Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

acceptere Guds vilje i deres liv. Han ønskede at være
sikker på, at han havde gjort alt, hvad han kunne. Men
hun svandt fortsat hen.
En aften, hvor han var særligt nedtrykt, og Ida ikke
havde kunnet tale eller genkende ham, tog bror
Romney hjem og vendte sig, som han altid havde gjort,
til skrifterne i et forsøg på at være i forbindelse med
Herren. Han tog Mormons Bog og fortsatte, hvor han
var sluttet aftenen inden. Han havde læst i Helaman
om profeten Nefi, som var blevet falsk anklaget og
uberettiget beskyldt for tilskyndelse til oprør. Efter
en mirakuløs udfrielse fra sine anklagere, vendte Nefi
hjemad og grundede over det, han havde oplevet.
Da han gjorde det, lød der en røst.
Selv om Marion Romney havde læste den historie
mange gange før, så slog den ham denne aften som
en personlig åbenbaring. Ordene i skriften rørte hans
hjerte så dybt, at han for første gang i flere uger følte
en dyb fred. Det var som om, at Herren talte direkte
til ham. Skriften lyder: ›Velsignet er du … for det, som
du har gjort … du … har ikke søgt at redde dit eget
liv, men har søgt min vilje og at holde mine befalinger.
Og se, fordi du har gjort dette med en sådan
utrættelighed, se, så vil jeg velsigne dig for evigt; og
jeg vil gøre dig mægtig i ord og handling, i tro og i
gerninger; ja, så alt skal blive gjort for dig i overensstemmelse
med dit ord, for du vil ikke bede om det,
der strider imod min vilje‹ (Hel 10:4-5).
Der var svaret. Han havde udelukkende stræbt efter at
kende og gøre Herrens vilje, og Herren havde talt. Han
faldt ned på sine knæ og udøste sit hjerte, og da han
afsluttede sin bøn med ordene ›din vilje ske‹, enten følte
eller hørte han en stemme sige, ›det er ikke i modstrid
med min vilje, at Ida bliver helbredt.‹
Bror Romney rejste sig langsomt op. Klokken havde
passeret to om natten, men han vidste, hvad han måtte
gøre. Stille iførte han sig
slips og frakke og gik så ud
i natten for at besøge Ida
på hospitalet. Han ankom
lidt i tre. Hans hustrus tilstand
var uændret. Hun
bevægede sig ikke, da han
lagde sine hænder på
hendes blege pande. Med urokkelig tro benyttede han
præstedømmets kraft på hendes vegne. Han udtalte en
enkel velsignelse og fremsatte så det utrolige løfte om,
at hun ville genvinde sit helbred og sine mentale evner
og stadig udføre et stort værk på jorden.
Til trods for at han ikke tvivlede, blev ældste Romney
forundret over at se Ida åbne øjnene, da han afsluttede
velsignelsen. En smule målløs over alt det, der
var sket, satte han sig på kanten af sengen, hvor han
hørte sin hustrus spinkle stemme for første gang i
månedsvis. Hun sagde: ›Ih, du godeste, Marion, hvad
laver du her?‹ Han vidste ikke om, han skulle grine
eller græde. Han svarede: ›Ida, hvordan har du det?‹
Med det skær af humor, som var så karakteristisk for
dem begge, svarede hun: ›I forhold til hvad, Marion?
I forhold til hvad?‹
Ida Romney begyndte at komme sig helt fra selv samme
øjeblik, og snart efter kunne hun stige ud af hospitalssengen,
og hun levede videre og så sin mand blive medlem
af Det Første Præsidentskab – i sandhed et stort værk på
jorden (F. Burton Howard, Marion G. Romney: His Life
and Faith, Salt Lake City: Bookcraft, 1988, s. 137-142)«
( Jeffrey R. Holland og Patricia T. Holland, On Earth As It
Is in Heaven, 1989, s. 133-135).
Helaman 10:4-5
Hvilke egenskaber læser man om i
disse to vers, som gør Nefi i stand til
at modtage sådanne velsignelser?
Helaman 10-12
Helaman 10:7. Beseglingsmagten
• Nefi tjente med en sådan flid, at Herren tildelte ham
stor kraft. Han fik magt over folket og naturen. Han fik
også overdraget en hellig beseglingsmagt, den samme
myndighed som profeten Elias havde: »Elias’ magt er
præstedømmets magt til at besegle, hvorved det, der
bliver bundet eller løst på jorden, bliver bundet eller
løst i himlen (L&P 128:8-18)« (Guide til Skrifterne,
»Elias, profeten«).
265