Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

6.10.1 Forbedret produktivitet – DEA-analyser
Der er gennemført analyser af produktivitetsforbedringspotentialet i kommunerne.
Besparelser beregnet med udgangspunkt i regressionsanalyser bliver
mindre end besparelser gennemført med DEA-analyser. Årsagen hertil er
bl.a., at DEA-analysen tager udgangspunkt i den mest produktive enhed,
mens besparelserne i regressionen estimeres på baggrund af den gennemsnitlige
produktivitet.
Regressionsanalysen af produktivitet i afsnit 3 har vist, at strukturelle variable
i begrænset grad forklarer den kommunale produktivitet. Der er derfor ingen
umiddelbare hindringer eller barrierer for, at alle kommuner kan opnå en høj
produktivitet. På den baggrund er DEA-analysen relevant.
Generelt er datakvaliteten ikke optimal, da de foreliggende oplysninger enten
er indhentet ved telefoniske skøn eller ved systemmæssige udtræk, som ikke
er dækkende for hele arbejdsopgaven. Som beskrevet nedenfor er der forsøgt
at tage højde for dette ved at udelade små kommuner.
Datagrundlaget:
Metoden danner en grænse/rand med de mest effektive kommuner (effektiviteten
måles som årsværksforbrug i forhold til produktionen), som de øvrige
kommuner holdes op imod. Hvis der er ”fejl” i målingen af en af de kommuner
(enten i årsværksforbrug eller i produktionen) der er placeret på grænsen/randen
vil det påvirke beregningen af besparelsespotentialet.
Der er dog omtrent 60 kommuner, som har mindre end 2 årsværk ansat med
restanceinddrivelse. De små enheder bevirker, at et lille fejlskøn angående
årsværksforbruget medfører store udsving i produktivitet. Til illustration vil
en fejlestimation på 0,1 årsværk i en kommune med 0,5 årsværk påvirke produktiviteten
med 20 pct.
Valg af variable:
Valg af variable til brug i modellen bør ske ud fra en vurdering af hvilke elementer,
der kan påvirke ressourceforbruget på det pågældende område. I
DEA kan anvendes faktisk forbrug, potentiale variable eller variable der skal
tage højde for forhold, der påvirker ressourceforbruget.
I forbindelse med analysen af kommunerne er ressourceforbruget opgjort
som det samlede ressourceforbrug som anvendes på inddrivelsesopgaven og
ikke kun til inddrivelse af de statslige restancer. For antallet af restanter og
restancebeløb indeholder opgørelse alene den statslige del. Derfor bør man i
analysen inddrage elementer, der kan ”forklare” det ressourceforbrug som
anvendes til inddrivelse af ikke statslige restancer/restanter. Hvis ikke man
gør det vil man stille kommuner der f. eks af sociale grunde har flere ikke
statslige restancer/restanter dårligere end de øvrige kommuner. Den beregnede
besparelse vil derfor kunne være svær at opnå i praksis.
De anvendte tre forskellige modeller forklarer det kommunale ressourceforbrug
ved brug af følgende variabler:
61