Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Indledning
Vi kender alle nogen, der er død. Heldigvis kan viden
om vor himmelske Faders evangeliske plan trøste os
midt i den dybe sorg. Profeten Jakob i Mormons Bog
underviste om forsoningens store velsignelser ved at
beskrive, hvad der ville ske med vores legeme og ånd,
hvis der ikke havde fundet en forsoning sted. Jakob
vidnede om Guds storhed, som beredte en vej til frelse
for os. Han beskrev, hvordan Frelseren inderligt trøster,
beder for og forløser Israel. Ved at acceptere og følge
Herrens bud, stiller vi os på et sted, hvor vi kan modtage
hans lovede velsignelser. Overvej forsoningens indflydelse
og velsignelser i dit liv.
Kommentar
2 Nefi 9:1-3. Fryd jer for evigt over forsoningen
• Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum
forklarede at Kristus og hans sonoffer bør være midtpunkt
for vores glæde:
»Jakobs vidnesbyrd var, at den ›mægtige Gud‹ altid ville
›udfri sit pagtsfolk‹ og den almægtige Gud er ved sin egen
guddommelige erklæring, Herren Jesus Kristus, ›Frelser
og … Forløser, Jakobs Mægtige‹.
Jakob reflekterede over sådanne belæringer – især dem,
der er indeholdt i Esajas’ skrivelser – så hans daværende
tilhørere og fremtidige læsere kunne ›kende til Herrens
pagter, som han har indgået med hele Israels hus,‹ hvilket
giver forældre til alle tider grund til at ›fryde‹ og ›løfte
hovedet for evigt på grund af de velsignelser, som Gud
Herren skal skænke [deres] børn.‹
Kernen i den pagt og årsagen til en sådan fryd er
den Mægtige Guds sonoffer, han, som er verdens
Frelser og Forløser« (se Christ and the New Covenant,
1997, s. 66-67).
62
2 Nefi 9:2
Hvad vil blive genoprettet for jøderne som
en vigtig del af deres indsamling?
Kapitel 9
2 Nefi 9-10
2 Nefi 9:5-6. Forsoningen er kernen
i nådens plan
• Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum
kom med denne erklæring til verden om Frelserens rolle
og betydning for hele menneskeheden:
»Vi bærer vidnesbyrd om at han virkelig levede et enestående
liv, og om hans store sonoffer. Ingen anden har
haft så vidtrækkende indflydelse på alle, der har levet,
og som kommer til at leve på jorden.
Han var Det Gamle Testamentes store Jahve og Det Nye
Testamentes Messias …
Han indstiftede nadveren som en påmindelse om
sit store sonoffer. Han blev pågrebet og anklaget
på falsk grundlag, kendt skyldig for at stille pøblen
tilfreds og dømt til at dø på Golgatas kors. Han gav
sit liv for at sone for hele menneskehedens synder.
Hans gave var en storslået gave som stedfortræder
for alle mennesker, der nogensinde kommer til at
leve på jorden.
Vi bærer højtideligt vidnesbyrd om, at hans liv, der
spiller en central rolle i menneskets historie, hverken
begyndte i Betlehem eller endte på Golgata. Han var
Faderens Førstefødte, den Enbårne Søn i kødet, verdens
Forløser« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«,
Liahona, apr. 2000, s. 2-3).
Harry Anderson © IRI