Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

at vi er trofaste, til trods for at vores hjerte og skjulte
gerninger ikke er tro mod Herrens belæringer?
Ifører vi os blot et ›skær af gudsfrygt,‹ mens vi ›fornægter
dens kraft‹? ( JS-H 1:19).
Er vi vitterligt retskafne, eller foregiver vi blot lydighed,
når vi tror, at andre ser os?
Herren har gjort det klart, at han ikke lader sig narre af
det ydre, og han har advaret os mod at være falske over
for ham eller andre. Han har rådet os til at være på vagt
mod dem, som viser en falsk facade og strålende forstiller
sig for at skjule en mørkere side. Vi ved, at ›Herren
ser på hjertet‹ og ikke på udseendet (1 Sam 16:7)« (se
Stjernen, juli 1997, s. 14).
2 Nefi 31:13-14. »Dåben med ild«
• Jesus Kristus lærte os, at alle mennesker må døbes af
både vand og ånd (se Joh 3:5). Dåb i vand må ledsages
af Åndens dåb, der sommetider omtales som dåb med
ild. Præsident Marion G. Romney sagde: »Vigtigheden af
at modtage Helligåndsgaven kan ikke udtrykkes tydeligt
nok. Det er dåben med ild, som Johannes omtaler (se
Luk 3:16). Det er den åndelige fødsel, som Jesus taler
om til Nikodemus ( Joh 3:5)« (se Den danske Stjerne,
aug. 1974, s. 346).
• Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum
tydeliggjorde, at det at blive bekræftet som medlem
ikke betyder, at en person er blevet døbt af Ånden:
»Efter vores dåb fik hver
af os håndspålæggelse
af mænd med præstedømmemyndighed
og blev
bekræftet som medlemmer
af Jesu Kristi Kirke
af Sidste Dages Hellige,
og Helligånden blev
overdraget os (se L&P
49:14). Udtalelsen ›modtag
Helligånden‹ i vores
bekræftelse var en retningslinje
om at stræbe efter Åndens dåb.
Profeten Joseph Smith forklarede: ›Man kan lige så godt
døbe en sæk sand som et menneske, dersom det ikke
bliver gjort med henblik på syndernes forladelse og
2 Nefi 31-33
modtagelsen af den Helligånd. Dåb med vand er blot
en halv dåb og duer ikke uden den anden halvdel –
dvs. dåben med den Helligånd‹ (Profeten Joseph Smiths
lærdomme, s. 378). Vi blev døbt ved nedsænkning i
vand til syndernes forladelse. Vi må også døbes og
nedsænkes i Herrens Ånd, ›og da får I forladelse for
jeres synder ved ild og ved Helligånden‹ (2 Ne 31:17)«
(se Liahona, maj 2006, s. 29).
• Ældste Lynn A. Mickelsen fra De Halvfjerds forklarede,
at dåben med ild, på grund af Frelserens forsoning,
renser fra synd: »Ved Frelserens forsoning, ved at give sig
selv som løsesum for vore synder bemyndiger han Helligånden
til at rense os i dåben af ild. Når Helligånden
dvæler i os, brænder hans rensende tilstedeværelse syndens
snavs ud. Så snart man har forpligtet sig indledes
renselsesprocessen« (se Liahona, nov. 2003, s. 12).
2 Nefi 31:15-16. Faderens røst
• Ved en af de sjældne lejligheder, hvor Faderens røst
kunne høres, sagde han: Ja, min Elskedes ord er sande
og troværdige. Den, som holder ud indtil enden, han skal
blive frelst« (2 Ne 31:15). Senere sagde han, at den som
holder ud til enden »skal få evigt liv« (v. 20). Disse hellige
ord, som Nefi hørte Faderen sige, viser, at et af de mest
signifikante løfter i evangeliet er, at de, som »holder ud
indtil enden«, vil modtage evigt liv (3 Ne 15:9).
2 Nefi 31:15-16. »Hold ud til enden«
• Udtrykket at holde ud til enden bruges ofte for at
fremhæve behovet for, at man tålmodigt holder ud
gennem livets svære prøver. Ældste Joseph B. Wirthlin
forklarede, at det at holde ud til enden også betyder at
gå videre i trofasthed mod Kristus til vores liv slutter:
»At holde ud til enden er læren om at fortsætte på den
sti, der fører til evigt liv, efter at man er trådt ind på
denne sti ved tro, omvendelse, dåb og modtagelse af
Helligånden. At holde ud til enden kræver hele vores
hjerte, eller vi må, som profeten Amaleki fra Mormons
Bog siger: ›… kom til ham og giv ham hele [vores] sjæl
som et offer til ham og vedbliv i faste og bøn og hold
ud til enden; og så sandt, som Herren lever, skal [vi]
blive frelst‹ (Omni 1:26).
At holde ud til enden betyder, at vi har slået dybe
rødder i den evangeliske jord, har overholdt Kirkens
103