Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Medved, Hollywood vs. America, New York: Harper
Perennial, 1992, s. 194)
»… I de fleste massemedier synes der at være erklæret
krig mod det, som de fleste værdsætter mest: Familien,
religionen og nationalfølelsen. Ægteskabet nedværdiges,
mens forbindelser før og uden for ægteskabet fremhæves
og glamouriseres. Blasfemi og det mest beskidte rendestenssprog
bombarderer ørerne hos alle, der lytter …
Selve menneskelivet bliver forfladiget ved den konstante
flodbølge af vold og mord« (se Stjernen, jan. 1994, s.10).
Mormon 8:34-35. Skrevet til os i dag
• Præsident Ezra Taft Benson har sagt, at vores studium
af Mormons Bog bør påvirkes af vores viden om, at
Moroni så vor tid og skrev med os i sinde:
»Vi må gøre Mormons Bog til det centrale i vore studier,
fordi den er skrevet til vor tid. Nefitterne har aldrig haft
bogen, og det havde oldtidens lamanitter heller ikke.
Den er målrettet os. Mormon skrev hen imod slutningen
af den nefitiske civilisation. Under inspiration af
Gud, der ser alle ting fra begyndelsen, forkortede han
århundreders optegnelser og udvalgte blandt dem de
fortællinger, taler og begivenheder, der ville være os til
størst gavn.
Hver eneste af de større skribenter i Mormons Bog
har båret vidnesbyrd om, at han skrev med henblik på
fremtidige slægtled …
Selv sagde Mormon: ›Ja, jeg taler til jer, I rest af Israels
hus‹ (Morm 7:1). Og Moroni, den sidste af de inspirerede
skribenter, så faktisk vor dag og tid …
Når nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der
ville være af størst værdi
for os, fortæller det os så
ikke, på hvilken måde vi
skal studere Mormons
Bog? Vi må hele tiden
spørge os selv: ›Hvorfor
har Herren inspireret Mormon
(eller Moroni eller
Alma) til at tage det her
med i sin optegnelse?
Hvad kan jeg lære af dette,
der kan hjælpe mig i mit
liv i disse dage og tider?‹
Mormon 7-9
Og der gives eksempel efter eksempel på, hvordan det
spørgsmål vil blive besvaret« (se Stjernen, jan. 1987, s. 4).
Mormon 9:1-6. Elendige i Guds nærhed
• Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede,
hvorfor den uomvendte vil have det elendigt i
Jesu Kristi nærhed:
»Der kan ikke komme nogen frelse uden omvendelse.
Et menneske kan ikke indgå i Guds rige i sine synder.
Det ville være en selvmodsigelse for et menneske at
komme ind i Faderens nærhed og bo i Guds nærhed
i sine synder …
Jeg tror, der er en hel del mennesker på jorden, mange
af dem måske i Kirken – nogle af dem er i hvert fald i
Kirken – som har en idé om, at de kan leve deres liv,
ganske som det passer dem, at de kan overtræde Herrens
bud og alligevel til sidst komme ind i hans nærvær.
De tror, de kan omvende sig, måske i åndeverdenen.
De burde læse disse ord fra Moroni: ›Tror I, at I skal bo
hos ham [Kristus] med en bevidsthed om jeres skyld?
Tror I, at I kan være lykkelige ved at bo hos det hellige
Væsen, når jeres sjæl er martret af en bevidsthed om
skyld, fordi I til stadighed har overtrådt hans love?‹
(Morm 9:3)« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R.
McConkie, 3 bd., 1977-1980, 2:163).
Mormon 9:3-6. »Bevidsthed om jeres skyld«
• Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede,
hvorfor en person, der har syndet, mærker byrden
af skyld og behovet for omvendelse:
»Når omvendelsesprocessen tager sin begyndelse, må
der eksistere en dyb skyldfølelse, og i denne bevidsthed
om skyld må der ligge nogle sjælekvaler, der får
ånden og sommetider hele legemet til at lide. For at
mennesker, der overtræder, skal kunne holde sig selv
ud, er de nødt til at efterleve én eller to af følgende
alternativer. Den ene er, at de kan døve deres bevidsthed
eller sløve deres følsomhed med beroligende
midler, således at de kan fortsætte i deres overtrædelse.
De mennesker, der vælger dette alternativ, vil i sidste
ende blive forhærdede og miste deres ønske om at
omvende sig. Det andet alternativ er at lade samvittighedskvalerne
føre til dyb sorg, dernæst til omvendelse
og endelig til tilgivelse.
345