Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I afsnittene nedenfor opregnes en række yderligere forhold, <strong>som</strong> kvalificerer<br />
tallene i tabel 5.4.1<br />
Forskelle i restancetyper<br />
Restancetypen har indflydelse på inddriveligheden af restancer. Fx er det lettere<br />
at få en restant med ringe betalingsevne til at indgå en frivillig afvikling<br />
af en licensrestance på 1.200 kr. med 300 kr. pr. md. end det er at få samme<br />
restant til at afvikle fx studiegæld, når afviklingsbeløbet ofte ikke dækker rentetilskrivningen.<br />
Tilsvarende gælder, at fx sag<strong>som</strong>kostninger i en straffesag<br />
vanskeligt kan inddrives, når restanten er fængslet, og derfor formentlig ikke<br />
har nogen lønindkomst.<br />
Et andet forhold, der har betydning, er prioriteringen af restancer. Fx har<br />
personrelaterede skatterestancer prioritet forud for andre restancer i lønindeholdelsessammenhæng.<br />
Det betyder i praksis, at disse restancer også har fortrinsret<br />
ved indgåelse af frivillige afviklingsordninger. For personer med flere<br />
restancer er det således vanskeligt at inddrive andre restancer end skatterestancen.<br />
Det gennemsnitlige restancebeløb<br />
Det gennemsnitlige restancebeløb i fx ToldSkat er større end i fx Økonomistyrelsen.<br />
Ifølge Rigsrevisionens opgørelse er den gennemsnitlige restancestørrelse<br />
i ToldSkat 195.000 kr. mod 65.000 kr. i Økonomistyrelsen. I politiet<br />
er det gennemsnitlige restancebeløb 8.000 kr. Det er derfor muligt at have<br />
forholdsvis højere udgifter pr. inddrevet restant i ToldSkat. Udgiften til inddrivelse<br />
af en restance stiger dog næppe lineært med restancernes størrelse.<br />
Forventningen er, at der er stordriftsfordele ved inddrivelse af store restancer.<br />
I takt med, at den gennemsnitlige restancestørrelse stiger, er det derfor<br />
muligt at opnå en bedre effektivitet i form af lave omkostninger pr. inddrevet<br />
kr. Det formodes derfor, at ToldSkats større gennemsnitlig restancebeløb<br />
skaber en generelt bedre effektivitet.<br />
Alderen på restancer ved modtagelse<br />
Restancer i fx Inddrivelsesenheden er gennemsnitlig ældre end for myndigheder,<br />
<strong>som</strong> selv forestår hele inddrivelsesarbejdet. Inddrivelsesenheden overdrages<br />
således først restancen efter rykkerprocedurer mv. er gennemløbet<br />
uden held i kreditormyndigheden. Det må derfor formodes, at restanceinddrivelsen<br />
er væsentlig vanskeligere i Inddrivelsesenheden. Det kan medvirke<br />
til en undervurdering af effektiviteten i Inddrivelsesenheden.<br />
5.5 Produktion og effekt i den kommunale inddrivelse<br />
Effekten og omfanget af den kommunale restanceindsats kan ikke opgøres<br />
entydigt. Kommunernes Landsforenings analyse af den kommunale restanceinddrivelse<br />
indeholder alene saldi over restancemassen for de forskellige typer<br />
af restancer (a-skat, underholdsbidrag mv.). Antal behandlede sager og<br />
tilgang af restancer indenfor en periode kan derimod ikke opgøres, hvorfor<br />
egentlige effektivitets- og produktivitetsmålinger ikke kan foretages.<br />
Antal behandlede restanter og størrelsen af de indbetalte beløb kan derimod<br />
opgøres for de statslige krav, idet disse fremgår af KOBRA. Heraf fremgår, at<br />
de statslige krav ved udgangen af 2002 udgjorde 5,88 mia. kr., og der blev i<br />
2002 indbetalt ca. 3,8 mia. kr. på de statslige krav. Det svarer til, at omtrent<br />
46
Change language