Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

›Lyt til ham, som er jeres talsmand hos Faderen, og som
taler jeres sag over for ham –
idet han siger: Fader, se hans lidelser og død, han, som
ikke begik nogen synd, ham, i hvem du havde velbehag;
se din Søns blod, som blev udgydt, blodet af ham,
som du gav, for at du selv kunne blive herliggjort;
derfor, o Fader, skån disse mine brødre, som tror på mit
navn, så de må komme til mig og få evigtvarende liv‹
(L&P 45:3-5).
Selvfølgelig er Kristus, som Esajas nævnte, ikke blot vores
talsmand, men også dommer (se Mosi 3:10; Moro 10:34;
Moses 6:57). Det er i rollen som dommer, at vi kan finde
endnu større forståelse for Abinadis gentagelse af, at ›Gud
selv‹ skal komme ned og forløse sit folk (Mosi 13:28; se
også Mosi 13:34; 15:1; Alma 42:15). Det er som om, at
dommeren i himlens store retssal nødig vil bede andre
end sig selv om at bære byrden af de skyldige mennesker,
der står tiltalt, og tager sin kappe af og kommer
ned til jorden for personligt at tage deres slag. Kristus
som nådig dommer er et lige så smukt og vidunderligt
koncept som Kristus som rådgiver, mellem- og talsmand.
›Mægtige Gud‹ viser noget om Guds kraft, hans styrke,
almægtighed og uovervindelige indflydelse. Esajas ser
ham altid som i stand til at overvinde følgerne af synd
og overtrædelse for sit folk og til for evigt at triumfere
over Israels undertrykkere.
›Evige Fader‹ understreger den fundamentale lære, at
Kristus er Fader – Skaber af utallige verdener, Faderen
til det opstandne fysiske liv gennem opstandelsen,
2 Nefi 17-24
Faderen til evigt liv for sine åndeligt skabte sønner og
døtre og den, der handler på Faderens (Elohims) vegne
gennem guddommeligt overdragen myndighed. Alle
bør stræbe efter at blive født i ham og blive hans sønner
og døtre (se Mosi 5:7).
Endelig bør vi med udtrykket ›Fredsfyrsten‹ glæde os
over, at når Kongen kommer, vil der ikke længere være
krig i menneskenes hjerte eller blandt nationer på jorden.
Dette er en fredelig konge, kongen af Salem, den by der
senere skal blive til Jeru-Salem. Kristus vil komme med
fred til dem, som vil anerkende ham i jordelivet, uanset
hvilken tidsalder de har levet i, og han vil bringe fred
til alle i hans tusindårsrige og herlighedsriger derefter«
(Christ and the New Covenant, s. 80-82).
2 Nefi 19:11-12. »Hans hånd er stadig strakt ud«
• »Resins modstandere« var assyrerne.
• Selvom udtrykket »hans hånd er stadig strakt ud«
oftest er et udtryk for retfærdig harme, er det andre
steder brugt som et billede på en nådig hånd (se 2 Ne
28:32; Jakob 6:4-5).
2 Nefi 19:18-19. »Ildens bytte«
• I 2 Nefi 19:5 giver det blodige slag næring til ilden
som forberedelse til glæden og freden ved et ›stort lys‹,
som nævnes i vers 2. Modsat er ildens bytte i vers 18-19
ugudelighed og de mennesker, som fremturer i mørke til
et punkt, hvor de end ikke skåner deres egen bror.
2 Nefi 20. Guds dom over Assyrien
• Til trods for at Assyrerne fik lov til at gå imod
Israel og Juda, måtte de også stå til doms for Gud for
deres uretfærdighed. Kapitel 20 i 2 Nefi indeholder
en profeti, der handler om Assyriens skæbne og dens
opfyldelse er blevet fastslået rent historisk. Esajas
nævnte nogle sejrrige militære kampagner for Assyrien
(se v. 9) og profeterede om en forestående invasion og
sejr over Juda og nævnte endda navne på mange af de
byer i Juda, som ville falde for Assyrien (se v. 28-32).
Ikke desto mindre ville Assyrien med tiden falde og
både Israels og Assyriens totale fald er skildret i (v.
15-19). Ødelæggelsen af Israel og Assyrien er også et
billede på ødelæggelsen af de ugudelige til alle tider,
også i de sidste dage.
83