år ikke har beta-
33