Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

mederne og perserne forbund og opdæmmede den
store flod, Eufrat, og marcherede gennem flodlejet og
ind under Babylons mure for at erobre byen og vælte
imperiet 538 f.Kr. Da Esajas talte om Babylon, refererede
han både til det faktiske imperium såvel som det
åndelige Babylon. Esajas forudså Babylons fald i hans
dage som følge af folkets store ugudelighed. Han brugte
konsekvent udtrykket Babylon i sine profetier som et
typisk eksempel for forholdene i de sidste dage og den
dom, der skal fældes over verden ved Jesu Kristi andet
komme (se L&P 1:16).
Lære og Pagter uddyber Esajas’ formaning: »Drag I ud
af Babylon« (1 Ne 20:20). De, »som bærer Herrens kar«
må være rene og drage ud fra Babylon og lade dens
ugudelighed bag sig (L&P 38:42; 133:5, 14).
1 Nefi 21:13-16. Kan en kvinde glemme sit barn?
• Akkurat som det synes umuligt, at en kvinde glemmer
sit diende barn, har ældste Jeffrey R. Holland
fra De Tolv Apostles Kvorum forklaret, at det ville
være endnu mere umuligt for Frelseren at glemme
os: »Denne poetiske passage er endnu en påmindelse
om Kristi frelsende rolle, nemlig den beskyttende,
forløsende forælder til Zions børn. Han trøster sit
folk og viser dem nåde, når de plages af sorg, som
enhver anden kærlig far eller mor ville gøre mod sit
barn, men som Nefi gennem Esajas påminder os om,
er det langt mere end nogen jordisk far eller mor ville
kunne gøre. Selvom en mor skulle kunne glemme sit
diende barn (hvor usandsynligt enhver forældre end
måtte synes det er), så vil Kristus aldrig glemme de
børn, han har forløst eller de pagter, han har indgået
med dem om frelse i Zion. Den smertelige påmindelse
om den skærmende omsorg er mærkerne efter
de romerske nagler i hans håndflader, et tegn til hans
disciple i den gamle verden, den nefitiske menighed
i den nye verden og til os i Zion i de sidste dage om,
at han er verdens Frelser, og han blev gennemboret
i sine venners hus« (Christ and the New Covenant,
1997, s. 84).
1 Nefi 21:23. Plejefædre og -mødre
• Nefi forklarede, at Herren ville oprejse en nation
blandt ikke-jøderne, som ville opfostre det spredte Israel
(se 1 Ne 22:6-9). Som en del af opfyldelsen af denne
1 Nefi 19-22
profeti, blev evangeliet gengivet i USA, en ikke-jødisk
nation (se L&P 109:60). Evangeliet er Herrens »banner
for folket« (1 Ne 21:22) og genopretter den nye og evigtvarende
pagt med menneskenes børn (se L&P 66:2),
stiller den åndelige sult i et åndeligt udhungret Israel (se
Amos 8:11-13), som er spredt overalt på jorden. Genoprettelsen
af evangeliet sammenlignes med et »festmåltid
med fede retter« for alle folkeslag for at give dem åndelig
kraft (se L&P 58:6-11).
1 Nefi 22:4. »Øerne i havet«
• En skriftlærd har forklaret betydningen af »øerne i
havet«: »Nefi henviser ikke blot til øerne i havet som
hjemsted for andre efterkommere af Israels hus, han
indikerer også, at han og hans folk dengang levede på
en ø i havet, eftersom han ganske klart refererer til den
store landmasse kendt som det amerikanske kontinent
(2 Ne 10:20-21)« (Daniel H. Ludlow, A Companion to
Your Study of the Book of Mormon, 1976, s. 121).
• For yderligere information om spredningen af Israel
henvises til »Kort historisk rids over Israels adspredelse«
i tillægget (s. 402).
1 Nefi 22:6-9. »Et mægtigt folkeslag« og »et stort
og forunderligt værk«
• Ordene om, at Herren vil »oprejse et mægtigt
folkeslag blandt ikke-jøderne« (1 Ne 22:7) henviser til
dannelsen af USA i 1776. Den første forfatningsændring
i USA indeholdt en proklamation om religionsfrihed.
Forfatningen blev ratificeret 15. december 1791. Med
den amerikanske forfatning affyrede religionsfriheden
sit første skud i den moderne verden.
• I 1 Nefi 22:8 omtaler Nefi »et forunderligt værk blandt
ikke-jøderne« i de sidste dage. Dette store værk omfatter
gengivelsen af Jesu Kristi evangelium og af de nødvendige
præstedømmenøgler for at udrække Guds pagter
til »alle jordens stammer« (v. 9).
Begivenhederne i vers 7 skulle gå forud for dem i
vers 8. Dengang var verden præget af, at de færreste
lande havde religionsfrihed. For at evangeliet kunne
gengives fordrede det et land, hvor religionsfrihed både
var juridisk forarbejdet og blev praktiseret. Joseph Smith
blev født i december 1805 blot 14 år efter forfatningen
var blevet ratificeret.
43