Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
en fælles inddrivelseslov vil formentlig være, at borgere og virk<strong>som</strong>heder lettere<br />
forstår deres retsstilling, end hvis de skal konsultere lovgivning fra forskellige<br />
ministerier. I den forbindelse skal det endvidere analyseres, om ansvaret<br />
for inddrivelseslovgivningen skal ligge hos den centrale inddrivelsesmyndighed.<br />
I modsætning til i Sverige, hvor Kronefogedmyndigheden inddriver alle krav,<br />
vil det i Danmark dog fortsat være fogedretterne, der inddriver private krav.<br />
Provenuvirkning af de forskellige modeller<br />
Der inddrives årligt et beløb, <strong>som</strong> svarer til 90 pct. af de årligt opbyggede restancer<br />
på ca. 27 mia. kr. En forøgelse af inddrivelsesprocenten med blot 1procentpoint<br />
vil give en yderligere gevinst til statskassen på ca. 270 mio. kr.<br />
Det er vurderet, at en fælles løsning med den foreslåede bemanding sikrer en<br />
inddrivelsesprocent <strong>som</strong> i dag. Provenuet fra inddrivelse er derfor uændret.<br />
På sigt vil inddrivelsesprocenten sandsynligvis også kunne øges. På det kommunale<br />
område kan det således konstateres, at der er en direkte statistisk<br />
sammenhæng mellem den enkelte medarbejderes produktivitet og størrelsen<br />
af de inddrevne beløb. Jo flere sager, der håndteres, jo flere restancer inddrives.<br />
Formodningen er derfor, at en øget digitalisering af området i form af fx<br />
automatisk lønindeholdelse, modregning og administration af afdragsordninger<br />
vil give et samlet løft i inddrevne beløb.<br />
Fremtidig prioritering af området – kerneopgave for myndigheden<br />
En fremtidig prioritering af området er ønskelig, da det vil give ledelsesmæssig<br />
fokus og dermed mulighed for forandring og innovation på området, <strong>som</strong><br />
igen kan materialiseres i lavere driftsudgifter og bedre kvalitet. I dag er restanceinddrivelse<br />
kun en egentlig kerneopgave for Inddrivelsesenheden. For<br />
ToldSkat er restanceinddrivelse en naturlig del af opkrævningsarbejdet specielt<br />
for igangværende virk<strong>som</strong>heder, hvor der er opstillet måltal i ToldSkats<br />
resultatkontrakt og på Finansloven. Bortset fra Inddrivelsesenheden har ingen<br />
af myndighederne dog deres eksistensberettigelse knyttet til restanceinddrivelse.<br />
Det giver formentlig et mindre fokus på opgaven, end hvis det er<br />
kerneopgaven for organisationen.<br />
Det er vurderingen, at en delt statslig og kommunal løsning betyder mindre<br />
kommunalt fokus på opgaven. Årsagen er, at staten i dag får varetaget restanceinddrivelsen<br />
vedr. personskatter i kommunerne pga. primært den naturlige<br />
sammenhæng med personskatteligningen – <strong>som</strong> er placeret i kommunerne.<br />
Flyttes personskatteligningentil staten, vil det være naturligt også at flytte restanceinddrivelsen.<br />
Personskatterne udgør omtrent 50 pct. af det kommunale<br />
ressourceforbrug på inddrivelse<strong>som</strong>rådet<br />
En halvering af den kommunale restanceindsats samtidig med etablering af<br />
større enheder, <strong>som</strong> følge af en kommunal reform, vil næppe give et tilstrækkeligt<br />
ledelsesmæssigt fokus, da en række kommuner vil have omtrent 2 årsværk<br />
beskæftiget på opgaven. Det vil derfor ikke blive en kommunal kerneopgave.<br />
Styringsmuligheder<br />
I dag kan rammesystemet vanskeliggøre omprioriteringer mellem restanceindsatsen<br />
på tværs af de statslige myndigheder. Et øget behov for ressourcer i<br />
9
Change language