Psykoterapimanual III - Region Hovedstadens Psykiatri

More documents

Recommendations

Info

Introduktion til kognitiv adfærdsterapi I den psykologiske behandling ved Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge benyttes kognitiv adfærdsterapi som overordnet referenceramme. Dette gør sig således også gældende for både Psykoterapimanual II og III på trods af, at der som nævnt er forskellige fokuspunkter i behandlingen. Den primære forskel er, at man med Stress Management har fokus på ændring af adfærd i her-og-nu problemsituationer og med kognitiv omstrukturering arbejdes der med ændring af negativt tankeindhold, der er opstået som følge af traumeoplevelser. Nedenstående er en generel introduktion til kognitiv adfærdsterapi samt en præsentation af de reaktioner og lidelser, patienterne ved PTF oftest fremstår med. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en korttidsterapiform, der beskæftiger sig med forholdet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. KAT er udogmatisk og kan kombineres med andre terapiformer. KAT er en af de mest udbredte behandlingsformer og har vist sig at have en dokumenteret effekt i behandling af en række forskellige lidelser, herunder PTSD, stress, angstrelaterede lidelser og depression. I kognitiv adfærdsterapi står tankernes og adfærdens rolle i centrum i forhold til udviklingen af psykiske lidelser. Rationalet er, at indre emotionelle reaktioner og ydre adfærd guides af vores mere eller mindre bevidste tænkning. Det bliver således den enkelte persons fortolkning af en begivenhed, som får betydning for vedkommendes følelser og adfærd i situationen. Måden man handler vil ligeledes påvirke personens tanker og følelser enten positivt eller negativt. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan man komme til erkendelse af, at tanker om sig selv, andre og verden er fortolkninger, der ikke nødvendigvis udgør en realistisk, objektiv repræsentation af virkeligheden. Målet med KAT er dels at få indsigt i, hvordan eget tankeindhold og egne handlinger påvirker ens liv, og dels en gradvis modificering af det 8
uhensigtsmæssige i tænkningen og adfærden for at lette belastende følelsesmæssige tilstande. Man sigter således efter at identificere uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre med henblik på at erstatte dem med mere realistiske og mindre destruktive mønstre. I korttidsterapi sættes afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. Sammenhængen mellem følelser, krop og adfærd For at kunne ændre uhensigtsmæssig tænkning og adfærd, må patienten have en forståelse for sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Patienten skal allerførst lære at identificere sine tanker og følelser, kropslige fornemmelser og adfærd i forskellige situationer. I psykoedukationen desangående anbefales det at benytte illustrationen af ”den kognitive diamant” (se bilag 8) og psykoedukere om, at det er normalt at have forskellige følelser som resultat af hændelser. Under traumatiske hændelser har man ofte ikke haft mulighed for at være opmærksom på følelserne og man kan efterfølgende have stærke følelser, som er baseret på, hvordan man tror, at ting skete. Tænker man for eksempel: ”Jeg skulle have reddet de andre”, føler man vrede og skyld. Kroppen bliver anspændt og adfærden kan ændres i form af aggression eller isolation. Under psykoterapien kan disse uhensigtsmæssige tanker og følelser identifieres og modificeres. Som reaktion på en traumatisk hændelse kan man således udvikle komplekse følelser, der kan være vanskelige at tackle. Efter traumeoplevelser er det almindeligt at føle sig trist og uinteresseret i ting, som plejede at give glæde, at blive irritabel, vred og angst eller føle hjælpeløshed, skyld og/eller skam. Problemerne forværres, når disse følelser påvirker ens liv og hverdag med familie og sociale relationer på en uhensigtsmæssig måde. Nogle følelser vækkes af tanker eller erindringer, og kan blive belastende, hvis man "fodrer" dem fremfor aktivt at standse ruminationen. Ser man eksempelvis en person på gaden og tænker: "han er farlig", ”han skuler til mig”, ”han vil mig sikkert noget ondt”, bliver følelsen angst, den kropslige reaktion hjertebanken og adfærden til flugt hvis man løber. Fortsættes tænkningen efterfølgende som ”hele verden er imod mig”, ”hvorfor skal jeg opleve alt dette”, kan disse ruminationer vedligeholde og generalisere en angsttilstand, som skaber ’en ond cirkel’, der må brydes aktivt, hvis tilstanden skal ændre sig. 9
Page 1 and 2: Psykoterapimanual III Individuel ps
Page 3 and 4: STATUS OG TILBAGEFALDSFOREBYGGELSE
Page 5 and 6: understøtter patientens nuværende
Page 7: arbejdes direkte med omstrukturerin
Page 11 and 12: Fysiologiske og psykologiske proces
Page 13 and 14: Bilag 1: Automatiske frygtreaktione
Page 15 and 16: Bilag 3: Traumereaktioner Genopleve
Page 17 and 18: Depression Depression er en alment
Page 19 and 20: Stress Management Opstart Stress Ma
Page 21 and 22: Afspænding Afledning Adfærdsaktiv
Page 23 and 24: Bilag 6: Livslinje Sværhedsgrad af
Page 25 and 26: Dyb vejrtrækning ændrer denne pro
Page 27 and 28: BILAG 6: Åndedrætsøvelse 1) Læg
Page 29 and 30: Lad nu hele kroppen blive slap og a
Page 31 and 32: Patienten kan eksempelvis prøve at
Page 33 and 34: Tanker om at andre mennesker f.eks.
Page 35 and 36: BILAG 9: Problemsituationer med cop
Page 37 and 38: Visualisering Når patienten skal i
Page 39 and 40: Aktivitetsskema (arbejdsudgave se b
Page 41 and 42: Bilag 10: Aktivitetsskema Mandag Ti
Page 43 and 44: Afslutning af forløbet Det er velk
Page 45 and 46: Bilag 11: Advarselssignaler □ Jeg
Page 47 and 48: Det vil jeg gøre for fortsat at an
Page 49 and 50: Referenceliste Bisson, J. & Andrews

Psykoterapimanual III - Region Hovedstadens Psykiatri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?