Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

»Nedbrydning betyder ikke tilintetgørelse. Vi ved, at en
sjæl ikke kan nedbrydes, for det har vi lært gennem
Herrens åbenbaringer.
Enhver sjæl, der er født til denne verden, vil få del i
opstandelsen og udødeligheden og skal leve evigt. Nedbrydelse
betyder altså ikke tilintetgørelse. Når Herren
siger, at de skal blive nedbrudt, mener han, at de skal
blive forvist fra hans nærhed, at de skal blive udelukket
fra lysets og sandhedens nærvær, og at de ikke vil få
det privilegium at opnå denne ophøjelse – og det er
nedbrydning« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R.
McConkie, 3 bd., 1977-1980, 2:187-188). Ugudelighed
ødelægger muligheden for at opstå til en højere grad
af herlighed (se L&P 88:30-31).
2 Nefi 2:2. Hellige dine trængsler til gavn
• I 2 Nefi 2:2 siger Lehi, at de trængsler, vi udholder,
kan blive til gavn for os (se også L&P 98:3). Ældste
Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede,
hvordan en følelse af taknemlighed gør os i
stand til at se vore prøvelser her på jorden i det rette
perspektiv: »Når vi siger tak for alt, ser vi prøvelser og
modgang i sammenhæng med livets formål. Vi sendes
hertil for at blive prøvet. Der må være en modsætning
i alle ting. Det er meningen, at vi skal lære og udvikle
os gennem denne modgang ved at tage vore udfordringer
op og ved at lære andre at gøre ligeså« (se
Liahona, maj 2003, s. 97).
• Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum
forklarede, at Gud giver os udfordringer, der er udformet
til, at vi kan udvikle os åndeligt: »Bedst som alt
synes at gå godt, bliver man til tider ramt af flere prøvelser
på én gang. Når disse prøvelser ikke er resultatet
af ulydighed, er det tegn på, at Herren mener, at man
er parat til at udvikle sig lidt mere (se Ordsp 3:11-12).
Derfor giver han én oplevelser, som fremmer vækst,
forståelse og medfølelse, hvilket vil være dig til evig
gavn. At få én til at flytte sig derfra, hvor vedkommende
er nu, og dertil hvor Herren ønsker det, kræver en hård
indsats, og det medfører ofte ubehag og smerte« (se
Stjernen, jan. 1996, s. 16-17).
2 Nefi 1-3
2 Nefi 2:4. »Frelse er fri«
• Frelse betyder at blive »frelst fra både fysisk og åndelig
død. Alle mennesker bliver ved Guds nåde frelst fra
den fysiske død i kraft af Jesu Kristi død og opstandelse.
Hver enkelt kan også ved Guds nåde blive frelst fra
åndelig død ved tro på Jesus Kristus. Denne tro kommer
til udtryk gennem et liv i lydighed mod evangeliets love
og ordinancer samt tjeneste for Kristus« (Guide til Skrifterne,
»Frelse«).
• Gennem Jesu Kristi forsoning er frelsesplanen fri
og gældende for alle. Dette betyder ikke, at alle mænd
og kvinder vil modtage samme belønning. Som Alma
vidnede: »Derfor … kan hver den, der vil, komme og
frit drikke af livets vand,« men han tilføjede advarende:
»Og hver den, der ikke vil komme, han bliver ikke
tvunget til at komme, men på den yderste dag skal
det blive gengivet ham efter hans handlinger« (Alma
42:27). Frelse er fri i den forstand at den gennem Guds
nåde og Kristi sonoffer er tilvejebragt for alle, som vil
modtage den. Den er ikke fri i den forstand, at den
gives til alle uanset, hvad de tror, eller hvordan de
har valgt at leve.
2 Nefi 2:6-30. Skabelsen, faldet og
forsoningen
• Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv
Apostles Kvorum forklarede følgende om det indbyrdes
forhold mellem skabelsen, faldet og forsoningen: »Det
er ikke muligt at tro på Kristus og hans sonoffer i den
sande og hele grad, der er fordret for at opnå frelse,
uden på samme tid at tro på og acceptere sandheden i
læren om faldet. Hvis der ikke havde været noget fald,
ville der ikke have været noget behov for en Forløser
eller Frelser. Og det er ikke muligt at tro på faldet,
fra hvilket udødelighed og evigt liv kommer uden på
samme tid at tro på og acceptere den sande lære om
skabelsen: Dersom der ikke havde fundet en skabelse
af alle ting sted i en dødløs eller udødelig tilstand,
kunne der ikke have været et fald og således heller
ingen forsoning eller frelse. Faderens evige plan omfattede
skabelsen, faldet og forsoningen; alle er vævet ind
i hinanden som ét stort hele« (A New Witness for the
Articles of Faith, 1985, s. 82).
47