Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Prioritering af indsatsen for igangværende virksomheder
Hos ToldSkat er der en væsentlig prioritering af en hurtig indsats , idet Told-
Skats ressourceindsats er koncentreret om igangværende virksomheder, hvor
restancerne hurtigt vil stige yderligere, hvis der ikke skrides ind. Derfor sættes
der efter en konkret risikovurdering ind med udlægstilsigelser, krav om
sikkerhedsstillelse, fremskyndelse af betalingsfrister og krav om afmeldelse
fra registrering på et meget tidligt tidspunkt i inddrivelsesprocessen for at
sikre statens provenu i konkurrence med andre kreditorer i forhold til virksomhederne.
ToldSkats inddrivelsesstrategi med prioritering af væsentlighed
og risiko fremhæves da også i Rigsrevisionens beretning vedrørende restanceinddrivelse
som et positivt eksempel.
Effektiviteten hos ToldSkat kan dog formentlig ikke uden videre overføres
til andre områder ved at anvende samme inddrivelsesstrategi. Eksempelvis vil
det være for omkostningskrævende at anvende ToldSkats fogeder til at inddrive
de relativt små restancer hos Politiet og Inddrivelsesenheden.
Sammenhæng til produktivitet
En nedgang i effektiviteten betyder et stort provenutab for staten. En eventuel
ressourcebesparelse skal derfor sikre, at der som minimum opnås det
samme provenu som i dag.
Gennemgangen i afsnit 5.5 af den kommunale effektivitet viser, at der er en
positiv sammenhæng mellem stigende produktivitet og stigende effektivitet.
Jo flere restanter, den enkelte sagsbehandler håndterer, jo større bliver provenuet
pr. medarbejder. I udgangspunktet er der således plads til at foretage
besparelser i den løbende drift uden, at det samlede provenu mindskes.
Den positive sammenhæng mellem produktivitet og effektivitet for den enkelte
medarbejdere betyder, at en mindre ressourceindsats ikke påvirker det
samlede provenu. En uforholdsmæssig stor reduktion i ressourceanvendelsen
vil dog trods bedre produktivitet blandt de enkelte medarbejdere på et tidspunkt
resultere i, at det samlede provenu falder. Stigningen i de enkelte medarbejderes
produktion kan således ikke modsvare ressourcereduktionen.
En afgørende faktor i sammenhængen mellem produktivitet og effektivitet er
myndighedernes prioritering af indsatsen i forhold til restanter og anvendelse
af inddrivelsesmidler. Eksempelvis ville de inddrivelsesmidler og den produktivitet,
som Inddrivelsesenheden anvender, hvis den blev overført til Told-
Skats inddrivelse hos igangværende virksomheder, givetvis give anledning til
meget store fald i effektiviteten, jf. også at Rigsrevisionen i sin beretning bemærker,
at der i de relativt få tilfælde med store restancer hos Inddrivelsesenheden
savnes en prioritering ud fra risiko og væsentlighed.
De beregnede reduktioner i produktiviteten og ressourceindsats i afsnit 6 sikrer,
at det nuværende provenu fra restancearbejdet også vil kunne inddrives i
fremtiden, idet der er foretaget en nærmere analyse af sammenlignelighed. Således
er produktivitetsforbedringer i forhold til ToldSkats inddrivelse hos
igangværende virksomheder ikke baseret på sammenligninger med inddrivelsen
hos de øvrige myndigheder vedrørende lønmodtagere mv.
45