Psykoterapimanual III - Region Hovedstadens Psykiatri

Depression
Depression er en alment forekommende lidelse sammen med PTSD. Depression
nedsætter den enkeltes livsglæde og livskvalitet og kendetegnes ofte ved et sænket
stemningsleje. Udover en følelse af nedtrykthed præges lidelsen af manglende
energi/øget træthed, nedsat lyst/interesse, selvbebrejdelser, skyldfølelse, nedsat
selvtillid eller selvfølelse, tænke- og koncentrationsbesvær, selvmordstanker,
agitation/hæmning, søvnforstyrrelser og ændring i appetit og vægt.
Når man er deprimeret, tænker man typisk negativt om sig selv, sin omverden og
sin fremtid. Tænkningen præges ofte af polariserede ekstremer som: god/dårlig,
alting/ingenting, enten/eller. Man har ligeledes tendens til rumination eller
grubleri, dvs. overdreven tænkning eller ’tyggen drøv’ på de samme emner, uden at
dette fører nogen vegne. Forskningen har vist, at jo mere tid og energi man bruger
på rumination, desto sværere grad og varighed af depressionen. Endelig forårsager
depression kognitive vanskeligheder indenfor områderne perception,
opmærksomhed, koncentration, indlæring, hukommelse og evne til at danne
overblik. Dette opleves oftest som yderst belastende for depressive patienter.
Depressionen kan være af let, moderat til svær grad afhængigt af hvor mange
symptomer, man har. Har patientens depression varet mere end to år, kan der
være tale om en kronisk depressiv tilstand. I dette tilfælde lider patienten typisk af
høj grad af kognitiv reaktivitet, grubleri og undgåelse. Evnen til empati vil være
svækket og vedkommende vil være præget af en passiv problemløsningsstil.
Foruden vil man oftest være upåvirket af andres logiske ræsonnementer og
realitetsbaserede synspunkter, samtidig med at man vil være egocentrisk i sit syn
på andre og sig selv.
Bilag 4 er en model, der illustrerer hvorledes både indre og ydre faktorer har
betydning for udviklingen af angst og / eller depression og samtidig viser, at
bestemte faktorer kan have en vedligeholdende effekt. Det anbefales, at der
udformes en personlig version af modellen for den enkelte patient.
17