Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Indledning
Med hjælp fra hellige profeter blandt kong Benjamins
folk, arbejdede han »af alle sit legemes kræfter og hele
sin sjæls evner« på at stifte »fred i landet« (MormO 1:18).
Mod slutningen af sit liv kaldte Benjamin folket sammen
ved templet. Under dette møde rapporterede han om
sit virke som konge, udpegede sin søn, Mosija, til at
efterfølge sig, underviste om Kristi evangelium og forsoning
og formanede nefitterne til at påtage sig Jesu Kristi
navn. Det uddrag af Benjamins tale, som omhandles i
dette kapitel af elevhæftet viser de idealer, han fulgte
– hans villighed til at tjene andre, taknemlighed for det
guddommelige forsyn og afhængigheden af Frelseren.
Vi kan vokse i ydmyghed og styrke gennem vores pagtforhold
med Gud og ved at leve i overensstemmelse
med de principper, som kong Benjamin underviste i.
Kommentar
• Det kan være lærerigt at sammenligne bøgerne i Mormons
Bog og den tidsperiode de dækker. Der henvises
til oversigten »Sider og tidsperioder i Mormons Bog« i
tillægget (s. 398).
Mosija 1:1-2. Skift fra første person ental til tredje
person i Mosijas Bog
• Der er et skift fra brugen af første person ental i de
første bøger af Mormons Bog til tredje person ental
i Mosijas Bog. Bøgerne fra 1 Nefi til og med Omni
blev oversat fra Nefis små plader og er værker af de
oprindelige forfattere, hvorfor de følgelig er skrevet i
første person ental. Bøgerne fra Mosija til og med 4 Nefi
kommer imidlertid alle fra Mormons forkortelse af Nefis
store plader. Disse bøger er Mormons forkortelse af de
oprindelige forfatteres optegnelser.
Mosija 1:3-10. Guds hemmeligheder
• Udtrykket »Guds hemmeligheder« som anvendes i
Mormons Bog (Mosi 1:3) omfatter de frelsende principper
i Jesu Kristi evangelium. De bliver ikke betegnet
som hemmeligheder, fordi de er hemmelige eller svære
at forstå, men fordi de bliver åbenbaret fra Gud som
følge af vores tro og lydighed. De har til hensigt at føre
Guds børn til evigt liv. »En hemmelighed er en sandhed
som kun kan blive tilkendegivet gennem guddommelig
åbenbaring – en hellig hemmelighed. I vor tid er sådanne
130
Kapitel 18
Mosija 1-3
store sandheder som dem, der omhandler gengivelsen
af præstedømmet, forløsningen af de døde, genoprettelsen
af Kirken, ›hemmeligheder‹, for de var ikke blevet
opdaget uden åbenbaring« (Hyrum M. Smith og Janne M.
Sjodahl, The Doctrine and Covenants Commentary, rev.
ed., 1972, s. 141).
Mosija 1:4-7
Hvad ville der ifølge kong Benjamin
være sket med nefitterne, hvis de ikke
havde haft en hellig optegnelse?
Mosija 1:4-6. »Egypternes sprog«
• Benjamin, Nefi (se 1 Ne 1:2), og Moroni (se Morm
9:32) omtalte det egyptiske sprog. I Mosija 1:4-6,
gør kong Benjamin det klart, at der er en årsag til, at
hans sønner blev »oplært i egypternes sprog«. Det var
nødvendigt for at kunne studere de befalinger, som var
indeholdt på bronzepladerne og Nefis plader (se Mosi
1:6). I tiden fra Nefi og frem til Moroni havde nefitterne
en form for egyptisk sprog (se kommentar til 1 Nefi 1:2
på s. 11 og til Mormon 9:32-34 på s. 347).
Mosija 1:10. Mosija skal være den nye konge
• En nøje gennemgang af Mormons Bog afslører
mange traditioner og skikke, som har deres oprindelse
i det gamle Israel. Der er en slående lighed mellem
Mosijas overtagelse af den nefitiske trone i de første
kapitler af Mosija, og hvordan kongerne blev kronet
i Det Gamle Testamente (se Stephen D. Ricks, »King,
Coronation, and Covenant i Mosija 1-6«, i John L.
Sorenson og Melvin J. Thorne, ed., Rediscovering
the Book of Mormon, 1991, s. 209).
Nogle af de bemærkelsesværdige ligheder i kroningsceremonier
i Mormons Bog og Det Gamle Testamente
omfatter: (1) En tro på at kongerne var kaldet af himlen
(se Mosi 1:9-10; 6:3, 5; 1 Kong 2:15; 2 Kong 15:5); (2) et
helligt sted til kroningen (se Mosi 1:18; 1 Kong 1:39-45);
(3) overdragelse af hellige relikvier, artefakter eller andre
ting ved kroningen (se Mosi 1:15-16; 2 Kong 11:12);
(4) salvelse (se Mosi 6:3; 1 Kong 1:33-34) (se Ricks, i
Rediscovering the Book of Mormon, s. 210, 213-14).